Slaget om Ukraine har nu været i gang i en uge, og selvom russerne trænger ind fra både nord, syd og øst, så er de på trods af et overlegent militær fortsat langt fra løbet ukrainerne over ende.
Det, der ligner en blanding af ukrainsk modstandsdygtighed og russisk tilbageholdenhed, ser ganske enkelt ud til at have sat sig i larvefødderne på de russiske kampvogne.
Særligt i og omkring Ukraines næststørste by, Kharkiv, kæmpes der hårdt for kontrollen over byen, der i internationale medier kaldes "ankeret, der holder den østlige front".
Og de kampe fik angiveligt en ny spiller i går, da Ukraines militær meldte om faldskærmstropper i byen.
Ligner fortsættelse af succesløs taktik
Men hvad vil russerne med det nye værktøj i værktøjskassen?
Det spørgsmål kastede Anders Puck Nielsen og Mikkel Storm Jensen fra Forsvarsakademiet sig over, da de i går var gæster i Krigens Døgn på DR TV.
- Det ligner, at man stadig forsøger at lave de her nålestiksmanøvrer, hvor man vil vinde med en meget begrænset brug af vold, og det synes jeg, at russerne har forsøgt lige fra start af uden nogen succes, siger Anders Puck Nielsen.
Få overblikket over gårsdagens troppeplaceringer af Anders Puck Nielsen og Mikkel Storm Jensen i videoen.
For selvom billederne af ruinerne i Kharkiv ser voldsomme ud, så er det ingenting i forhold til, hvad de russiske styrker kan udrette, hvis de beslutter at skrue op for bombardementet.
- Hvis man sammenligner billederne fra Kharkiv med for eksempel Aleppo, hvor russerne lavede luftkampagner, så er det ingenting. Der er meget mere brutalitet at hælde ud over den by her, hvis det var det, man ville, siger Anders Puck Nielsen.
'De bliver jo smidt ned med det, de har i lommerne'
Den potentielle brug af faldskærmstropper illustrerer, at russerne meget nødigt vil jævne store dele af Kharkiv med jorden.
De russiske faldskærmssoldater er nemlig udsat for stor risiko, hvis det skulle vise sig, at Kharkivs forsvar holder stand, forklarer Mikkel Storm Jensen, der er forsker ved Forsvarsakademiet.
- Hvis man kigger på D-dag, så smider man en masse faldskærmstropper ned bag de tyske linjer for at afskære forstærkninger fra at komme frem, og hvis faldskærmstropperne er blevet kastet ned her, vil det typisk være for at afskære Kharkiv fuldstændigt.
- Men de bliver jo smidt ned med det, de har i lommerne, så de har det, der hedder en meget kort logistisk levetid. I løbet af 1-2 dage skal de undsættes.
Groznyj endte som slagtehus
Hvis russerne for alvor begynder at sætte deres lid til faldskærmstropper kastet ned fra fly eller fløjet ind, så har de glemt at kigge i historiebøgerne, mener Mikkel Storm Jensen.
Russerne har nemlig blodigt dårlige erfaringer med at smide faldskærmsstyrker ned i byer eller flyve dem ind med helikopter.
- Under den første Tjetjenien-krig var noget af det første, som russerne prøvede, at smide faldskærmstropper ned i Groznyj.
- Man regnede med, at de let bevæbnede tjetjenere hurtigt ville bryde sammen, siger Mikkel Storm Jensen.
Sådan gik det ikke. Effektive hold af tjetjenske soldater kæmpede indædt og førte til massive tab af både russiske tropper og kampvogne.
- Både faldskærmstropperne og de panserkolonner, der kører ind til dem, bliver revet fra hinanden. Det går fuldstændigt galt.
Eksperter anslår, at mellem 1.000 og 2.000 russiske soldater mister livet i den indledende offensiv mod Groznyj. Samtidig mister russerne en stor mængde kampvogne.
- Det blev en katastrofe, det blev et slagteri, afslutter Mikkel Storm Jensen.
Begge eksperter peger dog på, at det ikke er sikkert, at faldskærmstropperne er blevet kastet ned med faldskærm. De han også være blevet brugt som mere regulære tropper.
Find hele udgaven af Krigens Døgn her: