Fiskekvoterne skal spredes ud, så man kan få flere og yngre fiskere tilbage på de danske farvande.
Sådan lød det i går fra Socialdemokratiet, efter at Rigsrevisionens skarpe kritik af forvaltningen af fiskeriområdet i Miljø- og Fødevareministeriet.
Såkaldte kvotekonger har opkøbt store andele af fiskekvoterne, så kvoterne er koncentreret hos få fiskere stik imod hensigten.
Ifølge flere eksperter, DR Nyheder har talt med, kan det dog blive en svær og langtrukken proces at få spredt kvoterne ud på flere fiskere igen.
I 2005 vedtog den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti en aftale, der betød, at fiskekvoter indeholdt et opsigelsesvarsel på 8 år.
I december 2016 lavede Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en ny politisk aftale, hvor man forlængede opsigelsesvarslet til 16 år.
- Fiskerne har jo ageret i en tro på og lavet dispositioner ud fra, at aftalen er juridisk gældende i 16 år, siger Jesper Raakjær, professor i marineforvaltning og kystpolitik ved Aalborg Universitet.
Svært at lave om
Niels Vestergaard, professor i ressource- og fiskeriøkonomi ved Syddansk Universitet, mener også, det kan blive svært at lave de store politiske ændringer i kvotesystemet.
- Hvis der opstår en stemning for, at der skal resultater på bordet, og man vil lave det om, så kan man jo ikke. Der er et opsigelsesvarsel, så man kan tilpasse virksomheden, hvilket jo er rimeligt nok, siger Niels Vestergaard.
Ifølge professoren er varslet på fem år i Grønland, mens det altså er på otte år eller 16 år på handler efter december 2016.
- Det er lang tid, men det må politikerne jo leve med, for det er dem, der har vedtaget det, siger Niels Vestergaard.
Han understreger dog, at man kan sige kvoterne op, hvis fiskerne er over koncentrationsloftet, eller hvis kvoterne er anskaffet ulovligt, som Rigsrevisionens rapport omtaler.
Kan ende med erstatningssager
I sidste ende kan det ifølge eksperterne komme til at koste, hvis man fra politisk side tage kvoterne fra fiskerne før tid.
- Man er nødt til at operere inden for det system, ellers fraviger man en aftale, og så kan man frygte, der var nogle, som kom med et erstatningskrav, siger Jesper Raakjær.
Og han får opbakning fra Niels Vestergaard.
- Hvis man vil lave det om hurtigere end otte år eller 16 år, så får man erstatningssager. Det er der ingen tvivl om.
Så langt tror og håber Niels Vestergaard dog ikke, at det når ud.
- Det er ikke i nogens interesse, at det sker, men det er i alles interesse, at kvotesysemet kommer til at fungere.