12 positive resultater.
Det svarer til 1,1 procent af de 1071 borgere i 30 kommuner, der lagde arm og blod til sundhedsmyndighedernes første stikprøvetest for antistoffer mod coronavirus.
Altså en stikprøve der skulle give en ide om, hvor mange danskere, der har været smittet med Covid-19.
Det er stadig tidligt i stikprøveforløbet, og der skal testes mange flere, før usikkerhederne er barberet væk og undersøgelsen kan kaldes repræsentativ.
Statens Serum Institut skriver også selv, at resultaterne skal 'fortolkes med forsigtighed'.
Men en konklusion kan man godt allerede nu drage på baggrund af resultatet og de 1,1 procent.
Som befolkning er vi langt fra sikret mod coronavirusset, bliver det slået fast.
- Det er lavt, og det viser desværre, at vi er bedrøveligt langt fra at være i mål i forhold til flokimmunitet, siger Ulrik Stenz Justesen, der er overlæge på mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital.
Skal op på 60 procent
Samme budskab lyder fra Rigshospitalet i København.
- Det er ganske få, der er blevet smittet, og det ikke, fordi det er specielt overraskende. Men det betyder, at vi som befolkning stadig er fuldt modtagelige for virusset, siger Jens Lundgren, der udover at være professor i infektionsmedicin også er epidemiekspert.
- Vi har på kollektivt niveau ingen modstandskraft, og det betyder, at der er potentiale for epidemisk spredning igen.
De påpeger begge, at stikprøvetesten endnu er i så tidligt et stadie og omfatter så få personer, at det er usikkert, om den giver et repræsentativt billede af befolkningen.
Når sundhedsmyndighederne kommer op på flere tusinde testede, kan billedet ifølge de to godt ende med at vise, at 'op mod tre til fire procent' viser sig at have været smittet.
Det ændrer bare ikke på det store billede i forhold til immuniteten i befolkningen.
- Så skal vi op på cirka 60 procent, og så er der jo et stykke vej endnu, konstaterer Jens Lundgren.
Lykkedes med at stoppe smitten
Han udtrykker også forbehold over for, om de antistoffer, der bliver målt, overhovedet har såkaldt immunkompetence, der gør, at den kan bekæmpe en ny virus. Eller hvor lang tid, de i givet fald har det.
Af samme grund peger Ulrik Stenz Justesen også på, at den efterhånden meget omtalte flokimmunitet med stor sandsynlighed slet ikke når at blive et effektivt våben i kampen mod virusset.
- Det tyder jo på, at vaccinen er det, man skal gå efter, siger han.
Selvom resultaterne fra Statens Serum Institut altså ikke giver umiddelbar grund til at juble, så mener Jens Lundgren alligevel godt, at man kan udlede noget positivt af, at så få fik konstateret antistoffer mod coronavirus i deres blod.
- Vi kan se, at vi er lykkedes med at stoppe smittespredningen i marts måned, og vi lykkes fortsat med det.
- Man skal ikke tro, at det er overstået endnu, for virus er ikke blevet mindre smitsom. Vi har bare ændret adfærd, så det er lykkedes at undgå en epidemisk spredning, siger han.