Økonomisk kaos, en gæld på vej mod 1,7 milliarder kroner og bekymringer for fremtiden. Det er, hvad der har ramt Frederikshavn Kommune, efter selvstyrehavnen i Frederikshavn måtte kaste håndklædet i ringen.
Nu skal kommunen betale af på den store gæld, fordi havnen ikke selv kan få det til at løbe rundt. Og både politikere og borgere er bange for, at de nu kan se frem til besparelser på både kernevelfærd og byggeprojekter.
Som det er nu, kan kommunale selvstyrehavne gældsætte sig for store millionbeløb, uden at der bliver kastet et ordentligt kritisk blik på de investeringer, de kaster sig ud i.
Det genkender Jens Kirketerp Jensen, der er tidligere havnedirektør i Hirtshals Havn gennem 20 år.
- Jeg har siddet som ledende direktør i en havn og lånt 60 millioner kroner på godt et kvarter. Jeg fik at vide, at hvis kommunen stillede garanti for lånet, jamen så kunne vi låne pengene, fortæller han.
Siden da er administrationen blevet strammet, men lovgivningen og reglerne er de samme, fortæller Jens Kirketerp Jensen.
Og det er ikke godt nok, mener han, for hvis en stor investering ikke kan tjene sig selv hjem igen, så ender havnen og i værste fald borgerne i problemer.
- Det er i bund og grund meget problematisk, at man som erhvervsvirksomhed kan låne på borgernes sikkerhed. Det er risikofri drift, det er risikofri belåning. Og det rammer i sidste ende borgerne.
Politikere har for svært ved at gennemskue økonomi
Som det er nu, har byrådspolitikerne simpelthen for svært ved at gennemskue økonomien i de selvstyrende havne, når de skal give grønt lys til, at havnen må låne mange millioner til nye projekter. Det mener Peter Maskell, der er økonomiprofessor på CBS.
For politikerne har kun krav på at se en resultatopgørelse og en balance.
- Selvstyrehavnene er ikke omfattet af regler i årsregnskabsloven, som gør, at kommunen kan undersøge, hvad havnens muligheder er for at betale tilbage på et lån, hvis det går dårligt med en af dens investeringer, siger Peter Maskell.
Og det var netop det, der endte med at overrumple politikerne i Frederikshavn Kommune. Sidste år var der en stor engangsindtægt, som fik regnskabet til at se rigtig flot ud for havnen.
Men hvad politikerne ikke vidste var, at selve driften af havnen kørte med underskud.
Og det kunne de have opdaget, hvis de havde fået et bedre overblik over havnens indtægter og udgifter, vurderer Niels Dechow, økonomiprofessor på Aalborg University Business School.
Borgere i andre havnekommuner kan arve kæmperegning
I dag findes der over 20 kommunale selvstyrehavne i landet. Og det er netop den type havn, der lovmæssigt ikke er tvunget til at give politikerne indsigt i en mere detaljeret gennemgang af økonomien.
Det betyder altså, at kommuner andre steder i landet også kan komme i lignende problemer som i Frederikshavn.
For hvis politikerne ikke opdager, at det faktisk går dårligt med en selvstyrehavns økonomi, så kan de pludselig blive nødt til at overtage gælden fra havnen, som har lånt over evne. En gæld, som altså vil ramme borgerne i sidste ende.
- Det kan betyde, at man bliver nødt til at skære lidt i børnehaver, legepladser eller ældrepleje for at finde plads i budgettet til at afdrage på en havns gæld, siger Niels Dechow.