Et grundigere lovarbejde kunne formentlig have gjort det markant sværere for Nordic Waste at frasige sig det økonomiske ansvar ved at indgive konkursbegæring i kølvandet på det alvorlige jordskred nær Randers.
Det vurderer professor emerita Ellen Margrethe Basse med speciale i miljøret, der kritiserer den måde, politikerne har gennemført et EU-direktiv i dansk ret.
- Jeg mener bestemt, at man i forhold til lovgivningen har klokket i det, siger hun.
I EU-direktivet helt tilbage fra 2007 lægges der op til, at forureneren på eget initiativ er forpligtet til at forebygge og afværge miljøskader.
Det har miljøminister Magnus Heunicke (S) sagt flere gange i de seneste uger, mens situationen ved Nordic Waste har udviklet sig nærmest time for time.
Men gennemførslen af direktivet i den danske lovgivning er fuld af uklarheder og diffuse begreber, der er skabt til at forvirre, mener Ellen Margrethe Basse.
- Man har, især i forhold til det her med at stille økonomisk sikkerhed, skabt et system, som meget let kan komme til ikke at fungere. Det ser vi nu, siger hun.
Mindre gunstige regler i spil
Nordic Waste fik forleden et varsel om at stille en økonomisk garanti på 205 millioner kroner for det oprydningsarbejde, der lige nu foregår, og som skal forhindre en stor miljøkatastrofe og forurening af Alling Å og Randers Fjord.
Men beløbet burde ikke have været så højt, når Nordic Waste kun havde en egenkapital på 16,5 millioner kroner, mener Ellen Margrethe Basse.
- Hvis Miljøstyrelsen havde bedt om at stille krav om sikkerhed, der matchede den egenkapital, som virksomheden havde, kunne man formode, at virksomheden havde taget den på sig. Og så var vi stadig inden for miljøskadelovens regler, siger hun:
- Når Miljøstyrelsen har valgt at rejse et krav, som det ikke er muligt for virksomheden at betale, risikerer styrelsen at skulle anvende nogle regler nu, som er meget mindre gunstige for myndighederne at bruge end miljøskadelovens regler, siger Ellen Margrethe Basse.
Trukket tilbage i 2007
Lige siden EU-direktivet skulle overføres til dansk lovgivning tilbage i 2007, har hun været kritisk, og ifølge hende selv er hun ikke alene om det.
- Peter Pagh (professor i miljøret, red.) og jeg har været de mest kritiske. Det er gennemført på en fuldstændig håbløs måde, og det kommer til at fremstå meget klart nu. Kritikken har blandt andet været, at man ikke tog udgangspunkt i en handleforpligtelse for virksomheden, som myndighederne kunne konstatere, lige så snart der opstod en risiko for en miljøskade, siger hun.
Efter den danske gennemførelse af direktivet skal Miljøstyrelsen først give et påbud til virksomheden - med en frist for virksomheden til at afværge faren.
- Og der skal stilles krav om sikkerhedsstillelse. Stiller virksomheden ikke den krævede sikkerhed, kan Miljøstyrelsen efter miljøskadeloven ikke anvende miljøansvarsreglerne længere. Nu skal man tilbage til de almindelige regler i miljøbeskyttelsesloven, siger Ellen Margrethe Basse.
Ifølge eksperten påpegede hun og Peter Pagh problemerne i 2007 til en høring om lovforslaget i Folketinget.
Daværende miljøminister Connie Hedegaard kaldte derfor lovforslaget tilbage. Men så gik der et år, og Miljøministeriet fastholdt forslaget, som Folketinget så vedtog i 2008.
- Danmark skulle gennemføre direktivet senest i 2007, så derfor blev det, som det blev, siger Ellen Margrethe Basse.
DR forsøger at få en kommentar fra Miljøstyrelsen.