Eksperter forudser lang vej til mere genåbning: 'De yngste tilbage i skole er faktisk lidt mere vovet end hidtil'

De større elever skal ikke sætte forventningerne for højt, lyder det.

De yngste er mandag tilbage i skoleklasserne, mens de ældre må væbne sig med mere tålmodighed. (Foto: © Philip Davali, Scanpix)

Hertil og ikke længere.

Med de yngste elever tilbage i skole fra på mandag vil presset for yderligere genåbning af samfundet forventeligt stige, men det går ikke.

Sådan lyder det fra flere eksperter efter gårsdagens pressemøde og den glædelige nyhed for 0. - 4. klasserne.

- Der er ingen tvivl om, at det tipper i den forkerte retning, hvis vi åbner mere nu. Jo ældre børnene bliver, jo mere smitter de. Det, der gør det muligt at åbne for de yngste elever, er, at de ikke smitter nær så effektivt, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor og virolog ved Københavns Universitet.

- Vi skal hen i marts, før vi kan begynde at tale om at åbne mere op, siger han.

Ifølge Statens Serum Institut vil genåbningen af 0.-4. klasse medføre en stigning i smittetallet fra omkring 300 til omkring 600 i slutningen af marts.

I forhold til antallet af indlæggelser forventer myndighederne også en stigning fra omkring 20 indlæggelser i døgnet til 40 - altså en fordobling.

Pres fra De Konservative

Men det er til at leve med, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

- Det betyder jo meget for den sociale og pædagogiske udvikling, at de små børn kommer i skole. Det er et afgørende argument for at kunne gøre det. Og jo længere vi kommer hen, desto mindre bliver risikoen, fordi vi også får flere af de sårbare vaccineret, siger han.

- Det er faktisk lidt mere vovet, end hvad man hidtil har gjort, men man kan ikke altid køre efter et absolut forsigtighedsprincip. Vi er ved at komme derhen, hvor der er et stort politisk pres for at åbne op, og det er også spørgsmålet, hvor længe befolkningen vil bakke op om restriktionerne, når smittetallene er så lave, som de er i øjeblikket, siger professoren.

Allerede kort efter, at regeringen meldte ud, at de yngste elever på mandag kan vende tilbage til skolerne, piblede det frem med undren. De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, skrev på Twitter, at det er "synd og skam", at efterskoleeleverne stadig skal blive hjemme.

Men der er ingen vej uden om at vente, lyder det fra Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

- Der vil løbende opstå et ønske om at åbne mere op, men hver gang det sker, så øges risikoen for smittespredning. Hvis vi åbner op for alle folkeskoleklasser og ungdomsuddannelserne, så er der risiko for, at smitten vil stige for hurtigt og igen kunne lægge et for stort pres på sundhedsvæsenet.

- Til gengæld skal vi åbne op for disse vigtige uddannelser, så snart der er luft til det i sundhedssystemet og ikke en dag senere, siger Flemming Konradsen.

De yngste elever skal dog forberede sig på, at de vender tilbage til en anderledes skoledag. De må kun være sammen med deres egen klasse i både timerne og frikvartererne.

De yngste børn kan nu se frem til at komme tilbage til fysisk undervisning. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Scanpix)

Genåbningen af skolerne for de yngste elever sker samtidig med, at kravet om brug af mundbind skærpes. Alle forældre skal fra på mandag også bære mundbind indendørs i dagtilbud, grundskoler og SFO.

Derudover indføres et omfattende testprogram for alle lærere, pædagoger og andre personer med tilknytning til skolerne.

Nedlukning fortsætter

På mandagens pressemøde understregede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) flere gange, at der er tale om en meget forsigtig genåbning, fordi den britiske variant af corona stadig vokser i Danmark.

- Vi er ikke på genåbningsstien. Det går ikke. Danmark er fortsat lukket ned, men dette er det første, der skal genåbne, af mange forskellige årsager. Vi andre må vente og holde os i skindet, sagde sundhedsministeren.

Beslutningen om at genåbne de mindste skoleklasser er taget, efter at en ekspertgruppe har lavet nye beregninger af de sundhedsmæssige konsekvenser ved, at de små klasser igen får fysisk undervisning.

Presset for at få de yngste elever tilbage i skolerne er steget støt i den seneste tid. Flere eksperter har talt for det på baggrund af det lave smittetryk, og bekymringer for trivslen hos børnene har været stigende.

Med de yngste elever tilbage på skolebænken vil forældrenes arbejdsliv givetvis blive noget lettere. Mandag kom det frem, at det koster samfundsøkonomien mellem 150 og 250 millioner kroner at holde de små skolebørn hjemme - om dagen.

De nuværende restriktioner løber foreløbig frem til 28. februar.