Forsvaret har ikke ressourcer til at uddanne og træne nye soldater hjemme og være ude i verden på samme tid.
Derfor er der brug for et stop for nye missioner i udlandet.
Sådan lyder det nu fra officerernes fagforening, HOD.
- På den helt korte bane bør man simpelthen melde ud til både Nato og i andre sammenhænge, at vi ikke deltager i missioner de næste to til tre år, siger Niels Tønning, der er formand for HOD.
- Vi er nødt til at prioritere vores egen beredskabsopbygning, uddannelsen af soldater, nye enheder, træning og øvelser, sådan at vi om to til tre år kan være en troværdig partner og deltage på lige fod med alle andre, siger han.
Siden 2019 og frem til i dag har Folketinget 11 gange besluttet at sende danske militære bidrag ud i verden. Til Mali, Sahelregionen, Guineabugten og Det Røde Hav. Ligesom der har været bidrag til Natos forhøjede beredskab i Letland.
I det seneste forsvarsforlig kridter politikerne banen op til at mobilisere flere militære muskler i vores nærområde. Vi skal dog stadig også være aktive internationalt.
Genopbygning tager tid
I den aftale, partierne bag forsvarsforliget indgik i juni sidste år, står der, at Forsvaret skal være parat til at have styrker og reagere på kritiske trusler sammen med Nato, EU eller FN. Det gælder både i Europa og verdens brændpunkter.
Men den ambition er urealistisk, mener Niels Tønning.
Hvad er det for udsendelser, du mener, vi skal sige stop for?
- Jeg mener, at man politisk skal stå på mål for, at vi ikke både kan være ude og så opbygge hjemme. Det vil sige, at i min optik så skal der ikke være nogen missioner, vi siger ja til.
Men kan vi godt tillade os at sende det signal til Nato, at vi i de kommende år ikke kommer til at stille nogle soldater til deres rådighed?
- Jeg synes, det vil klæde de danske politikere at være ærlige om, hvad vi faktisk kan, og så lade være med at prøve at sælge til Nato, at vi har sådan en potemkinkulisse, som er alt muligt andet end det, vi gerne vil have, det skal være, siger Niels Tønning.
Eksperter: Der er behov for en missionspause
Danmarks militære engagement er tidligere blevet kortlagt i en udredning i 2019.
Den viser blandt andet, at fra 1990 og frem til 2018 har danske soldater bidraget til 76 militære operationer i regi af FN, Nato, OSCE og internationale koalitioner.
Tidsrammen afspejler meget godt, at det var her det danske forsvar blev omstillet til at skulle deltage i militære operationer i udlandet. Før det var Forsvaret under Den Kolde Krig skolet til at skulle forsvare Danmark hjemme mod truslen fra Sovjetunionen.
Men politikerne i dag skal være meget påpasselige med at tro, at vi kan det samme, som i 00’erne og 10’erne.
Sådan lyder vurderingen fra to eksperter.
- Det, man kunne udsende i 90'erne, da vi havde et stort forsvar, det kan vi ikke længere. Og det, vi kunne udsende, da vi var i Afghanistan, det kan vi heller ikke længere, fordi vi har skåret så kraftigt ned på kapaciteterne, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.
- Det betyder jo nu, at hvis man pludselig beder Forsvaret om at udsende mere, end man egentlig har kapacitet til, så afvikler man jo Forsvaret.
Et decideret missionsstop ligger dog ikke lige for. Men Forsvarets tilstand taget i betragtning, er politikerne nødt til at lære at sige nej, når telefonen ringer, og USA, Nato eller EU spørger, om vi kan bidrage til en mission.
- Vi har simpelthen brug for en missionspause, og det gælder alle tre værn, siger Peter Viggo Jakobsen.
Han mener desuden, at det er svært at få øje på, hvad vi har af kræfter til at bidrage til nye missioner. Hæren er lige nu fuldt optaget af at være i Letland for at afholde Putin fra at angribe.
Overgangen fra F-16 til F-35-kampfly betyder ifølge Peter Viggo Jakobsen, at frem til 2027 kan Flyvevåbnet ikke sige ja til Nato, hvis alliancen ringer og spørger, om vi kan deltage i en operation. Og i Søværnet udfordrer tekniske problemer fregatternes missilforsvar.
- Så samlet set, så er vi faktisk der lige nu, hvor vi er i en bølgedal, og vi ikke kan levere ret meget til Nato, siger han.
Også major og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet Alexander Tetzlaff peger på, at der er behov for en pause.
- Vi er nødt til at fokusere på den genopbygning, vi har, fordi man i en lang periode har drevet rovdrift på Forsvaret, og det har været på bekostning af vores ansatte, vores materiel og bygningsmasse, siger han.
Han forklarer, at der allerede er udfordringer med at omstille Forsvaret til det nye forsvar, politikerne vil have.
- Der er pengemangel allerede nu, og der bliver skreget på ressourcer i Forsvaret, så hvis vi samtidig også skal løse nye operative opgaver udenfor landets grænser, så bliver det problem kun endnu større i fremtiden, siger Alexander Tetzlaff.
Troels Lund afviser missionsstop
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) køber dog ikke HOD-formandens holdning om et missionsstop. Nogen missionspause lægger han heller ikke op til.
- Man kan godt gøre mange ting på samme tid. Det kan det danske forsvar også, siger Troels Lund Poulsen til DR.
Men risikerer man ikke at bidrage til en nedslidning af det danske forsvar, hvis man fortsætter med at sende dem på missioner, som de i virkeligheden ikke er gearet til nødvendigvis?
- Vi sender ikke nogen på missioner, de ikke er gearet til. De folk, der bliver udsendt på vegne af Danmark, er gearet til de internationale missioner, de deltager i, siger Troels Lund.
- Men det er klart, at vi har jo hele tiden en prioriteringsdiskussion om, hvordan vi bruger pengene bedst muligt. Og det har selvfølgelig også en indflydelse på, hvor meget vi kan engagere os internationalt.