FAKTA Derfor blev Uber-chauffører dømt

Seks chauffører er dømt for at køre for transporttjenesten. Se hvorfor her.

Seks Uber-chauffører har fået bøder for at overtræde taxi-lovgivningen. (Foto: © Simon Skipper, Scanpix)

Uber er - kort fortalt- en app til mobiltelefonen, der forbinder passagerer, der gerne vil fragtes til et bestemt sted, med en bilist, der vil køre dem.

  • Passageren, der ønsker at køre en tur, åbner sin app og finder en chauffør i nærheden.

  • Chaufføren kan acceptere eller forkaste turen.

  • Passageren betaler ni kroner per kilometer, 2,5 krone per minut og 20 kr. til at starte med, når de kører med Uber. Prisen kan stige, hvis der er stor efterspørgsel.

  • Uber selv bag tager 20 procent af prisen, resten får chaufføren. Herefter skal han eller hun selv sørge for at betale moms og skat.

  • Ifølge Uber er der 200.000 brugere af Uber i København og mere end 1.000 aktive chauffører.

  • Kernen i sagen er, om Uber-chaufførerne bedriver taxikørsel eller samkørsel.

  • Byretten har fundet, at der ikke er tale om samkørsel, da Uber-passageren skal betale mere end det, det koster i rene udgifter at transportere passageren.

  • Kører man taxikørsel, skal man leve op til en lang række regler og blandt andet have kørekort til erhvervsmæssig befordring. Det havde de tiltalte Uber-chauffører ikke.

  • Taxikørsel skal ske i biler, der er godkendt og registreret som sådan. Uber-chauffører kører i deres private biler.

  • De seks chauffører skal betale bøder på mellem 2.000 og 6.000 kr.

  • Fem af de seks dømte chaufførers forsvarere har allerede meddelt, at de vil anke til landsretten.