Blot hver femte medarbejder er flyttet med eller pendler til jobbet, efter deres statslige arbejdsplads er blevet flyttet væk fra hovedstadsområdet.
Det viser den første samlede status på regeringens to udflytningsrunder.
Da der blev gjort status på første udflytningsrunde i maj sidste år, valgte godt hver fjerde medarbejder at pendle eller flytte med.
Flytningen af arbejdspladser har givet provinsområderne en meget begrænset gevinst, vurderer professor i politik og offentlig forvaltning Jacob Torfing fra Roskilde Universitet.
- Regeringen er lykkedes med at flytte nogle arbejdspladser. Men den er ikke lykkedes med at flytte medarbejderne, og især ikke med at få akademikerne til at flytte med ud, hvor de skulle give provinsområderne en vitaminindsprøjtning i form af vækst og udvikling, siger han.
- Det er lidt sørgeligt og pauvert.
- Vil tage lang tid at genopbygge kompetence
4.801 ud af 7.927 planlagte arbejdspladser er på nuværende tidspunkt flyttet.
Nye medarbejdere besætter 80 procent af de statslige arbejdspladser, der er flyttet væk fra hovedstadsområdet.
Flytningerne kan mærkes både blandt borgere og virksomheder.
For eksempel har udflytningen betydet længere ventetider for voldsofre, der søger erstatning. Og virksomheder må vente længere tid end normalt på at få behandlet ansøgninger hos Miljøstyrelsen.
En produktion af søkort, der skal forbedre sikkerheden omkring Grønland, er blevet forsinket i årevis. Og Landbrugsstyrelsen har måttet hive medarbejdere ind til en indsatsgruppe for at komme sagspuklen til livs.
Når man mister så mange medarbejdere, som nogle af styrelserne har gjort, vil det uvægerligt påvirke produktiviteten og kvaliteten af deres arbejde negativt, vurderer Jacob Torfing.
- Der kommer til at gå rigtig lang tid, før man har genopbygget den kompetence i styrelserne, som man har tabt ved denne udflytningsøvelse, siger han.
Minister: Nogle steder mister lidt flyvehøjde
Minister for Offentlig Innovation Sophie Løhde (V) synes i modsætning til professoren, at 20 procent pendlere og medflyttere er "et relativt pænt antal".
- Når en arbejdsplads flytter meget langt væk – for eksempel fra København og til den helt anden ende af landet – så er det måske en større udfordring at rekruttere og fastholde medarbejdere, end hvis arbejdspladsen for eksempel flyttede til Slagelse, siger Sophie Løhde.
Hun medgiver, at de statslige arbejdspladser, der har mistet mange medarbejdere, skal bruge tid på at genopbygge viden og erfaring efter flytningen.
- Når man gennemfører så store flytninger og etableringer af statslige arbejdspladser, så vil der i en periode være steder, som mister lidt flyvehøjde, fordi der er nøglemedarbejdere, som ikke har valgt at tage med, siger ministeren.
Du kan blive klogere på, hvorfor nogle siger ja til at flytte med arbejdspladsen til et andet sted i landet, mens andre siger nej.
Christine Claire, der takkede nej til at flytte, og Thomas Faust Nyborg, der flyttede med sit arbejde til Viborg, svarer på spørgsmål her på dr.dk kl. 21:30.