Har Danmark, Schweiz og andre europæiske lande et juridisk ansvar for de klimaforandringer, der nu og i fremtiden rammer borgerne?
Og er borgernes menneskerettigheder blevet krænket, fordi nationerne ikke i tilstrækkelig tid greb ind?
Det er nogle af de spørgsmål, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i dag tager stilling til, når den klokken 10.30 afsiger domme i tre sager om klimaforandringer.
- Vi håber naturligvis på en sejr, fortæller Rosmarie Wydler-Wälti, vicepræsident for KlimaSeniorinnen Schweiz, en gruppe af ældre kvinder, som har lagt sag an mod Schweiz.
De er bekymret for, hvordan klimaforandringerne vil påvirke deres liv. Blandt andet fordi ældre er mere udsatte for at dø som følge af hedebølger. Derfor anklager de den schweiziske stat, efter at landets nationale domstole to gange har afvist sagen.
'Det er en hjertesag'
Nu håber kvinderne på, at domstolen i Strasbourg vil se anderledes på sagen.
- Hvis klimabeskyttelse blev anerkendt som en menneskeret, ville Menneskerettighedsdomstolen kunne pålægge Schweiz at handle hurtigere, siger hun til det schweiziske medie Radiotelevisione svizzera.
- Det er en hjertesag for mig. Det haster virkelig, og her kan jeg handle og sætte noget i værk, der kan få betydning for Europa og verden. Jeg håber, at det kan brede sig til andre lande, og at andre klimagrupper vil følge efter, siger Rosmarie Wydler-Wälti.
Ung portugiser: Jeg føler frustration
En af de tre sager, som i dag afgøres, kan også få konsekvenser for Danmark.
En gruppe unge portugisere har lagt sag an mod 33 lande, heriblandt Danmark, fordi de mener, at landene på grund af manglende handling er skyld i de klimaforandringer, der påvirker deres liv.
En af de unge, Sofia Oliveira, var således 12 år, da en skovbrand i 2017 dræbte mere end 100 mennesker i hendes hjemland.
- Det, jeg føler mest, er frustration over regeringernes mangel på handling, har hun tidligere fortalt.
Professor: Sagsøgerne skal vise, at de er ofre
Ifølge Ole Windahl Pedersen, professor i miljøret på Aarhus Universitet, er søgsmålet mod Danmark og de andre stater usædvanlig.
- I sagen fra Portugal er udfordringen, at sagsøgerne reelt påstår, at klimaforandringerne i Portugal kan tilknyttes den danske stat, siger han.
Normalt er en stat kun ansvarlig for menneskerettighedsbrud, der foregår inden for dets egne grænser, siger han.
Sagsøgerne skal også argumentere for, at de er ramt mere end alle andre af klimaforandringerne.
- Spørgsmålet er, om de seks unge mennesker fra Portugal og kvinderne i Schweiz er påvirket i en tilstrækkelig grad, der gør, at de er ofre, siger Ole Windahl Pedersen.
Det er også en udfordring for sagsøgerne, at sagen ikke er blevet behandlet ved portugisiske domstole først. Derfor vurderer han, at kvinderne fra Schweiz har de bedste chancer for at få medhold.
Greenpeace: 2.500 sager på vej
I den tredje sag har en tidligere borgmester i den franske kommune Grande-Synthe lagt sag an mod Frankrig for at gøre for lidt for at forhindre den globale opvarmning.
Men der er mange flere klimaretssager på vej mod regeringer, myndigheder og firmaer.
Det fortæller Georg Klingler, klimaekspert i Greenpeace, der har hjulpet KlimaSeniorinnen Schweiz med at rejse sagen.
- På verdensplan er der omkring 2.500 søgsmål på vej. Mange klimaorganisationer går til domstolene. Det er et af flere kampagneværktøjer, siger han.