Sagen om en falsk faktura udstedt til Morten Messerschmidt (DF) kan ende med at blive aldeles alvorlig.
Det siger Jakob Dedenroth, der er jurist, revisor og direktør i firmaet Revisorjura.
- Det kan vise sig at være meget alvorligt. Dokumentfalsk og bedrageri - så er vi inde i straffeloven. Det kan give helt op til to års fængsel. Det kan også give bøder. Men det må sagen vise, om der overhovedet er grundlag for.
Efterforsker falsk faktura
Baggrunden for udtalelsen er Bagmandspolitiets (SØIK) efterforskning af en falsk faktura, som er dateret 30. marts 2015, stilet til Morten Messerschmidt og hans daværende rådgiver, Kristian Wederkinck Olesen, og adresseret til politikerens tidligere kontor i EU-Parlamentet.
Den omhandler en reklamekampagne i printaviser, webmedier og på Facebook til en værdi af i alt 50.000 euro – altså omkring 375.000 kroner.
En række af hinanden uafhængige kilder bekræfter over for DR, at fakturaen indgår i Bagmandspolitiets efterforskning af mulig svindel med EU-midler via det europæiske parti MELD og den tilhørende fond FELD.
Flere falske fakturaer i sagen
Fakturaen, der er på engelsk, ser ud, som om den er udstedt af det danske kommunikationsbureau Primetime. Fakturaen indeholder Primetimes bankoplysninger, CVR-nummer og kontaktinfo på en af bureauets partnere.
Problemet er bare, at Primetime over for DR nægter ethvert kendskab til fakturaen og den opgave, som fakturaen er udstedt for.
Det er uvist, hvad den falske faktura er brugt til, og hvem der har lavet den.
Men en række myndighedskilder bekræfter over for DR, at der indgår flere falske fakturaer i den igangværende svindelundersøgelse af MELD og FELD.
Muligt dokumentfalsk
Ifølge Nicolaj Holst, der er lektor i strafferet ved Aarhus Universitet, kan man blive straffet for dokumentfalsk, hvis man laver et fabrikeret dokument, som skal vises til andre.
- Strafferammen for dokumentfalsk er op til to års fængsel, men strafferammen kan stige op til seks års fængsel, hvis der er tale om mange forhold eller et forhold af særlig grov karakter. Hvad der skal til for, at noget er af særlig grov karakter, er vanskeligt at sige generelt, men der er nok nødt til at være tale om meget store beløb, siger han til DR.
For at blive straffet skal man ifølge lektoren vide, hvad det falske dokument skal bruges til.
- Både den, der har lavet det falske dokument, og den, der har brugt det eller vist det frem, kan straffes for dokumentfalsk. Har man brugt dokumentet til at vildlede for at få penge, man ellers ikke var berettiget til, kan man ud over dokumentfalsk også straffes for bedrageri, lyder det fra Nicolaj Holst, som understreger, at han ikke tager stilling i den konkrete sag.
Messerschmidts advokat: ’Min klare forventning er, at der aldrig kommer en straffesag’
DR har uden held forsøgt at få interview med Morten Messerschmidt om hans viden om det falske bilag.
Også Morten Messerschmidts advokat afviser at kommentere den konkrete faktura.
- Jeg har som Mortens advokat fulgt sagen siden efteråret 2016 og har adgang til alle sagens bilag. Jeg har også læst den meget upræcise rapport, som OLAF afleverede til SØIK i oktober 2019. Jeg må minde om, at Morten fortsat ikke er sigtet for noget som helst. Min klare forventning er, at der aldrig kommer nogen straffesag mod ham, skriver advokat Peter Trudsø i en mail til DR.
Messerschmidts tidligere rådgiver, Kristian Wederkinck Olesen, siger til DR, at han kun kender til fakturaen fra politiet.
- Jeg blev forelagt fakturaen af politiet og spurgt, om jeg kender til den. Og der sagde jeg til dem, at det gjorde jeg ikke. Og det gør jeg heller ikke.
Dansk Folkepartis ledelse vil ikke stille op til interview om sagen. Men over for DR bekræfter partiet, at de kender fakturaen.
- Vi er bekendt med, at myndighederne har en sådan faktura, men ved ikke, hvorfra den stammer, og under alle omstændigheder ses den ikke at være betalt, hvorfor der i hvert tilfælde ikke er brugt EU-midler til at dække den regning, lyder det i en mail til DR.