Fængselsbetjente frygter at fejlmedicinere fanger

Op til 90 procent af de indsatte i danske fængsler og arresthuse har psykiske lidelser, men fængelsbetjentene ved ikke altid, hvordan de skal medicineres.

Fængselsbetjente i landets arresthuse er ikke uddannet godt nok til at medicinere de psykisk syge indsatte, mener Fængselsforbundet.

Størstedelen af de indsatte i landets fængsler og arretshuse har en psykisk lidelse og har derfor brug for daglig medicinering i en eller anden form.

I fængslerne er det læger og sygeplejersker, der står for medicineringen, men i de små arresthuse er det fængselsbetjentene selv, der skal udlevere præparaterne, selv om de ikke altid har fået nogen uddannelse på området.

Sådan lyder kritikken fra Fængselsforbundet.

- Det er fuldstændig grotesk, at en uuddannet fængselsbetjent skal håndtere særdeles farlig medicin. Det er simpelthen ikke godt nok, siger Kim Østerby, formand i Dansk Fængselsforbund, til DR Nyheder.

Hans udmelding bakkes op af Arbejdstilsynets rapporter, der har påpeget det problematiske i, at det er betjente, der står for medicinudlevering. Det viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået.

Mange psykisk syge

Ifølge Kriminalforsorgen har 90 procent af de indsatte i Vestre Fængsel en psykisk lidelse og har derfor i vid udstrækning brug for medicin.

I landets arresthuse, hvor varetægtsfængslede og dømte med kortere straffe sidder, kan tallet være lige så højt, vurderer Kim Østerby.

- Det er et meget godt billede af, hvad det er for et klientel, der sidder i Kriminalforsorgens fængsler generelt.

Det er uansvarligt

Derfor mener han, at det er uansvarligt, at fængselsbetjentene ikke har nogen uddannelse i at håndtere medicinen.

- Man skal forestille sig, at man åbner sit medicinskab, og så står der mellem 20 og 40 glas medicin. Noget af det er særdeles farlig psykofarmaka, som metadon og beroligende medicin, som fængselsbetjenten dagligt skal hælde op i et bæger, siger han og fortsætter:

- Konsekvensen kan være, at vi kommer til at give en fange noget medicin, han ikke skulle have, og at han i yderste konsekvens bliver rigtig syg af det, siger Kim Østerby.

Han vil derfor have Kriminalforsorgen på banen og tilbyde efteruddannelse til fængselsbetjentene, så de føler sig bedre klædt på til at løse opgaven.

- Man skal bare sende nogle ud i arresthusene og fortælle dem, hvad de skal gøre. Men det er der ikke vilje til, siger Kim Østerby.

Kriminalforsorgen: Vi har sat uddannelse i gang

Hos Kriminalforsorgen, der står for uddannelsen af landets fængselsbetjente, erkender Ole Hansen, at der har været et problem i arresthusene, og at det problem stadig eksisterer nogle steder.

- Men vi har gjort meget, vi har sat et efteruddannelsesforløb i gang i hele landet, og vi er i gang med at gøre endnu mere, siger vicedirektør i Kriminalforsorgen, Ole Hansen, og forklarer, at flere af landets betjente allerede har deltaget i det kursus.

Har I gjort nok?

- Det er altid svært, hvornår er nok nok? Jeg tror klart, at vi skal gøre mere på det her område. Og i og med, at vi har sat et efteruddannelsesforløb i gang, så siger vi jo også, at det kan gøres bedre, siger han.