Der er kæmpe forskel fra skole til skole på, hvordan eleverne oplever deres skolegang.
For eksempel svarer over dobbelt så mange elever på de skoler, som oplever dårligst trivsel, at de har svært ved at koncentrere sig, sammenlignet med de skoler, der har den bedste trivsel.
Og på spørgsmål om hvorvidt læreren hurtigt kan skabe ro i klassen, er der på skoler med dårligst oplevet trivsel næsten tre gange så mange, som svarer nej, sammenlignet med de skoler, hvor trivslen er bedst.
Vi har spurgt skoleforsker og medlem af Børnerådet Louise Klinge, hvorfor der er så stor forskel på trivslen på skolerne.
Hvilket hjem kommer barnet fra?
For det første, så er der den udsathed, som mange børn lever med hver dag. En udsathed, som ofte er både økonomisk og geografisk betinget, forklarer Louise Klinge.
- Det er klart, at hvis du er et af de 20 procent af alle børn i Danmark, der er udsat for fysisk vold i hjemmet, så vanskeliggør det, at du kan koncentrere dig, når du er i skole. Eller hvis du er blandt de 10 procent af alle børn, der lever i hjem med stærkt alkoholmisbrug, så vil det også påvirke din skolegang negativt.
Barnets skærmforbrug
En anden afgørende faktor for den svingende mistrivsel er mængden af timer brugt foran en skærm, forklarer hun.
- Børn, der lever i socioøkonomisk svage hjem, har generelt en højere grad af skærmtid, og vi ved, at skærmen er en af de helt store medvirkende faktorer til forskellige typer mistrivsel.
Ifølge Louise Klinge, så er massivt skærmbrug både med til at øge ensomhed, mindske fysisk bevægelse, forkorte søvn og forstyrre koncentrationsevnen hos et stigende antal skolebørn. Alt sammen vigtige faktorer for at børnene kan trives i skolen.
Undervisningskvaliteten
Hele 30 procent af skoleeleverne svarer, at undervisningen ikke "giver lyst til at lære mere". I 2014 var det tal kun 12,5 procent, og når så mange elever har den oplevelse, så kan man ifølge Louise Klinge ikke komme uden om, at det formentlig handler om kvaliteten af undervisningen.
- De steder, hvor der er dygtige lærere, der tilrettelægger god, engagerende undervisning, kan de kompensere for noget af det, der er svært for børnene, så de får lys i øjnene og koncentrerer sig om et fagligt indhold i stedet for at få skældud. Desværre er der mange steder mangel på gode nok lærere.
Dårlig normering i daginstitutioner
Men det er ikke kun det, der foregår i skolen, der har betydning. Fundamentet for et godt skoleliv bliver nemlig støbt allerede inden klokken ringer ind til første skoledag.
- Skolebørn kommer jo ofte fra et daginstitutionsliv, hvor de har gået 8-10.000 timer, og hvor kvaliteten ikke har været lige god alle steder, siger Louise Klinge.
- På politisk niveau har man nedprioriteret daginstitutioner gennem de seneste mange år. Normeringerne er blevet dårligere, færre søger ind på pædagoguddannelsen, så den pædagogiske kvalitet er blevet dårligere, og det kan bare mærkes helt op i skolealderen.
Forældrenes skærmforbrug
Det er ikke kun børnenes skærmbrug, der har betydning for deres evne til at sidde stille og koncentrere sig, påpeger Louise Klinge.
- Mange af de her børn har forældre, der også har været rigtig meget på deres skærme, så de har ikke været i de mange menneskelige samspil, der hjælper dem til at kunne holde fokus.
Derfor bliver både forældre, skolelærere og alle os andre nødt til at se indad og lede vejen mod en langsommere og mere nærværende hverdag, mener hun.
- Børns udvikling af koncentrationsevne og empati sker blandt andet, når man sammen med barnet fordyber sig i verden - for eksempel ser på skyerne, der driver på himlen, eller tæller bilerne der kører forbi.
- Den slags samspil er afgørende for, at barnet senere hen kan koncentrere sig ved egen hjælp. Det er ligesom når man ser et lille barn, siger "ej, se på den sommerfugl", så er vi sammen om at kigge på noget, og dét hjælper barnet til at kunne koncentrere sig, siger Louise Klinge.