Søvnløse nætter, humørsvingninger og problemer med koncentrationen er noget, mange kan nikke genkendende til.
Men selvom det er noget, vi alle kan opleve, er det ikke nødvendigvis en depression. Men hvornår skal alarmklokkerne ringe?
I Danmark er der flere tusinde, der lider af en psykisk lidelse som angst og depression.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Bedre Psykiatri er det hver tiende dansker, der har en psykisk sygdom, hvilket svarer til 580.000 danskere.
Ifølge professor Poul Videbech, som er professor og overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup, kan det være svært at vide, hvornår man skal reagere på sine symptomer.
- Det er svært at definere grænsen mellem almindelig tristhed og en mild depression, fordi de fleste kender til at være triste eller kede af det, fortæller Poul Videbech.
Fordi grænsen er så svær at finde, har vi fået professoren til at forklare, hvad man skal fokusere på, hvis man mistænker sig selv eller en anden for at have symptomer på en depression.
Læs med her.
Hvad er de typiske symptomer?
De fleste kender til at være triste eller kede af det, fordi de har mistet et familiemedlem, eller kæresten har slået op. Men på trods af hjertesorgerne vil man som oftest være i stand til at fungere i dagligdagen.
Men de karakteristiske tegn på en depression er en række symptomer, som gør, at man ikke er i stand til at få det ud af livet, som man gerne vil. Hukommelsen og koncentrationen svigter, man kan ikke sove om natten, og der sker en ændring i ens spise- og drikkevaner.
- Der er flere, der henvender sig i psykiatrien, som har nogle af symptomerne, men ikke har en depression, fortæller Poul Videbech.
Den almindelige tristhed kan godt vise sig i form af de samme symptomer, og Poul Videbech fortæller, at det som psykiater eller psykolog også kan være svært at skelne mellem den almindelige tristhed og den milde depression.
- Det kræver, at samtalerne med patienten sker over et par uger, så der er mulighed for at gå i dybden med og spørge grundigt ind til symptomerne, siger Poul Videbech.
Hvornår skal man være ekstra opmærksom?
En almindelig tristhed vil svinge meget, men hvis man oplever, at symptomerne udvikler sig, og det forhindrer én i at gå på arbejde, er det vigtigt, at man er opmærksom på ændringerne. I modsætning til tristheden vil depressionen ofte være en konstant negativ følelse, som vil nedsætte den normale funktionsevne dag ud og dag ind.
- Hvis man begynder at blive i tvivl om sine symptomer, er det vigtigt, at man taler med en eller flere om sine tanker, understreger Poul Videbech.
Et stort problem er, at man måske ikke selv er stand til at vurdere, om man er syg. Det er derfor vigtigt, at man løbende har talt med nogle om sine symptomer og ændring i vaner. Hvis man ikke har gjort det endnu, skal man række ud efter hjælp.
- Det kan være rigtig grænseoverskridende at åbne op og vise sin sårbarhed, siger Poul Videbech.
Men selvom det kan være grænseoverskridende, er det vigtigt, at man taler med andre, da man ofte ikke selv er i stand til at vurdere sin tilstand.
Et andet symptom, der kan vise sig i forbindelse med en depression, er selvmordstanker.
Her understreger Poul Videbech, at det er noget, man skal være særligt opmærksom på. Hvis man oplever begyndende selvmordstanker, er det vigtigt, at man slår alarm og søger hjælp med det samme.
- Man skal huske på, at der er hjælp at få, siger Poul Videbech.
Hvad kan man gøre som pårørende?
Ofte vil de, der har en depression, ikke være i stand til at gribe ud efter den rette hjælp, og det kan derfor være nødvendigt, at man som pårørende kender til faresignalerne, og at man ved, hvornår man skal gribe ind.
Ifølge Bedre Psykiatri er det hver tredje, der ser sig selv som pårørende til en, der lider af en psykisk sygdom. Men det er ikke kun personen med depressionen, der kan finde det grænseoverskridende at tage den første kontakt.
- Det kan være en grænse, man skal overskride, hvis man står på sidelinjen, fordi man heller ikke vil blande sig for meget i en andens liv, men det er vigtigt, at man handler, hvis man har en tvivl, siger Poul Videbech.
Et godt råd er at følge sin egen mavefornemmelse og at tage udgangspunkt i egne bekymringer, når man skal tale med vedkommende.
Det kan være en god idé at have undersøgt symptomerne på forhånd, inden man konfronterer vedkommende.
Det kan hjælpe til at tegne et billede af, om personen ligger i en risikozone, og hvilken støtte der er brug for.
Hvis man som pårørende ikke ved, hvordan man skal håndtere det, er det vigtigt, at man opfordrer vedkommende til at kontakte egen læge.
- Det kan være en god idé at tilbyde at tage med til lægen, da det kan skabe en tryghed for vedkommende, at der er en pårørende, som rækker hånden frem, fortæller Poul Videbech.
Men der er ingen tvivl om, at det kan være grænseoverskridende for begge parter, men uanset hvad, er det vigtigt, at man reagerer på egne og andres symptomer.
Poul Videbech opfordrer alle til at kontakte en omkring dig eller en fagperson, hvis du oplever nogle symptomer, som du er i tvivl om.
Hvad er det, der sker i hjernen, når en depression rammer? Få svaret i videoen her: