Det vil ramme vidt forskelligt, når en CO2-afgift på landbruget ruller hen over Danmark.
For arbejdspladserne indenfor landbrugsområdet er geografisk meget skævt fordelt i Danmark.
Ringkøbing-Skjern er den kommune i landet med flest arbejdspladser indenfor landbrug: Omkring 3.700 ud af i alt 23.000 private arbejdspladser.
Til sammenligning har Lyngby-Taarbæk Kommune omtrent lige så mange private arbejdspladser, men ikke én eneste i landbruget.
- Den bekræfter jo bare, at for et område som vores er det jo rigtig, rigtig vigtigt, at vi har de her arbejdspladser, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Hans Østergaard (V).
Den vestjyske borgmester kalder produktionen af fødevarer og forædling af fødevarer for en del af kommunens DNA.
Derfor er der også mange andre typer af job, der kan blive påvirket, hvis en CO2-afgift koster arbejdspladser i landbruget, påpeger Hans Østergaard.
- Der skal bygges staldanlæg, maskinhuse, serviceres elinstallationer og andre ting. Så samlet set taler vi om rigtig mange arbejdspladser.
Erstatningsjob opstår ikke af sig selv i yderområder
I det store billede er det omkring 8.000 job, der vil gå tabt, hvis politikerne vælger den højeste afgift, vurderer ekspertgruppen bag forslaget til en grøn skattereform.
Det svarer til kun 0,25 procent af det samlede arbejdsudbud i Danmark.
Men i landets yderområder vil det få stor negativ betydning, advarer Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
- Her taler vi om mange arbejdspladser i nogle områder, hvor landbruget fylder rigtig meget. Man sætter udviklingen i landdistrikterne på spil, hvis man ikke kan fastholde arbejdspladser.
De, der mister arbejdet, vil dog hurtigt finde nyt i andre sektorer, spår økonomiprofessor Michael Svarer, der er formand for ekspertgruppen bag beregningerne. For ifølge ham er der "meget, meget stor" efterspørgsel på flere hænder i mange brancher.
- Vi er ikke bekymrede for, at hvis man laver de her ting, så er der også muligheder for at finde et job. Der er et meget dynamisk arbejdsmarked i Danmark, har han sagt tidligere.
Men hos fødevareforbundet NNF ser de problematikken som ’meget alvorlig’.
- Det er i yderkanterne af Danmark, at ufaglærte medarbejdere arbejder på en række af de her virksomheder. Og der findes ikke lige nogle andre job, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF.
Han peger på Sæby i Nordjylland som eksempel. Her lukkede det lokale slagteri for ni måneder siden, og 750 mand mistede jobbet. 250 af dem har stadig ikke har fået andet arbejde.
- Man kan jo ikke som udgangspunkt sige, at en slagteriarbejder bare kan komme ind og blive kontorassistent på en anden virksomhed. Sådan hænger verden altså ikke sammen, siger han.
Ifølge de økonomiske eksperter vil de op mod 8.000 landbrugsmedarbejdere, som mister jobbet i kølvandet på den højeste CO2-afgift, ret hurtigt kunne finde andet arbejde.
Men ifølge Fødevareforbundet er det langt fra så enkelt, og det skal der tages hensyn til i de grønne trepartsforhandlinger om en klimaafgift på landbruget.
- Folk skal først uddanne sig til at lave noget andet, og så skal de til at tage langt længere væk for at få et stykke arbejde, end de gør i dag. Det er en udfordring, som man ikke kan se sig ud af, og derfor skal der selvfølgelig findes nogle løsninger, siger forbundsformand Ole Wehlast.
Teknologi, uddannelse og gulerødder er på bordet
Borgmesteren i Ringkøbing-Skjern, Fødevareforbundet og Landdistrikternes Fællesråd er altså ligesom landbruget bekymrede over udsigten til en CO2-afgift.
Og det er alt andet end enkelt at løse problemet.
Løsningsforslag spænder fra teknologiske løsninger i landbruget og efteruddannelse af medarbejdere til økonomiske tilskud.
- Jeg håber, at det her, det kommer til at ende i en ordning, hvor det handler mere om gulerødder, end det handler om pisk, siger borgmester Hans Østergaard.
Fødevareforbundets formand Ole Wehlast vil kæmpe for, at CO2 afgiften bliver så skånsom som muligt i forhold til arbejdspladserne indenfor landbrug, slagterier og mejerier.
Fødevareforbundet har opstillet fire principper som udgangspunkt for forhandlingerne, som blandt andet går på omskoling af medarbejdere og forædling af landbrugsprodukter.
Det er Økonomiministeriet, som sidder for bordenden i de grønne trepartsforhandlinger, og Henrik Dam Kristensen (S) er udpeget som ekstern formand for forhandlingerne.
Ingen af dem har kommentarer til forhandlingerne på nuværende tidspunkt.
Den grønne trepart skal senest i juni komme med sit udspil til politikerne.