Hvis din chef ikke allerede har gjort det, så bør han eller hun skynde sig.
Med at formulere firmaets regler for, hvad man må og ikke må, når det gælder brugen af ChatGPT og andre AI-programmer.
Sådan lyder opfordringen fra flere eksperter.
For ikke alene risikerer du at tage alvorligt fejl, hvis du stoler blindt på et svar fra ChatGPT. Du risikerer også at krænke nogens copyright eller lække firmaets forretningshemmeligheder.
Det bliver brugt derude
Da firmaet Open AI i november 2022 lancerede ChatGPT, blev mange blæst bagover af programmets evne til at skrive overbevisende tekster - selv om den groft sagt blot udregner sandsynligheden for det næste ord i for eksempel en dansk stil.
På tre måneder fik programmet over 100 millioner brugere.
Så hvis du arbejder på et kontor, er der derfor stor sandsynligheden for, at du eller nogle af dine kollegaer allerede sidder og fifler med det eller lignende AI-programmer.
Når forfatter og foredragsholder Peter Svarre er ude og holde foredrag om kunstig intelligens, svarer 98 procent af publikum, at de har brugt ChatGPT, og 30-40 procent, at de har brugt tekst-til-billede-programmer som Midjourney.
- Så det er derude bigtime. Folk sidder og bruger det rundt omkring i virksomhederne, siger Peter Svarre.
Derfor opfordrer han virksomheder og chefer til hurtigst muligt at lave nogle interne regler.
- Man skal lige have nogle principper, nogle regler og retningslinjer på plads, før man for alvor begynder at bruge det til at ændre ens forretning, siger Peter Svarre, der er medlem af regeringens ekspertgruppe angående tech-giganterne.
DI: Kom i gang
Samme besked kommer fra Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri (DI).
- Vi opfordrer absolut virksomhederne til at få lavet nogle retningslinjer, siger han.
De fleste store virksomheder er allerede gået i gang, fortæller han, men også mindre virksomheder bør lave regler.
Han advarer blandt andet mod at taste kundedata eller forretningshemmeligheder ind i de åbne AI-programmer, da man ingen kontrol har med sine data.
- Grundlæggende skal man tænke, at alt, hvad man taster ind, har man givet videre til nogle andre, siger han.
Teknologivirksomheden Samsung har således forbudt brugen af ChatGPT, efter at man opdagende at ansatte have fodret programmet med kode, der skulle holdes hemmelig for konkurrenterne.
EU vil vedtage lov om AI
Ifølge Peter Svarre rummer programmerne flere etiske udfordringer.
De er nemlig trænet på data fra internettet - med alle de fejl og fordomme, det kan indebære.
Så hvis man beder billedprogrammer som Midjourney eller Dall-E om et billede af en dommer, vil man typisk få et billede af en midaldrende, hvid mand.
Kunstnere og fotografer har også anklaget firmaerne bag billedprogrammer som Stable Diffusion og Midjourney for at krænke ophavsretten, når de træner deres programmer med billeder, som andre har skabt.
- Hvis man sidder et sted, hvor det er vigtigt at have nogle etiske retningslinjer, og man ikke gør noget ved det, så skyder man sig selv i foden, fordi medarbejderne er i gang med at bruge det, siger han.
Retningslinjer på trapperne
EU er på vej med en omfattende lov for brugen af kunstig intelligens. Herhjemme har en række universiteter allerede forbudt brugen af ChatGPT.
Især i kommunikations- og mediebranchen har de generative sprogmodeller vakt stor opmærksomhed med deres evne til at forstå og skrive alle slags tekster.
Ifølge Jan Birkemose fra Medietrends.dk er det de færreste medievirksomheder, der endnu har retningslinjer for brugen af kunstig intelligens. Men det er hastigt på vej.
- Jeg tror, at der er ret mange virksomheder, hvor man efter sommerferien får travlt med at lave retningslinjer. Det er noget, der står øverst på mange ledelsers todo-lister, siger han.