En enkelt rejse slap bæstet løs: Sådan spredte britisk mutantvirus sig i Danmark

I England, hvor mutationen B117 sandsynligvis først opstod, har den haft et par måneder mere til at sprede sig.

Der har været en voldsom stigning i smitten siden december, og coronapatienter lægger nu et massivt pres på hospitalerne.

I London holder ambulancer i kø foran hospitalerne, og coronaafdelingerne er presset til det yderste.

Hospitaler har været nødt til at afvise patienter, der havde akut brug for kræftoperationer, og landet er lukket hårdt ned for at forhindre, at det bliver endnu værre. I Irland er en lignende situation ved at opstå.

Det har blot taget B117 tre måneders tid at forårsage dette kaos.

Det hele begyndte formentlig i regionen Kent syd for London. Det er herfra den første kendte prøve med B117 blev taget.

Det var den 20. september.

Dengang registrerede man bare den nye mutation uden at løfte et øjenbryn. Der var ingen, der indså farligheden før flere måneder senere, da B117 var i fuld gang med at sprede sig som en steppebrand i store dele af landet.

Man begyndte dog ret hurtigt at undre sig i Kent og omegn. For der var ret hårde restriktioner i Storbritannien, og næsten overalt faldt smitten, som man havde håbet på.

Det skete bare ikke i Kent. Selvom området havde samme regler.

Begivenhederne i Kent og omegn var af gode grunde ikke noget, nogen i Danmark tænkte nærmere over i de første dage af november.

Men vi ved nu, at der var en forbindelse. En person - eller muligvis en familie - rejste i disse dage mellem England og hovedstadsområdet.

Om det var en engelsk forretningsrejsende på besøg i København eller en dansker, der tog et smut til Londonområdet, ved vi ikke.

Vedkommende er ikke blevet fundet i det danske testsystem.

Vi ved til gengæld, at personen startede en smittekæde, der ved årets udgang havde forårsaget fire femtedele af den danske epidemi med B117.

De første kendte tilfælde bliver fundet i Region Hovedstaden fra 14. november. Tre smittede på en uge.

At de tre tilfælde overhovedet bliver fundet skyldes, at Danmark er i verdenseliten, når det handler om at få analyseret generne på coronaprøver. Heldigvis er Storbritannien næsten lige så gode.

Det gør, at vi har prøver nok til løbende at lave et slags stamtræ for coronavirus og fylde nye slægtninge på som tiden går.

Det er det, eksperterne kalder et fylogenetisk træ, og nedenfor kan du se den lille gren af træet, der beskriver, hvad der skete med B117 i Danmark fra starten af november til nytår. Det er baseret på de data, der lige nu er oploadet til databasen Nextstrain, så der kan komme flere informationer til over tid.

Træet skal læses fra venstre mod højre, og de tre røde prikker i nederste venstre hjørne er de første fund.

Noget tyder på, at smitten i første omgang cirkulerede i hovedstadsområdet. De næste tilfælde er også derfra.

Men ikke længe. I midten af november kørte der over 150.000 biler over Storebælt om ugen.

Og mutationen fulgte med.

I første uge af december blev tre tilfælde registreret i Nordjylland, ugen efter fandt man også et tilfælde i Syddanmark.

En uge senere er B117 også fundet i Region Sjælland, og da vi kommer frem til juleugen, er den også fundet i Midtjylland.

Mutanten er med andre ord overalt i landet.

Dette kort, som Statens Serum Institut har leveret data til, viser de tilfælde, man kendte frem til uge 53.

Langt størstedelen af prikkerne på kortet kan føres tilbage til rejsen i starten af november. I skrivende stund er der registreret 103 smittede på den gren i den internationale database Nextstrain. I alt er der 125.

I virkelighedens verden har der været mange flere smittede. De danske myndigheder har i perioden fra uge 46 til uge 53 i gennemsnit gensekventeret en syvendedel af de positive coronaprøver.

