Hændelsen i søndags, hvor 1.428 delfiner blev drevet ind i en bugt på Færøerne og slagtet på stranden, vil få betydning for fremtidens fangst på øgruppen.
Sådan lyder det fra de to færøske medlemmer i det danske Folketing.
For selv om de fleste færinger støtter fangsten på grindehvaler, som i årtier har været udsat for kritik fra internationale dyreorganisationer, er det langt sværere at forsvare slagtningen af 1.428 hvidsidede delfiner, mener de to færøske politikere.
- Jeg synes, at det er meget uheldigt det, der skete, siger Sjúrdur Skaale, medlem af Folketinget for Javnadarflokkurin.
- Delfinflokken var for stor, og der var for få mennesker til at tage imod dem på stranden. Man burde havde ladet dem slippe. Efter min mening var der så mange, at det var umuligt at slå dem ihjel på en måde, der var i orden, siger han.
Usædvanlig stor flok
Det er en færøsk tradition at drive store flokke af grindehvaler ind i bugter, hvor de bliver dræbt på stranden ved, at man skærer halspulsåren over på dem.
Normalt er der også delfiner imellem - springere, som færingerne kalder dem - men det er et særsyn, at en så stor flok delfiner bliver dræbt.
- Det er helt usædvanligt, at man slagter så stor en mængde, som der er tale om her, siger Edmund Joensen, medlem af Folketinget for Sambandsflokkurin.
- Derfor siger de fleste færinger også, at vi må have regler, der sikrer, at det ikke sker igen, siger Edmund Joensen.
VIDEO Sådan så det ud, da de mange delfiner søndag blev aflivet på stranden.
ADVARSEL: Billederne kan virke voldsomme på nogle læsere!
I kommentarsporet på flere færøske mediers hjemmesider giver mange færinger udtryk for, at de mener, at man skal forbyde drab på delfiner. En tendens, der også går igen i flere meningsmålinger.
Generelt er færingerne dog stadig støtter af fangsten på grindehvaler, som dyrevelfærdsorganisationer længe har ført kampagner imod.
Færingerne har kæmpet længe for at ændre omverdens syn på grindedrab. Man har argumenteret for, at fangsten er en bæredygtig måde at skaffe kød på, og man har forbudt visse former for knive og kroge og har indført brugen af en lanse, der hurtigere skærer rygsøjlen over på hvalerne.
- Det går hurtigt, og det kan forsvares. Når der så kommer en hændelse som den i søndags, der ikke kan forsvares... Hvor alt det, vi argumenterer for dag ud og dag ind, det pludselig ikke sker, så får vi en svær sag, og det synes jeg er uheldigt, siger Sjúrdur Skaale.
Han mener, at der er brug for et forbud mod drab på delfinflokke.
- Der er heller ikke den samme tradition for det. Jeg kommer fra Thorshavn, og jeg har aldrig nogensinde oplevet, at man har slået delfinflokke ihjel, siger han.
Hurtigere både
Når det i søndags var muligt at inddrive den store flok af delfiner, som er hurtigere end grindehvaler, skyldes det blandt andet, at færingerne har fået hurtiggående både.
Problemet var, at aflivningen af dyrene tog for lang tid, fortæller Sjúrdur Skaale. Ikke at bestanden på nogen måde er truet.
- Det er en bæredygtig fangst. Det er en stærk bestand, siger han.
Ifølge den amerikanske havmyndighed Noaa er delfinarten ikke truet, men det er dog svært at sætte eksakte tal på arter, der lever i havet og bevæger sig over store afstande.
Bedre end slagtegrise
Sjúrdur Skaale har fået allerede fået opkald fra tysk tv og BBC, og han frygter, at billederne fra Skálafjørdur (på dansk: Skålefjorden), der lige nu går verden rundt, vil gøre det sværere for færinger at forsvare deres tradition, der menes at gå helt tilbage til vikingetiden.
- De, der gerne vil have et forbud mod grindedrab på Færøerne, fik et virkelig stærkt redskab i søndags, siger han.
For indtil videre har færingerne haft den "moralske upperhand", når det gælder dyrevelfærd, mener han.
- Hvis vi sammenligner det, der skete i Skálafjørdur,, med, hvad der hver dag sker på alverdens slagterier, så er det stadigvæk bedre. For al kødet bliver spist. Men det skal stadigvæk være i orden. Vi skal leve op til de principper, vi selv har indført, siger han.
Stor debat
Sjúrdur Skaale var selv i den pågældende by dagen efter fangsten, og han talte med folk, der havde forladt landingsstranden, fordi de ikke kunne stå inde for, hvad der skete. Men der var også folk, der forsvarede fangsten.
Debatten har været stor på Færøerne. Flere politikere har allerede sagt, at reglerne skal ses efter i sømmene.
Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin forventer, at det ender med en form for lovændring, så man eksempelvis ikke må drive delfinflokke ind.
- Der vil ske noget. Man vil sætte en stopper for det. Det er jeg sikker på, siger han.
For én ting er traditioner og madkultur. Noget andet er også hensynet til turisme og eksport.
- De fleste færinger har det ikke godt med, at den slags historier går verden rundt. Vi er et fiskeeksporterede land, og vores økonomi afhænger af, at folk i udlandet vil aftage vores varer og spise vores fisk. Så vi skal også fremstå som et land, der behandler dyrene på en måde, som er i orden, siger han.