Du kan stable Rundetårn seks gange, og det vil alligevel ikke nå op til toppen af den nye supervindmølle, som Vestas netop har sat i drift i Østerild.
Her følger fakta om vindmøllen, som går under det mundrette navn V164-8.0 MW.
Vindmøllen er en proto-type, og den står som reklame for sig selv, da der endnu ikke er afgivet ordrer på den.
Fakta
- 220 meter måler den fra jorden til vingespidsen.
- Vingerne alene måler 80 meter.
- Selve tårnet er 133 meter højt.
- Møllen laver el af et vindområde på 21.124 kvadratmeter.
- Den er i stand til at forsyne 7.500 husstande med el.
- Tårnet er bygget i Varde.
- Møllehuset er bygget i Lindø.
- Den er tilkoblet det almindelige el-net.
- Planerne om skabelsen af vindmøllen blev for første gang annonceret i marts 2011.