Foran Amalienborg Slotsplads er den historiske plads fyldt med mennesker, der ivrigt vifter med danske og australske flag. Alle er valfartet dertil for at se den kvinde, som kongehuset netop har kunnet fortælle, at kronprinsen vil gifte sig med.
For australske Mary Elizabeth Donaldson er det også det første møde med det liv, der nu venter hende, og som hun endnu ikke kender til. Langt fra sit hjem, sin familie og sine venner er kærligheden ved at føre hende ind i en central rolle i et af verdens ældste monarkier.
Da balkondørene går op, gisper den kommende kronprinsesse et kort øjeblik, da menneskemængdens brøl rammer hende. Hendes kommende svigerfar, prins Henrik, guider hende frem på balkonen, hvor hun vinker til de tusindvis af ansigter, der er rettet mod det unge par.
Fra det øjeblik begynder Mary for alvor at bevæge sig væk fra almindeligheden og ind i et liv, hvor anonymiteten er lagt på hylden, efternavnet er sløjfet og alle har en holdning til, hvad du siger, hvad du har på og hvad du gør.
Et helt almindeligt liv
De kongeliges liv er nemlig alt andet end almindeligt, og det ved kronprins Frederik alt om. Hele hans liv har på godt og ondt handlet om, at han en dag skulle være konge.
En rolle, kronprinsen i lange perioder har virket uinteresseret i, mens han har levet et vildt ungdomsliv. Ved flere lejligheder har den unge kronprins også være centrum for skandaler, der har ført til heftig kritik i pressen.
Helt anderledes har livet udfoldet sig for hans hustru. I de første cirka 30 år af Marys liv har hun levet et liv, som langt de fleste af os gør. Lige indtil hun møder den mand, der en dag skal overtage tronen i Danmark.
Selvom vi ikke ved særlig meget om Marys barndom og tidlige ungdom, kender vi de store linjer. Mens kronprins Frederik bliver født i rampelyset og vokser op blandt barnepiger på de danske slotte, så bliver Mary født ind i en helt almindelig familie i byen Hobart i den australske delstat Tasmanien.
Oprindeligt er begge Marys forældre fra Skotland, men er emigreret til Tasmanien i 60'erne, hvor de altså slår sig ned og senere får australsk statsborgerskab. Hendes far arbejder som matematikprofessor, hendes mor for rektoren på University of Tasmania.
Sammen med hendes tre søskende har de, hvad Mary selv kalder en 'vidunderlig opvækst'.
De vokser op under forældrenes mantraer om, at man skal gøre det, der gør én lykkelig, og at man kun kan være sig selv. Især det sidste har Mary fortalt, at hun har brugt gennem hele livet til at finde ro i uvante situationer. Hvilket der i den grad må siges at have været en del af.
Forældrene lærer hende, at det er vigtigt at gøre sig umage i alle livets facetter, at tro på sig selv og at kunne anskue verden fra andres perspektiv end sit eget.
De værdier tager Mary med ind i sit voksne liv, hvor hun tager en bachelor i jura og erhvervsøkonomi og videreuddanner sig indenfor reklamebranchen.
Uddannelsen fører hende blandt andet til en ansættelse i et australsk reklamebureau, hvor budgettet er småt, og derfor ender Mary også selv som en statist i en reklamefilm, der gik viralt i 2015.
Mister sin mor som 25-årig
Men alt imens Mary er godt i gang med sin karriere, rammer en tragedie i 1997 familien hjemme i Hobart, der vender op og ned på hendes liv. Marys mor, Henrietta Donaldson, dør uventet efter en hjerteoperation, 55 år gammel.
På det tidspunkt er Mary 25 år gammel. Det sender hende ud i en stor og ensom sorg, som blandt andet får hende til at droppe job og bolig, tage en rygsæk på ryggen, købe en enkeltbillet og rejse mod USA og Europa.
