Et forbedret forhold mellem politi og fodboldfans er årsagen til, at ordensmagten i højere grad kan lade håndjernene blive i hylstrene ved kampe i Superligaen.
Sådan lyder vurderingen fra Jonas Havelund, der er ansat ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i fankultur og i politiets indsatser i forbindelse med fodboldkampe.
Nye tal fra Rigspolitet viser, at politiet sidste år anholdte og frihedsberøvede 68 fans ved kampe i Superligaen. Det er det laveste antal anholdelser i 10 år.
- Hvis man sammenligner med for 10 år siden, hvor politiet var mere konfrontatoriske, når de tog ud til højrisikokampe, så vælger politiet nu en mere afpasset og dialogbaseret indsats, hvor de tager pænt imod fans og viser dem til rette, når de ankommer til en fremmed by, lyder forskerens forklaring.
På den måde undgår politiet i dag mange af tidligere tiders unødvendige konfrontationer, mener han. Samtidig er politiet også begyndt at investere mere i løbende kontakt med fans. Det sker blandt andet gennem bestemte kontaktpersoner i fanklubberne.
Den kontakt er særdeles vigtig, fordi den er med til at sikre det gode forhold mellem politiet og fans, men som også er med til at sikre politiet muligheden for løbende at tilpasse og planlægge indsatsen ved fodboldkampe.
- Politiet har nu bedre indblik i, hvad der sker blandt fans, og på den måde kan de bedre afpasse deres egen indsats, siger han.
Hård kerne af hooligans findes fortsat
I dag er det vigtigere for politiet at være til stede ved kampene med en venlig og bestemt mine - frem for at være iført fuld kampuniform fra starten, fortæller Jonas Havelund.
Det betyder dog ikke, at der ikke forsat findes fans, der ønsker slagsmål og konfrontation med andre fans.
- De her folk, som vil opsøge slagsmål med ligesindede, dem har vi stadigvæk, siger han.
Det er dog langt fra ved hver eneste kamp, at der er ligesindede at slås med, påpeger han. Tendensen er, at slagsmål blandt den hårde kerne af hooligans i dag sker på øde rastepladser eller i skovområder langt fra stadionernes tribuner og ordensmagtens øjne, fortæller han.
- Politiet har meget kontakt til de her hooligan-grupperinger. Så parterne kender hinanden rigtig god, og de ved godt, hvornår de går over stregen, og derfor har de flyttet slagsmålene ud i skoven, hvor de kan have dem i fred, uden at blive forstyrret og anholdt, siger Jonas Havelund
Opgørelse mangler muligt mørketal
Mens antallet af anholdelser er faldet, så er antallet af sigtelser dog fortsat på samme niveau som året før.
Rigspolitiets opgørelse viser, at det i langt de fleste tilfælde handler om mindre forseelser efter ordensbekendtgørelsen.
Men også mere alvorlige overtrædelser af fyrværkeriloven og besiddelse af euforiserende stoffer er på listen - foruden sigtelser for decideret vold.
Sigtelser i sæsonen 2015/2016
- •
Ordensbekendtgørelsen: 145
- •
Hærværk: 3
- •
Vold: 7
- •
Strl. § 119, stk. 1 (vold og trusler mod tjenestemænd): 4
- •
Strl. § 121 ( hån, skældsord mv. mod tjenestemænd): 2
- •
Lov om euforiserende stoffer: 46
- •
Våbenloven: 3
- •
Fyrværkeriloven: 92
- •
Andre overtrædelser: 74 Kilde: Rigspolitiet
Fordi kriminaliteten ved fodboldkampe finder sted blandt massevis af fodboldfans, dækker politiets opgørelse kun over de gange, hvor politiet har haft held til at fange og sigte de mulige lovovertrædere.
Derfor er der også et muligt mørketal i politiets opgørelse, mener Jonas Havelund.
- Man kan se, at tallene er meget små, og selvfølgelig er der også nogle mørketal. Der er formentlig nogle hærværkssager og andet, som ikke bliver opdaget, og som ikke bliver skrevet ind i de her statistikker, siger han.
Større forståelse og respekt for fans
En væsentlig årsag til det forbedrede forhold skyldes i høj grad, at politiet ved at dedikere faste medarbejdere til at have kontakt med repræsentanter fra fanklubberne er begyndt at vise, at man tager grupperingerne mere seriøst og dermed behandler dem med større respekt, mener Jonas Havelund.
- Politiet er blevet mere forstående og bedre til at forstå fankulturen. De ved, at de har én, de kan snakke med, som de kan stole på, og som respekterer dem. På den måde kan grupperingerne bedre komme af med deres frustrationer og kan snakke med om de arrangementer, hvor de for eksempel planlægger at marchere en bestemt rute, siger han.
Og ifølge forskeren er politiets ændrede strategi sammen med nedtoningen af slagsmål og vold blandt de hårdeste fans både med til at spare politiet for ressourcer og med til at gøre fodboldoplevelsen bedre.
- Langt hen ad vejen så er de her hooligans også bare fodboldfans, og noget andet, som vi også skal huske, er, at ikke alle, der bliver anholdt i forbindelse med fodboldkampe, nødvendigvis er hooligans, siger Jonas Havelund.