Hvert år dør op mod 300 danskere af asbestrelaterede sygdomme.
De fleste af dem er håndværkere, som gennem deres arbejdsliv har været i nærkontakt med de farlige fibre. Mange helt uden at vide, hvad de arbejdede med.
Derfor er arbejdsmarkedets parter, der tæller blandt andre 3F, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri med flere, netop blevet enige om en samlet anbefaling til beskæftigelsesministeren: Indfør en autorisationsordning, så der fremover kommer langt større fokus på sikkerhed omkring arbejdet med asbest.
En autorisationsordning vil nemlig give Arbejdstilsynet bedre muligheder for tilsyn af virksomhederne. Dertil lægger ordningen op til at videreuddanne medarbejderne, så de har den fornødne viden om asbest, inden de begynder at arbejde med det.
Derfor er intentionen med ordningen, at du kan som forbruger være sikker på, at du vælger en virksomhed, der ved, hvordan asbest skal håndteres sikkert.
Ordningen er en nødvendighed, hvis asbestrelaterede sygdomme skal kommes til livs, mener Flemming Hansen, der er arbejdsmiljøkonsulent i 3F Byggeri.
- Der er mange regler, men der er også mange regler, der overtrædes. Og på det her område overtrædes det i stort omfang. Det gør bare, at vi har cirka 300 asbestrelaterede dødsfald om året. Det er flere dødsfald, end der er i trafikken, siger han.
Så sent som i sidste uge kunne DR-programmet Kontant fortælle, at flere firmaer bryder reglerne inden for asbesthåndtering, når de fjerner asbest i private hjem.
Anbefalingen kommer i kølvandet af den asbestaftale, som Folketingets partier vedtog tilbage i maj.
Her blev 12 initiativer præsenteret for at mindske arbejderes udsættelse for asbest. Et af punkterne handlede om, at man gerne vil høre arbejdsmarkedets parter, om det gav mening med en autorisationsordning i Danmark.
Flere eksperter bakker op om anbefaling
Den nye anbefaling om en asbest-autorisationsordning bakkes op af førende eksperter inden for miljømedicin og asbest.
Blandt andet Torben Sigsgaard, der er professor i arbejdsbetingede sygdomme ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
- I bedste fald vil det kunne forebygge det fuldstændigt, men i hvert fald vil det nedbringe antallet af problemer i fremtiden meget, siger Torben Sigsgaard.
For selvom asbest ikke giver problemer, når fibrene er indkapslet i byggematerialerne, er sagen straks en anden for de håndværkere, der for eksempel skal renovere et hus fra 1960’erne eller 1970’erne, hvor asbest blev brugt i stor stil.
Hvis et strå fra fibrene derimod knækker og sætter sig forkert i lungerne, kan det om 10, 20, og nogle gange op til 40 år senere give lungehindekræft.
Og hvis vi sammenligner Danmark med vores nordiske nabolande, er vi det eneste land, hvor kurven med tilfælde af lungehindekræft ikke rigtig er knækket endnu, fortæller Jakob Hjort Bønlykke, der er ledende overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
- Vi har modeller, som viser, at det ville toppe for fem til ti år siden, men vi er steget siden og ligger stadig højt, siger Jakob Hjort Bønlykke.
Der er cirka 150 personer, der får lungehindekræft om året, hvoraf de fleste ikke lever længere end to-tre år.
- Og så er der flere hundrede tilfælde oven i af lungekræft og andre kræftformer, hvor asbest sandsynligvis også har spillet en rolle, siger Jakob Hjort Bønløkke.
Han forklarer, at selvom en stor del af sygdomstilfældene i dag skyldes 'fortidens synder' og kan spores tilbage til personernes arbejde på den aalborgensiske eternitfabrik, finder man stadig tilfælde i dag af patienter, der er blevet udsat for asbest efter forbuddet for mere end 30 år siden.
Stor asbestudfordring venter forude
Derfor mangler der fortsat at blive gjort meget, men den nye anbefaling er en begyndelse, mener Flemming Hansen fra 3F.
- Det er et skridt på vejen til at gøre arbejdet med asbest mere sikkert. Vi ser gerne en national handleplan for at fjerne al asbest i Danmark, siger han.
Ifølge en vurdering fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), der er en slags oversigt af Danmarks grunde, bygninger og private boliger, indeholder op mod hver tredje bygning i Danmark asbest.
Men registret indeholder langt fra alle detaljer og oplysninger omkring asbest i de danske hjem, og det er et problem, mener Jakob Hjort Bønlykke.
- Men vi ved ikke engang, hvilke bygninger, der indeholder asbest, eller hvor i bygningen, der er asbest, fordi vi ikke har nogen registreringer, siger han.
Desuden er der en lang række asbestholdige hustage fra 1970’erne og 1980’erne, som nærmer sig udløbsdatoen, og problemet forsvinder på ingen måde af sig selv.
- Hvis vi ikke sørger for at forebygge det her, får vi en ny epidemi om 20-30 år, siger Torben Sigsgaard.
Derfor håber forskerne og 3F, at beskæftigelsesministeren vil sige ja og implementere den nye anbefaling, samt at den nye ordning vil være startskuddet på flere initiativer, som skal mindske arbejderes udsættelse for asbest.
- Vi frygter, at der vil komme alt for mange tilfælde, hvis der ikke kommer en autorisationsordning eller en anden form for indsats, siger Jakob Hjort Bønlykke.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard skal nu tage stilling til, om den nye anbefaling skal rulles ud i landet.