Landets kommuner bryder alt for ofte loven og undlader at sikre, at unge med psykisk sygdom får den rette hjælp, når de fylder 18 år.
Sådan lyder advarslerne fra en række eksperter, fagfolk og patientforeninger.
- Jeg har talt med rigtigt mange unge, og jeg har endnu ikke mødt et ungt menneske, der føler, at de er blevet taget i hånden og fået den retmæssige hjælp til at overgå fra barn til voksen, siger William Korte, der er formand for Sammenslutningen af Unge med Handicap.
Oplevelsen bakkes op af flere eksperter.
- Det genkender jeg i den grad, og det er ikke et nyt problem. Det er et problem, der har stået på i mange år, siger John Klausen, professor i socialret fra Aalborg Universitet.
Han forklarer, at kommunerne, allerede når den unge fylder 16 år, skal begynde forberedelsen til voksenlivet. Det slår en ny paragraf i serviceloven fast.
Når de unge er under 18 år, får de hjælp efter børnereglerne. Når de træder ind i voksenlivet, har de stadig brug for hjælp, men hjælpen skal gives efter voksenreglerne. Ifølge serviceloven skal der være truffet afgørelser om den fremtidige hjælp og støtte, inden den unge fylder 18 år, så de ikke står uden hjælp på deres 18-års fødselsdag.
Eva Naur, lektor i socialret fra Aarhus Universitet, er enig.
- Kommunerne er ikke ret gode til at forberede den her overgang fra børnereglerne til voksenreglerne,
Løftet pegefinger fra Folketinget
DR har også talt med Danske Handicaporganisationer, Autismeforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Socialrådgiverforening.
De fortæller, at problemet opstår, fordi de unge på deres 18-års fødselsdag skal flyttes fra børne- og ungeforvaltningen til voksenområdet. Men sagsbehandlerne er ikke gode nok til at tale sammen om overleveringen fra den ene kasse i forvaltningen til den anden.
Det har alvorlige konsekvenser for de unge på et afgørende tidspunkt i deres liv. De unge risikerer eksempelvis at stå uden hjælp til personlig støtte, bolig, uddannelse og beskæftigelse på deres 18-års fødselsdag.
- Derfor vedtog Folketinget en ekstra paragraf i serviceloven, der netop skulle præcisere, at forberedelsen til voksenlivet skal ske i god tid. Men selvom man med virkning fra 2021 har en særlig paragraf i serviceloven, paragraf 19 a, der præciserer det her meget klart, så har det ikke haft den store virkning. Problemet er stadigvæk i stort omfang, siger professor John Klausen.
Her anerkender Ulrik Wilbek (V), formand for Socialudvalget i Kommunernes Landsforening, at landets kommuner har store udfordringer med at sikre en god overgang til voksenlivet.
Pressede forældre
Livet for forældrene til unge med psykisk sygdom forandrer sig også brat, når deres barn bliver voksent.
Eksempelvis forsvinder den tabte arbejdsfortjeneste, de får, så de kan passe deres syge barn i hjemmet, på den 18-års fødselsdag. Forældrene risikerer derfor at blive sat i et krydspres fra dårlig økonomi og et barn i stigende mistrivsel, som ikke får den lovpligtige hjælp, fortæller Jane Alrø Sørensen, Generalsekretær i Bedre Psykiatri.
- Vi oplever forældre, der ringer ind og er frustrerede over, at kommunerne ikke tager ansvar. Derfor ender den unge med at bruge en lang periode på at gå rundt og vente på et botilbud eller skoletilbud i en familie, som måske ikke har ressourcerne til det, siger hun.
Hos Dansk Socialrådgiverforening, der repræsenterer sagsbehandlerne, kender næstforkvinde Ditte Brøndum til problemerne. Hun fortæller, at der er en række forhindringer, som gør det svært for socialrådgiverne at hjælpe de unge. Den første er et meget stort arbejdspres.
- Arbejdspresset betyder, at der er en meget høj personaleomsætning. Hver fjerde socialrådgiver skifter job inden for et år. Det er en kæmpe udfordring, for der er rigtigt meget viden, der går tabt.
Andre forhindringer er en presset kommuneøkonomi kombineret med en rigid silo-inddeling mellem børneområdet og voksenområdet. Det gør det sværere for sagsbehandlerne at sikre en god overgang til voksenlivet, forklarer Ditte Brøndum.
KL: "Det er en kæmpe udfordring"
Hos Kommunernes Landsforening, KL, genkender Ulrik Wilbek, formand for Socialudvalget for Venstre, kritikken fra eksperter og patientforeninger.
- Den kritik anerkender jeg faktisk, for det er en kæmpe udfordring, det her med 18-års grænsen, hvor rigtigt mange går fra en forvaltning til en anden, altså fra en børne- og ungeforvaltning over i socialforvaltningen.
Han mener, at der er plads til forbedring i flere af landets kommuner.
- Jeg er ikke i tvivl om, at der er forbedringspotentiale i forhold til, at kommunerne godt kan gøre det her bedre og mere ensartet. Der er også et forbedringspotentiale i forhold til hele lovgivningen på området, så der er flere ting, der kan gøres, siger han.
- Hvorfor halter det stadig nogle steder?
- Jeg tror, det halter nogle steder, fordi der er en søjleopdeling forvaltningsmæssigt. Det skal vi væk fra. Vi skal huske, at det er ikke et system, de unge mennesker skal møde. De skal opleve, at lige præcis deres sag bliver sat i fokus, siger Ulrik Wilbek, der ved siden af posten i KL er borgmester i Viborg Kommune.
- Hvilken rolle spiller en presset kommuneøkonomi og voksende udgifter for kommunernes udfordring med at sikre en god overgang fra ung til voksen?
- Økonomi spiller en kæmpestor rolle på mange områder i kommunerne, men lige præcis her, der tror jeg, det er noget med at oparbejde en kultur og have en ledelse, der arbejder med det på den rigtige måde. Jeg tror faktisk, vi kunne gøre det her godt, uden det behøver at koste ekstra penge, siger Ulrik Wilbek.