Ekspert: 'Det haster med at oprette et kriseberedskab, der følger op efter hændelser som Field's'

Hjælpen til øjenvidner og pårørende efter Field's-skyderiet har været for dårlig, lyder kritikken.

Der var et stort opbud af alt fra politi og brandfolk til krisepsykologer på stedet d. 3 juli sidste år. Men efterfølgende har flere af dem, som var i centeret følt, at hjælpen forsvandt. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix) (Foto: © Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix)

I går blev der sat et strafferetsligt punktum for skyderiet i Field's sidste sommer.

Gerningsmanden blev idømt anbringelse på Sikringen i Slagelse for at have skudt og dræbt tre personer og såret flere.

Men for en stor del af de mennesker, der befandt sig i Field's under skyderiet, er der langt fra sat punktum for de traumer og psykiske udfordringer, som stadig præger deres hverdag et år efter skyderiet.

Efter angrebet blev der stablet et krisecenter på benene i Amagerhallen nær shoppingcentret, hvor folk dagene efter kunne henvende sig, hvis de havde behov for hjælp.

Siden har det været op til ofrene selv at søge psykologhjælp.

Flere af de berørte personer har til både DR og Politiken fortalt, at de sidder tilbage med en følelse af, at de har været overladt til sig selv.

Og Lisbeth Andersen har også følt sig alene og uden professionel støtte, siden hun for et år siden gemte sig fra gerningsmanden og frygtede for sit liv under skyderiet i Field's.

- Jeg troede egentlig, at jeg havde det fint til at starte med. Men lidt tid efter kom reaktionerne, og der var der ingen krisehjælp at hente længere. Det kom til at betyde, at jeg skulle henvises til en psykolog gennem egen læge for at få hjælp, men hvem har råd til det, siger hun.

'Hjælpen har været utilstrækkelig'

Når Lisbeth Andersen og andre øjenvidner fra Field's-skyderiet fortæller om følelsen af at mangle professionel hjælp, er det et symptom på, at vi som samfund står med et problem.

Sådan lyder det fra professor i klinisk psykologi ved Syddansk Universitet, Ask Elklit, som i årtier har arbejdet med traumer som leder af Videnscenter for Psykotraumatologi.

Han kalder hjælpen efter skyderiet i Field's for 'utilstrækkelig'.

- Vi ved, at der er mange, der har det forfærdeligt her et år efter, og de har ikke fået den hjælp, de skulle have haft. Der har været fornuftig hjælp at hente i den helt akutte fase, men i ugerne og månederne efter skyderiet er der ikke blevet taget nok ansvar for at fortsætte hjælpen, siger han og fortsætter.

- Og det er problematisk, fordi vi ved, at mange først får en alvorlig reaktion, når den traumatiserende hændelse er kommet lidt på afstand.

Ask Elklit har ved tidligere traumatiske hændelser, som togulykken på Storebæltsbroen og fyrværkeriulykken i Seest, oplevet den samme mangel på længerevarende og opfølgende hjælp.

Og det skyldes, at der ikke findes en samlet kriseenhed, som har ansvar for en systematisk opfølgning for ofrene med tilbud om psykologhjælp, siger han.

- Den ærgerlige sandhed er, at vi ikke har en opsøgende indsats herhjemme, hvor man proaktivt finder de mennesker, som var tæt på hændelsen og tilbyder dem hjælp. Kigger man mod Norge eller England er der ellers rigtig gode erfaringer at hente, hvor de får hjulpet langt flere, fordi de rækker ud og tager ansvar.

I aften bliver der holdt en mindehøjtidelighed for ofrene og deres pårørende og andre, der er berørt af situationen, ved Field's. (Foto: © ANNEGRET HILSE, Ritzau Scanpix)

Forbedringer kan være på vej

Når Lisbeth Andersen kigger tilbage på det forgangne år, ærgrer det hende, at der ikke blev fulgt op på den indledende krisehjælp, hun fik i dagene efter skyderiet.

- Jeg ville ønske, at der var nogen, som havde kontaktet mig efter noget tid og holdt øje med, at jeg fortsat var ok. Og det synes jeg egentlig er for dårligt, at der ikke var nogen, som gjorde.

Og hun bakkes op af Ask Elklit.

- Efter min mening, så haster det meget med at få forbedret det beredskab, som skal gøre en indsats efter kriser som skyderiet i Field's. Ellers risikerer vi også at tabe mange berørte mennesker på perronen, næste gang noget forfærdeligt skulle ske, siger han.

Hos sundhedsminister, Sophie Løhde, gør historier som Lisbeth Andersens indtryk. Og regeringen tager derfor kritikken til sig, fortæller hun i et skriftligt svar til DR.

- Der er ingen tvivl om, at oplevelsen har sat sig hos flere af øjenvidnerne, og at mange har brug for hjælp til at få den bearbejdet. Regeringen vil derfor arbejde på en løsning, så øjenvidner til meget store ulykker og store traumatiserende oplevelser ikke føler sig efterladt uden hjælp efter den akutte fase.

Nærmere bestemt er Sundhedsstyrelsen blevet bedt om at komme med et forslag til, hvordan man potentielt kunne styrke den såkaldt psykosociale indsats efter hændelser som skyderiet i Field's. Blandt andet med inspiration fra Norge og England.

Sundhedsstyrelsen forventer at have forslaget klar efter sommerferien, men kan ikke løfte sløret for, hvad det konkret indeholder på nuværende tidspunkt, skriver de i et svar til DR.