- Det tager tid at finde ud af, hvad sorg gør ved en, og jeg synes stadig, jeg får nye erfaringer. Det første, jeg indså, var, hvor værdifuldt livet er. Og at hvert eneste øjeblik tæller, fortæller hun om tabet i en interviewbog i 2004.
Ti måneder bruger Mary på at rejse rundt i forskellige lande, hvor hun især tilbringer tid i sine forældres hjemland, Skotland. Da hun vender hjem til Australien igen, får hun et arbejde i en velgørenhedsorganisation, tager et kursus i at skrive og et i at spille skuespil, men det er en rastløs fornemmelse, der generelt fylder i de år.
Og det er i den tid, at Mary i år 2000 møder kronprins Frederik.
'Da vi først startede vores samtale'
På det tidspunkt bor Mary i den australske storby Sydney, som netop har skudt årets OL i gang. Stemningen i byen er derfor mildt sagt sitrende. Mary skulle egentlig ikke i byen den aften i september, men overtales til at tage med af sine roommates.
Gruppen af venner ender på den trendy restaurant og bar kaldet Slip Inn, hvor de falder i snak med en gruppe europæere, der er rejst til Australien for at overvære OL. Ifølge Mary selv aner hun ikke, hvem nogen af europæerne er, og heller ikke, at der er både norske, spanske og danske kongelige i selskabet.
Lige indtil hun falder i snak med den danske kronprins Frederik, hvilket bliver det allerførste spæde skridt på rejsen mod at blive dansk dronning.
- Det, der bragte os sammen, var vores samtale. Han var meget nem at tale med. Han virkede interesseret. Han var så nærværende, charmerende, så godt ud. Det var mit første indtryk, og så kørte det derudaf derefter, har Mary fortalt i et interview med DR i 2018.
- Da vi først startede vores samtale, holdt det aldrig op.
Her fortæller hun også, at de holdt kontakten gennem lange telefonsamtaler og e-mails, og det at skrive til hinanden gjorde ifølge Mary, at de kunne lære hinanden at kende i ro.
Det første møde med den kommende svigermor
Det lykkes også kronprinsen at holde relationen skjult i halvandet år, før offentligheden får kendskab til deres forhold. Alligevel er det en stor overraskelse for Mary, da det så sker.
- Jeg var på vej hjem fra arbejde en dag, og så pludselig fik jeg et spørgsmål: 'Vi ved, at du er kronprinsens kæreste'. Det eneste, jeg tænkte, var, at jeg tog hovedet ned og gik så hurtigt jeg kunne til min bil, har Mary fortalt uden at komme nærmere ind på, hvor det præcis skete.
I det øjeblik ændrer hendes liv sig markant, og der kommer et 'enormt fokus' fra medierne, fortæller hun:
- Jeg bliver fulgt efter, for jeg er jo ikke længere bare Mary, der gik ned ad gaden, der er nogle andre, der følger efter. Det er noget af en omvæltning.
Om den tid har Mary fortalt, at hun bliver tvunget til at se indad og finde ud af, om hun egentlig vil bo i Danmark, langt fra familie og venner, og om det rent faktisk skal være hende og kronprinsen for altid, med alt hvad det indebærer.
Australien, Paris og København
I første omgang flytter Mary fra Australien til Paris, hvor hun kommer lidt tættere på kronprinsen. Her bor hun for en stund, inden hun så endelig tager springet og flytter til Danmark i 2002, hvor hun også får et arbejde hos Microsoft.
Forholdet med kronprins Frederik bliver mere og mere seriøst, og for de fleste kommer der typisk et tidspunkt, hvor det så er tid til at møde resten af familien.
Alle, der har mødt svigerforældre for første gang, ved, at nerverne kan sidde uden på tøjet, og det gjorde de bestemt også hos Mary, har hun selv fortalt. Det hjælper nok heller ikke på situationen, at ens kærestes mor er dronning af Danmark.