Hvis man ganger op, betyder det, at den ene smittede har givet smitten videre til over 700 andre fra starten af november til slutningen af december. Gennem mange forgreninger, altså.

Der er også en håndfuld andre grene på det danske træ, hvilket tyder på, at der også har været andre rejser med smitte fra Storbritannien. Men de starter langt senere, typisk midt i december, og de har ikke nået at forgrene sig på samme måde.

B117 kan ikke længere realistisk stoppes. Den vokser allerede eksponentielt. Lidt ligesom en pensionsopsparing med renters rente. Det bliver til mange penge over tid.

Corona har bare en anden tidsregning. En generation er 4,7 dage.

Lige efter nytår kom myndighederne med en fremskrivning af, hvor galt det kunne gå, hvis vi fortsatte med at have smittespredning på det niveau, der var i slutningen af året.

Det var et skrækscenarie, hvor B117 spredte sig med et kontakttal på 1,5 – altså at 10 smittede ville give sygdommen videre til 15 andre.

Kurven endte i 50.000 smittede om dagen i slutningen af marts. Altså 25 gange flere end det smitteniveau, der den seneste tid har lagt massivt pres på hospitalerne.

Vi er allerede nu i en bedre situation. Restriktioner er blevet forlænget, og forsamlingsforbuddet er blevet sat ned til fem personer. Det vil få B117 til at sprede sig langsommere.

I alle scenarier kommer B117 dog til at blive den mest almindelige slags corona i løbet af februar. Det bliver den, vi skal kæmpe mod.

Onsdag aften kom Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum, med meldingen om, at kontakttallet for B117 var kommet ned på 1,2.

Det vil betyde, at vi skal ind i april, før kurven med smittede begynder at stige med eksplosiv hast.

Men der er stor usikkerhed om, hvor kontakttallet vil ligge de kommende uger. Det afhænger af vores allesammens opførsel.

En mere effektiv smitteopsporing kan også gøre en forskel. Og når vi kommer lidt længere frem i tid, kan antallet af vaccinerede muligvis også få en effekt.

Den kommende tid er alle øjne selvfølgelig rettet mod nye data om B117. Den sydafrikanske variant 501Y.V2 er lige så bekymrende og set i flere europæiske lande, men den er tilsyneladende endnu ikke kommet til Danmark.

I forhold til overvågningen af dem, er det særlig interessant, at Statens Serum Institut har fået lavet en helt ny form for coronatest kaldet Delta-PCR.

Med den nye test kan man på under et døgn se, om en positiv coronaprøve er en af de mutationer, som der er bekymring for. Det har hidtil taget flere uger.

Testen leder efter tegn på den britiske mutation, men også blandt andet en brasiliansk og en rumænsk mutation.

Det vil give et klarere billede af problemets omfang, men man skal passe på, hvordan man tolker de tal, der kommer.

Testen er lavet sådan, at den ikke kan skelne mellem mutationerne. Den viser bare, om en af dem er til stede. Og der er stor forskel på, hvor bekymrende de er.

Den rumænske variant har for eksempel været ret almindelig i Danmark i mange måneder.

Omtrent 10 procent af de smittede har den. Man holder øje med den, fordi den muligvis kan udvikle sig på en måde, der gør det sværere for vaccinerne. Men den er ikke ekstra smitsom som den britiske.

Testen vil til gengæld kunne bruges til en grovsortering, så man kan udvælge de potentielt problematiske prøver og så analysere generne på den ’gammeldags’ facon. Dermed vil vi i løbet af nogle uger få et langt mere præcist tal for, hvor meget B117 har spredt sig.

Virus er dog ligeglad med vores statistikker. Den spreder sig, hvor den kan få lov til det.

Så i sidste ende kommer det til at handle om, hvor gode vi er til at passe på hinanden og få stoppet smitten.

Tak til Thomas Yssing Michaelsen fra Bioinformatics på Aalborg Universitet for kyndig vejledning i at tolke danske data om mutationen og tage kravleture i fylogenetiske træer.