Martin fra Esbjerg rejste for omkring et år siden til Irak for at bekæmpe Islamisk Stat. Ifølge ham selv kæmpede han med styrker, som er allierede med Danmark i krigen mod terrororganisationen.
Trods det har Syd- og Sønderjyllands Politi nu frataget den 32-årige mand hans pas som følge af den nye paslov, skriver Politiken.
Men hvad betyder de nye pasregler? Og hvornår er det lovligt at drage i krig for Danmark og koalitionen?
Bliv klogere nedenfor:
Ny paslov til bekæmpelse af ekstremisme
Da Folketinget i 2014 stemte for den nye lov, skete det som del af den daværende regerings målsætning om at forebygge radikalisering og ekstremisme. Alle partier stemte for lovforslaget undtagen Enhedslisten.
Loven, der trådte i kraft i marts 2015, betyder blandt andet, at politiet kan inddrage pas og forbyde rejser ud af Danmark, hvis det mener, at en borger har planer om at deltage i en væbnet konflikt. Loven betyder også, at udlændinge helt kan få frataget statsborgerskabet, hvis de drager i krig.
Flere danskere, som er rejst ud og kæmpet for Islamisk Stat, har fået inddraget passet, og den slags sager er også relativt enkle, fordi den tilbagevendte, 'hellige' kriger vurderes at kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark.
Sammenlagt har der været otte pas-sager, siden loven trådte i kraft for halvandet år siden, skriver Jyllands-posten.
Paslov giver 'dilemmaer' og er 'juridisk minifelt'
Men i en sag som Martins, hvor han selv siger, at han kæmpede sammen med de kurdiske peshmerga-soldater, som er allierede med Danmark, er det mere kompliceret. Justitsminister Søren Pind (V) har da også medgivet overfor Politiken, at den nye paslov skaber 'dilemmaer'.
Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, forklarer, at reglerne primært retter sig mod personer, der har udtrykt sympati for militant islamistisk ideologi og derfor er til fare for Danmarks sikkerhed. Derfra er loven mindre firkantet.
- Reglerne om inddragelse af pas og udstedelse af rejseforbud udgør lidt af et juridisk minefelt, siger han.
- I konkrete tilfælde kan det sikkert være svært at få klarhed over, hvem den pågældende vil kæmpe for. Og der skal også tages hensyn til, om der under alle omstændigheder er risiko for, at den pågældende efter hjemvenden til Danmark vil udgøre en sikkerhedstrussel.
- Martins sag er principiel
Siden Folketinget indførte den nye paslov, er antallet af krigere fra Danmark, der rejser ud, faldet. I hele 2016 er kun ét pas bliver inddraget, skrev Jyllands-Posten i starten af marts. Og Martin, hvos pas blev inddraget for fem uger siden, er dermed anden sag i år.
Martins sag er principiel, mener han advokat Erbil Kaya, for alt efter hvilken afgørelse, der bliver truffet i Martins sag, vil det skabe udgangspunktet for, hvorvidt civile må drage i krig sammen med styrker, som Danmark er allieret med, siger han til Politiken.
I begyndelsen af året kørte en lignende en sag om danske Joanna Palini, der har været i Syrien og Irak for at bekæmpe Islamisk Stat. Hun fik inddraget sit pas og fik rejseforbud et år.
Den 21-årige kvinde tog sagen til domstolen, men tabte i Københavns Byret, der blandt andet lagde vægt på, at hun ikke udelukkende havde kæmpet for peshmerga-styrkerne mod IS, men også for YPG og YPJ, som er relateret til PKK, der er på EU’s og Nato’s terrorlister.
Pas kan inddrages ifølge loven:
- •
'...når der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.' Kilde: Retsinformation