Og en dag i 2002 siger kronprinsen pludselig til Mary, at hans mor kommer til te. Mary fortæller selv, at hun i panik spørger ham, hvad hun skal gøre. 'Du skal nok neje for hende', lyder svaret fra kronprinsen, hvor det igen efterlader Mary som et spørgsmålstegn.
Kronprinsen må derefter vise hende, hvordan man nejer.
- Så jeg lærte at neje af min mand, og jeg håber, at det er blevet bedre sidenhen, har hun fortalt om episoden.
I 2003 bliver dronningen også spurgt ind til Mary til det årlige pressemøde med prins Henrik på slottet Château de Cayx i Frankrig.
- Vi har jo mødt hende, som De godt er klar over, og sætter stor pris på hende.
Er De glad på kronprinsens vegne?
- Ja, det er jeg.
Og De synes, at det er en god svigerdatter, de får?
- Det tror jeg. Det bliver fint.
Forlovelsen og bryllup
Dronningens svar på spørgsmålet om en 'svigerdatter' sætter igen skub i spekulationerne i pressen om en mulig forlovelse, indtil kongehuset kommer med den endelige udmelding i oktober 2003:
Kronprins Frederik og den australske Mary Donaldson skal giftes.
Første gang, hun og kronprinsen møder pressen, må den daværende hofchef også minde hende om, at Mary skal trække vejret, og at det nok skal gå.
Den helt store overraskelse til pressemødet kommer også fra Mary. Hun er nemlig den første til at tage ordet og indlede pressemødet, som hun endda gør på dansk.
Og selvom hun selv har fortalt, at hun fandt det grænseoverskridende at indlede pressemødet på dansk, så var det vigtigt for hende at lære sproget. Bare for at kunne tage kontrol over en lille del af al det uvisse i den nye rolle.
Derfra går det stærkt. Frem mod brylluppet forsøger Mary at blive endnu bedre til dansk, mens hun samtidig skal lære alt det, der følger med at være en del af den kongelige familie.
En rørt kronprins for enden af kirkegulvet
Da Mary bevæger sig op ad kirkegulvet i Vor Frue Kirke 14. maj 2004 med sin far ved sin side, ligger det altså fast: Det skal være hende og kronprinsen for altid.
For enden af kirkegulvet står en meget rørt kronprins nemlig og venter på sin prinsesse, og da de to siger ja til hende, er Mary officielt kronprinsessen af Danmark.
Og her bliver det også tydeligt for alle, at Mary har sin svigerfamilies accept - og ikke mindst sin svigermors. For i dronningens tale til sin nygifte søn lød det sådan her:
- Dine forældre, papa og mor, vi ved nok, hvordan du har fundet frem til dit sande jeg - det skete, da du mødte Mary. Der blev der forår i dit sind, og det blomstrede omkring dig.
'En stemme for dem, der ofte ikke høres'
I dag er kronprinsesse Mary en fuldstændig integreret del af det danske kongehus. Og ikke mindst vellidt af den danske befolkning.
I sit virke som kronprinsesse har hun også kastet sig over dagsordener, der betyder noget for hende, hvor hun især har forsøgt at sætte fokus på dem, der enten står på kanten eller helt uden for fællesskabet.
Drivkraften er ifølge Mary selv en meget stærk retfærdighedssans, og at kronprinsessen altid har haft svært ved at se et menneske stå alene.
- Jeg så, at jeg kunne bruge min platform til at være en stemme for dem, der ofte ikke høres, har kronprinsessen selv fortalt.
Mary har besøgt lande verden over for at kæmpe for blandt andet ligestilling, hun har igangsat initiativer mod ensomhed og mobning via blandt andet Mary Fonden.
Derfor ramte det også kronprinsessen ekstra hårdt, da pressen for nogle år tilbage beretter om eksempler på grov mobning, vold og seksuelle krænkelser på Herlufsholm. På det tidspunkt går hendes egen søn nemlig på skolen.
Da sagen ruller i juni 2022 spørger pressen Mary direkte ind til det, og hvordan det hænger sammen med hendes kamp mod mobning, men det vil hun ikke svare på og ender med at gå derfra med hastige skridt.
Sagen ender med, at prins Christian stopper på skolen, mens hans lillesøster Isabella slet ikke begynder der, som ellers var planllagt.
Mor til fire børn
Selvom Mary i den grad falder til i alle de ualmindeligheder, der følger med i livet som kronprinsesse, har ægteskabet med kronprinsen også ført det mest almindelige mirakel med sig. Faktisk flere af slagsen. Nemlig parrets fire børn.
Alligevel er intet almindeligt i den kongelige familie, og kronprinsessen fik ikke lov til at sunde sig længe efter fødslen af parrets første barn i 2005, før den kommende kronprins skulle vises frem til offentligheden.
Sidenhen kommer prinsesse Isabella også til og tvillingerne Josefine og Vincent, men det er altså prins Christian, der er den næste i rækken til at arve tronen.
- Han har en forudbestemt livsretning, men det er vigtigt, at han forstår, at han skal forme det selv, har kronprinsessen sagt som sin søn i 2018.
Men selvom de fire søskende bogstavelig talt er født ind i rampelyset, er det vigtigt for både kronprinsen og kronprinsessen at give børnene en så almindelig barndom, som de kan. Hvor der er plads til, at børnene kan lave fejl og lære af dem. Tid til at være sammen.
Alle børnene har også gået i både offentlig vuggestue, børnehave og folkeskole. Som de første i kongefamilien.
Den første borgerlige dronning
I dag er kronprinsessen ikke kun en del af et af verdens ældste monarkier. Mary er nu også med til at forme det kongehus, som hun har været en del af i mere end 20 år.
Næste skridt er altså titlen som dronning af Danmark, og hun bliver den første borgerlige til at indtage den post, hvor hun også får en lidt anden rolle end for eksempel prins Henrik.
For i sin tid som kronprinsesse er Mary også blevet indsat som rigsforstander. En post, som kronprinsessens svigerfar aldrig fik.
Det betyder, at hun kan træde i sin mands sted og regere Danmark, hvis han for eksempel er ude at rejse eller på anden vis ude af stand til at regere landet.
Og ifølge en ny meningsmåling er danskerne fuldstændig trygge ved, at det nu er kronprinsen og kronprinsessen, der overtager regentposten efter dronningens 52 år på tronen.
Knap 80 procent af de adspurgte mener i hvert fald, at kronprins Frederik er klar til at blive konge, mens 83 procent mener, at Mary er klar til at blive dronnning.
'Det kræver mod at turde satse'
Mary selv har sagt, at hendes og kronprins Frederiks kærlighed må være skæbnebestemt, og i sin tale til sin mand, da han fyldte 50 år, afslører hun også, at parrets fælles motto udspringer af ordsproget 'at vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv'.
- Med de ord åbnede du døren ind til din og danskernes verden for mig, da vi kun havde kendt hinanden i kort tid. Og der var vitterligt mange usikre skridt, da vi startede vores fælles rejse, side om side og adskilt på én og samme tid, lød det fra Mary til sin mand.
- Det kræver mod at turde satse. Men uden har vi tabt på forhånd. Jeg er lykkelig for, at du fejede benene væk under mig, og at vi vovede at falde for hinanden – ikke for en stund, men for livet.
Næste skridt for parrets 'fælles rejse' er nu tronen. Og hvis vi ser på danskernes begejstring for kronprinsessen, lader det til, at Mary kan gå ind i rollen velvidende om, at hun har danskernes opbakning.
Det kan hun tage med sig, når hun igen i dag møder danskerne fra en balkon. Denne gang fra Christiansborg Slot. Som dronning af Danmark.
Kilder: DR-udsendelsen 'Mary 50 år - Man kan kun være sig selv', dr.dk, tv2.dk, bt.dk, Kongehusets hjemmeside, alt.dk, denstoredanske.dk, DR's eget arkiv, DR's podcast 'Dronneriget'.