Det er både usædvanligt og alvorligt, når tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fra Venstre er blevet sigtet for at have brudt sin tavshedspligt og videregivet statshemmeligheder.
Det siger flere juridiske eksperter, som DR i dag har talt med.
Tidligere i dag bekræftede Claus Hjort Frederiksen selv, at han var blevet sigtet efter straffelovens paragraf 109. Det er dog ikke kommet frem, hvilke oplysninger han er sigtet for at have videregivet.
Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, kalder det "stærkt usædvanligt" og "overraskende", at den tidligere minister er blevet sigtet.
- Det er en alvorlig sag, for det er en alvorlig bestemmelse, der handler om at røbe militære hemmeligheder og statshemmeligheder. Det er meget alvorligt, siger han.
Han bliver bakket op af adjunkt i forvaltningsret Jørgen Ullits fra Syddansk Universitet.
- Det er noget af det mest alvorlige i forhold til brud på tavshedspligten. Det er langt mere alvorligt end den bestemmelse, vi har i straffelovens paragraf 152, som er den almindelige bestemmelse, man bruger ved brud på tavshedspligt i det offentlige.
- Så det her er en bestemmelse, der løfter strafferammen, fordi det er vurderet til at være særligt skadelige ytringer, siger han.
Bekræftede kabel-samarbejde med NSA
Det er endnu ikke kommet frem, hvilke oplysninger Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have videregivet.
Men omdrejningspunktet kan være interviews, som den tidligere minister har givet til eksempelvis Weekendavisen og i programmet 'Lippert' på TV 2 News. I sidstnævnte bekræftede han en aftale mellem Danmark og den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA om at tappe oplysninger gennem kabler i Danmark.
- Nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger, og ellers må jeg risikere fængselsstraf, men jeg har i hvert fald været med til at orientere om, at den aftale fandtes, sagde han i interviewet.
Du kan se en bid af interviewet i klippet her:
Men lige nu ved vi altså ikke, om det er udtalelserne derfra, eller om det er noget helt andet, han er sigtet for at videregive.
- Der er nok i virkeligheden mest, vi ikke ved. Blandt andet ved vi ikke, hvad det er for nogle handlinger. Om det er det omtalte interview, eller om det også er andre interviews. Det kan jo også være, han har taget nogle oplysninger med fra sin ministertid eller noget andet, siger professor Sten Bønsing.
Hvis det er udtalelserne, hvor han bekræfter samarbejdet, kan det "meget vel" være et brud på tavshedspligten, siger Sten Bønsing.
- Claus Hjort Frederiksen kan meget vel have brudt sin tavshedspligt, hvis de her oplysninger vurderes at være noget, der ikke er almindeligt kendt, og som han har fra sin ministertid.
- Det afhænger af, om oplysningerne allerede er ude i en troværdig form. Det svære er, hvis der allerede er rygter eller teorier ude om forskellige ting. Så kan det være en overtrædelse af tavshedspligten, hvis man bekræfter den. Men det er utroligt svært, siger han.
Kan blive en svær sag
Det er altså afgørende for sagen, om oplysningerne allerede er ude i offentligheden i forvejen.
Det var eksempelvis tilfældet, da den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste Jakob Scharf endte i retten i en omfattende sag, hvor han var tiltalt for 28 forskellige forhold i forbindelse med bogen 'Syv år for PET' skrevet af journalisten Morten Skjoldager, som Scharf medvirkede i.
Her blev han frikendt i 27 af de 28 forhold. Det var ifølge Sten Bønsing, fordi man vurderede, at de ting, han havde talt om i bogen, var noget der allerede var ude i offentligheden.
Også juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet antager, at sigtelsen handler om de tidligere udtalelser om samarbejdet med NSA. Men han vurderer, at det bliver svært at løfte bevisbyrden.
- Så skal man jo ind og vurdere: Hvad var offentligt kendt i forvejen, og hvad var afsløring af en statshemmelighed, siger han til Ritzau og henviser til, at der allerede fra 2013 kom mange oplysninger frem via den tidligere efterretningsagent Edward Snowden om amerikansk spionage mod allierede lande.
Hvad der kommer til at ske herfra vides endnu ikke. Claus Hjort Frederiksen kan lige nu ikke blive tiltalt i sagen og komme for retten eller for den sags skyld blive varetægtsfængslet, som chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen er i en lignende sag.
Det skyldes, at man som folketingsmedlem har immunitet. Derfor kan de ting først ske, hvis resten af Folketinget beslutter at ophæve hans immunitet.
Strafferammen for at overtræde paragraf 109 er fængsel indtil 12 år. Hvis det er sket uagtsomt - altså uden forsæt - er straffen bøde eller fængsel indtil tre år.