Det skal være billigere at transportere sig, hvis man har langt til arbejdet. Uanset, om man tager færgen, bilen, toget eller sin elcykel.
Sådan lyder fra regeringen, der foreslår et såkaldt "fuldt landevejsprincip" og højere befordringsfradrag i finansloven 2024.
Her vil regeringen hæve kørselsfradraget med 100 millioner kroner årligt og sænke prisen på færgebilletterne med 51 millioner kroner årligt i løbet af de næste fire år.
- Det får den betydning, at det bedre kan betale sig at flytte ud og pendle til sit arbejde. Det gør det attraktivt at bo længere væk fra byerne, siger minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V).
Hvad det helt konkret vil betyde i kroner og øre for den enkelte borger, vil ministeren dog ikke oplyse til DR Nyheder.
Men er der tale om et beløb, der svarer til en tankfuld benzin i ugen eller en hotdog i måneden?
- Jeg har desværre ikke beregningerne, for hvad det betyder for den enkelte borger. Men det er et godt skub fremad at bruge 100 millioner kroner på at øge befordringsfradraget i yderkommunerne, siger Louise Schack Elholm.
Borgmester: ’Et resultat af 11 års hårdt arbejde’
Selvom ingen ved, hvad forslaget reelt set kommer til at betyde for den enkelte indbygger i yderkommunerne, har regeringsforslaget alligevel spredt sig som en bølge af glæde i de ydre dele af Danmark.
Heriblandt hos Læsø Kommunes borgmester Tobias Birch Johansen og Steffen Damsgaard, der er formand i Landdistrikternes Fællesråd.
- Det er en rigtig god nyhed og et resultat af 11 års hårdt arbejde. Det er jeg rigtig godt tilpas med. Der er glæde blandt øborgmestrene, siger Tobias Birch Johansen.
Særligt udsigten til en lavere færgebillet får borgmesterens arme i vejret.
- Prisen på Læsøfærgen er en vækstbarriere i højsæsonen. Den er så urimelig høj efterhånden, så det begynder at holde vores gæster væk i den periode. Det giver en utryghed ude i vores erhvervsliv. Turisme er efterhånden vores største erhverv.
Som priserne er nu, skal turister med en personbil smide mellem 800-1000 kroner for at få deres bil transporteret til Læsø i højsæson. Derfor mener borgmesteren også, at en nedsættelse af prisen er nødvendig.
- Det er helt afgørende for Læsøs fremtid. Det er jeg ikke i tvivl om, lyder det fra borgmesteren på Læsø.
Men det er ikke kun øboerne, der får gavn af det nye befordringsfradrag. Det gør alle, der har langt til arbejde, og som har bosat sig uden for de store byer.
Steffen Damsgaard tror bestemt også, at hvis det nye forslag bliver vedtaget, vil det give en positiv afsmitning på de små lokalsamfund.
- Jeg har en klar forventning om, at der er nogle kommuner, der vil komme i spil, hvor det bliver mere interessant at bosætte sig. Det samme gælder også øerne. Vi så under corona-pandemien, at hvis billetprisen er lav, vil folk gerne tage turen til øerne, siger han.
Og selvom både Tobias Birch Johansen og Steffen Damsgaard forstår, at mere end 200 millioner kroner i løbet af fire år er mange penge for at sænke priserne på færgedriften til øerne, så er det et vigtigt økonomisk træk.
- Vi skulle gerne kunne leve og bo i hele Danmark. Derfor tror jeg også, at det er vigtigt, at vi får mere sammenhæng i Danmark, og det gør vi på denne her måde, hvis vi prioriterer pengene til det her, siger Tobias Birch Johansen.
- Det er jo ikke sådan, at det er ulovligt at bo på Læsø eller andre øer i Danmark, og derfor skal det også være rimeligt, lyder det fra borgmesteren.
Inger Støjberg: ’Som at sætte plaster på et åbent benbrud'
Selvom det nye forslag kan ses som en lille sejr til yderkommunerne i Danmark, er formanden for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg ikke tilfreds med det nye forslag.
Hun mener, at det forhøjede kørselsfradrag er et ’lille bitte stykke henad vejen’.
- Det er lidt at sætte et plaster på et åbent benbrud. Regeringen har ført en meget fjendtlig politik over for landdistrikterne ved dels undlade at lægge uddannelser ud i yderområderne, som ellers var aftalt. De har indført en CO2-afgift på lastbilerne, og nu vil de så gøre det samme på landbruget. Så det er et lillebitte plaster på såret, men det rækker ikke langt.
I stedet peger formanden på, at regeringen skulle have sat en milliard af til kørselsfradraget, som Danmarksdemokraterne ellers havde foreslået.
- Vi har også foreslået, at det skal gælde dem, der bor i en større by, men som pendler ind i en af yderkommunerne. Det er et spørgsmål om at rekruttere arbejdskraft. Hvis man nu boede i Esbjerg og skulle pendle ind til Sønderborg. Hvorfor i alverden skulle man så ikke have et højere kørselsfradrag?
Hvor ville I finde en milliard kroner?
- Dem har vi taget fra kulturen. Det har vi peget på for lang tid siden, at i en tid, hvor landdistrikterne lider nød, så er det måske nu, hvor man skal se på, om man ikke skal skrue ned for kulturbudgettet, siger Inger Støjberg.