Bevægelsen, der tæller omkring 4000 medlemmer, begyndte som en aktivistisk protestorganisation mod organisationen Landbrug og Fødevarer, som man var utilfreds med.
Bæredygtigt Landbrug har gennem årene brugt de danske retssale som platform for deres politiske agenda. Den har rejst en stribe sager mod staten om vandplanerne, randzonerne og de danske kvælstofnormer, som de mener er i strid med EU-regler. Sidstnævnte kom Regeringen netop Bæredygtigt Landbrug i møde ved at gennemføre Landbrugspakken sidste vinter.
Den betyder at danske landmænd nu kan give deres planter langt mere gødning end tidligere, dog stadig med fokus på godt vandmiljø.
Lobbyorganisationen markerer sig ofte i den offentlige debat om landbrugserhvervets vilkår og har tilsyneladende gode forbindelser til Christiansborg.
Tidligere på året kom det frem, at store dele af Miljø- og Fødevareministeriets kommissorium til en ny arbejdsgruppe, der skulle se på kommunernes oprensning af vandløb, mere eller mindre er kopieret fra et udkast fra Bæredygtigt Landbrug.
I forbindelse med offentliggørelsen af konklusionerne i CBS-rapporten om Landbrugets rammevilkår i august 2016 kom det frem, at formandem for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede, som næstformand for Promilleafgiftsfonden, havde været med til at tildele godt 1,5 millioner kroner til forskningsprojektet.
Sagen førte til en diskussion om medlemmernes habilitet i landbrugsfonden, der årligt administrerer en halv milliard kroner fra afgifter som pålægges brug af bekæmpelsesmidler i landbrugsproduktionen.