Sagen om bogen ’Syv år for PET, Jakob Scharfs tid’ fortsætter med at tage nye drejninger.
I dag er det blandt andet kommet frem, at Jakob Scharf, den tidligere PET-chef, har skrevet under på en tavshedspligt, hvori der står, at han skal indhente en godkendelse fra efterretningstjenesten, inden han udtaler sig til offentligheden om for eksempel bogprojekter. En aftale, som PET også mindede Jakob Scharf om, før der blev nedlagt fogedforbud i sagen.
Umiddelbart en information, som ser skidt ud for den tidligere PET-chef, men så simpelt er det ikke. Det vurderer to eksperter i offentlig forvaltning.
- Det er en censurordning, som man ikke kan indføre i henhold til grundlovens paragraf 77. Så man kan slet ikke lave sådan en kontrakt - den har ingen betydning, forklarer lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitetscenter Pernille Boye Koch.
Det samme vurderer Sten Bønsing, der er lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
- Det udvider ikke hans tavshedspligt.
Oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt, er bestemt af forvaltningsloven, og ifølge den er der grundlæggende tre typer informationer, som er omfattet.
Nemlig oplysninger, der kan skade rigets sikkerhed, personfølsomme oplysninger samt virksomhedshemmeligheder – eksempelvis specifikke driftsforhold.
Om Jakob Scharf har forbrudt sig mod disse ved at udtale sig i bogen, er dog ikke sagen, mener Sten Bønsing, der er lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
- Det er svært at svare på, fordi det kræver en analyse af bogen. Men pointen er, om man har tavshedspligt eller ej. Det afgøres af loven og kan ikke bestemmes af en kontrakt, forklarer han.
En tavshedspligt kan dog godt udformes med en præcisering af, hvad myndigheden præcis anser som værende omfattet af tavshedspligten.
- Men de kan ikke bruge kontrakten til at gøre det mere omfattende, siger Pernille Boye Koch.