Ekspert: 'Totalt tillidsnedbrud' mellem strejkende og ledelse i SAS

SAS forsøger at omgå den kollektive forhandling ved at true strejkende medarbejdere, siger professor.

SAS kabinepersonale strejker på fjerde dag med aflysninger og forsinkelser til følge. (Foto: © Simon Skipper, Scanpix)

Drop strejken og meld dig klar til at arbejde inden mandag klokken 12 - ellers kan du betragte dig selv som opsagt.

Sådan lyder SAS' besked til de medarbejdere, som nu på fjerde dag strejker, og som mandag morgen klokken 9 er samlet til endnu et møde.

Men ifølge Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Univeristet, er den besked ikke et godt bud på at løse konflikten.

- Det næste, der kan ske, er, at det her totale tillidsnedbrud kan betyde, at vi får en åben konflikt. Det her er en optrapning af konflikten, det er ikke et forsøg på at hjælpe med til at løse den, siger han.

Trusler er et usædvanligt træk

Ifølge Henning Jørgensen er SAS' besked til de ansatte om, at de kan betragte sig selv som fyret, hvis de ikke melder sig klar til at arbejde, et usædvanligt træk.

- For det første henvender man sig individuelt til de ansatte, som om de skrev under på deres egen afskedigelse. Og så går man jo uden om det kollektivt organisatoriske lag, som vi har bygget hele vores arbejdsmarkedsregulering op omkring.

Arbejdsretten afgjorde søndag, at de strejkende skal tilbage på arbejde, men når de strejkende ikke vælger at følge rettens afgørelse, kan det ende i endnu en sanktion mod de strejkende.

Det fik SAS's ledelse til at gå ud med beskeden om, at det strejkende kabinepersonale inden mandag klokken 12 skal melde sig klar til arbejde igen, hvis de fortsat ønsker at arbejde hos flyselskabet.

- Det var den løsning, vi kunne se for os for at få en afklaring, nu hvor vi svigter mange af vores kunder, sagde koncerndirektør i SAS, Flemming Jensen, søndag til DR Nyheder.

- Vi bliver nødt til at få normaliseret vores trafik og få vores passagerer ud at flyve.

SAS kan også komme for retten

Ifølge Henning Jørgensen kan det blive dyrt for medarbejderne ikke at følge Arbejdsrettens afgørelse.

- Det, der er normalt, er, at hvis man ikke følger Arbejdsrettens første afgørelse, så kan man indklage dem for at få en skærpet bod, så det kan koste den enkelte strejkende tusindvis af kroner ikke at følge det her, siger Henning Jørgensen.

De strejkende kan altså pålægges bøder for ikke at følge Arbejdsrettens afgørelse, men kabinepersonalets fagforening, CAU, har også mulighed for at indklage SAS for ikke at følge regler om overenskomster.

- Normalt gælder det, at man kan frigøre sig fra en aftale, hvis man har begrundelser for det, men begrundelsen må ikke være, at man vil af med en overenskomst. Derfor kan fagforeningen i sidste instans også kalde SAS til Arbejdsretten for ikke at have fulgt reglerne.

Ifølge Henning Jørgensen er det ikke usædvanligt, at strejkende nægter at følge Arbejdsrettens afgørelse. Tilbage i 70'erne var der flere "vilde strejker", hvor det var svært at få folk tilbage i arbejde, hvis de ikke havde tillid til, at de ville få noget ud af det.