Partierne på Christiansborg sætter sig snart sammen for at forhandle en ny plan for, hvordan man kan sænke forbruget af antibiotika i landbruget. Og spørger man interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, går det allerede godt.
- I 1990 blev der brugt mere end 200 ton antibiotika i den danske husdyrproduktion. I 2016 var forbruget på 104 ton, og baseret på første halvdel af 2017 vil forbruget i år ned under 100 ton. Der er tale om en reduktion på mere end 50 procent, selvom landbrugsproduktionen er steget væsentligt i samme periode, skrev organisationens veterinærpolitisk chef Per Olsen i Altinget.
Men det er ikke korrekt, at landbruget har halveret forbruget af antibiotika til dyr siden 1990, fortæller DR2-programmet Detektor. Dertil kommer, at valget af årstal er afgørende for, hvordan udviklingen ser ud.
Ingen halvering siden 1990
Landbrug & Fødevarer bygger deres påstand på tal fra Danmap, som er det danske forskningsprogram for antibiotikaforbruget i Danmark. Men tallene viser ikke et fald på 50 procent i antibiotikaforbruget siden 1990. Siden 1990 er der kun sket et fald på 25 procent.
Landbrug & Fødevarer fortæller til Detektor, at der er tale om en fejl, og at det korrekte årstal skulle have været 1994. Tager man udgangspunkt i 1994, er der ganske rigtigt sket en halvering af antibiotikaforbruget sammenlignet med i dag.
1994 er et særligt år
1994 er dog ikke et hvilket som helst år.
- Det er sådan, at vi i 1994 havde det højeste forbrug af antibiotika til dyr på 205 tons. Det betyder så også, at på grund af det historiske højdepunkt i 1994, så får man et nydeligt fald, når man ser frem mod i dag, siger afdelingschef hos Danmarks Tekniske Universitet Flemming Bager.
Netop valget af startår er afgørende for, hvor positivt billedet ser ud, tilføjer han.
- Havde man taget udgangspunkt i 1990, havde vi også set et fald, men ikke så flot og overbevisende.
Tager man udgangspunkt fra årtusindeskiftet, ser tallet anderledes ud:
- År 2000 er det første år, hvor der ikke bruges antibiotiske vækstfremmere i Danmark. Det vil sige, at vi behøver kun at koncentrere os om antibiotika til behandling af syge dyr. Bruger man år 2000 som udgangspunkt, så får man faktisk en stigning på 24 procent frem mod i dag, siger Flemming Bager.
Landbrug & Fødevarer står fast
Detektor har spurgt Landbrug & Fødevarer, hvorfor de tager udgangspunkt i netop år 1994.
- 1994 og 1995 er to vigtige årstal i hele den proces, vi har været i gang med i mange år. I 1995 indfører vi ny rådgivning, hvor vi skiller dyrlægens rådgivning med dyrlægens salg af antibiotika. Indtil da var det sådan, at en del af indtægten fra dyrlægen var at sælge antibiotika, siger chefkonsulent ved Landbrug & Fødevarer Jan Dahl, der leverede tallene til indlægget i Altinget.
Men det skader vel heller ikke jeres sag, at det ser godt ud med de 50 procent?
- Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Men det er stadig sådan, at det er i 1995, vi begynder at arbejde seriøst med det her.
Se hele Detektor-indslaget på dr.dk/tv