Tirsdag aften i sidste uge detonerede en ladning af professionelt sprængstof ved Skattestyrelsens facade i København.
Eksplosionen medførte omfattende materiel skade. I går fortalte Københavns Politi, at man har anholdt en mand samt efterlyst en anden mistænkt, der begge er bosat i Sverige.
Men mange spørgsmål er fortsat ubesvarede. Nogle af dem gør DR Nyheders retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, dig klogere på herunder.
Har politiet fundet de skyldige?
- Det må en eventuel retssag afgøre. Det vides kun, at politiet på nuværende tidspunkt har sigtet to personer. Men vi ved endnu ikke, om politiet har nok beviser til også at rejse en tiltale. Det er også uvist, om politiet har fundet alle gerningsmænd, der er involveret i eksplosionen ved Skattestyrelsen, siger retskorrespondent Trine Maria Ilsøe.
Hvad sker der med de to mænd fra Sverige?
- Det seneste nye er, at den 22-årige ikke vil udleveres til Danmark. Hvor lang tid det tager, ved man ikke. Når først han er i Danmark, skal han inden for 24 timer fremstilles i grundlovsforhør. Den anden person - den 23-årige - er internationalt efterlyst, og det betyder, at politiet leder efter ham i andre lande end Sverige. Bliver han registreret i en lufthavn et sted, vil der være en anmærkning i systemet som gør, at han bliver tilbageholdt, siger Trine Maria Ilsøe.
Hvorfor sprænger to svenske mænd Skattestyrelsens facade i luften?
- Det er endnu ikke sikkert, at de to svenske mænd står bag. Indtil videre er de blot sigtet. Politiet fortsætter efterforskningen, for der mangler fortsat meget. Blandt andet et svar på, hvad motivet kunne være. Lige nu er der et hav af teorier, som går på alt fra bestillingsarbejde til en målrettet aktion, siger Trine Maria Ilsøe.
- Så det helt store spørgsmål - 'hvorfor i alverden Skattestyrelsen i Danmark' - er fortsat ubesvaret. Måske grundlovsforhøret kan gøre os klogere, men det er næppe sandsynligt, for politiet har oplyst, at man vil lukke dørene og derved minimere de oplysninger, der kommer ud til offentligheden, konstaterer retskorrespondenten.
Ifølge en svensk forsker, som DR Nyheder har talt med, ses denne slags episoder ofte efter længere tids pres på de kriminelle grupperinger.
Hvem er de to svenskere?
- Den 22-årige anholdte er tilsyneladende ustraffet, og den efterlyste mand på 23 år har alene en mild voldsdom og trafikforseelser bag sig. Vi kender stadig ikke deres netværk, og politiet forholder sig tavse. Der har været en række andre eksplosioner i København - senest ved nærpolitistationen på Nørrebro i København. De er alle fortsat uopklarede, men bliver efterforsket af en særlig gruppe. På et pressemøde onsdag oplyste Københavns Politi, at man ikke mener, at der er en sammenhæng mellem eksplosionen ved Skattestyrelsen, som de to svenske mænd er sigtet for, og eksplosionen på Nørrebro, siger Trine Maria Ilsøe.
Hvad arbejder det danske politi på nu?
- Efterforskningen fortsætter, for det er endnu uvist, om der er flere gerningsmænd, eller hvad motivet har været til at foretage sprængningen. Der har tilsyneladende været nok beviser til at sigte to personer. Nu skal den videre efterforskning kortlægge, om der er beviser nok til at tiltale dem og senere blive fremlagt i en eventuel retssag, lyder det fra DR Nyheders retskorrespondent.
Hvorfor vil Danmark øge grænsekontrollen?
I går meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil afsøge mulighederne for at indføre bedre grænsekontrol mod Sverige.
- Det skal ikke være sådan, at man kan rejse fra Sverige til Danmark og placere dynamit i København. Men vi har jo også problemer herhjemme. Vi ønsker i den her regering, at politiet har adgang til de værktøjer, som de måtte efterspørge, siger statsminister Mette Frederiksen.
Grænsen til Sverige er allerede i dag sikret med tjek af id-papirer, men der skal også indføres kontrol fra Sverige til Danmark, lød det fra statsministeren.
- Målet er de kriminelle - det er ikke de mange pendlere eller folk, der rejser på kryds og tværs.
Desuden vil justitsminister Nick Hækkerup (S) nu give flere offentlige institutioner mulighed for at benytte tv-overvågning.
- Jeg synes, det er relevant at overveje, om alle relevante offentlige institutioner skal have mulighed for tv-overvågning, siger Nick Hækkerup, der begrunder det med, at der ‘andre steder i efterforskningsforløbet’ er blevet benyttet tv-overvågning.
Hvad ved vi om sprængstoffet?
Sprængstoffet benyttet ved Skattestyrelsen er ifølge politiet såkaldt ‘industrielt sprængstof’. DR Nyheder talte med ph.d. i kemi ved Aarhus Universitet, Peter Hald, der også er reserveofficer i Forsvaret. Han beskriver det som et sprængstof, man normalt bruger til at knuse granit med i stenbrud.
- Når du detonerer det, omsætter du det til varme og til gas og en chokbølge, som rammer ind i tingene og slår dem i stykker eller knuser dem, og så løfter gastrykket dem væk. Og den gasbølge kommer altså med en chokbølge på omkring fem kilometer i sekundet, forklarede Peter Hald.
Det benyttede sprængstof kræver derfor stor viden og øvelse, hvis man skal benytte det forsvarligt. Det er meget farligt, når det detonerer på åben gade.
DR Nyheders retskorrespondent Trine Maria Ilsøe besøgte gerningsstedet og viser her, hvor stort et krater bombesprængningen foran Skattestyrelsen efterlod.