Friske tal fra Nationalbanken, som DR Nyheder har fået indblik i, viser, at danskerne betalte knap 15 milliarder kroner samlet i bidragssatser på realkreditlån sidste år.
Bidragssatsen, der kort fortalt er det gebyr, som en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån hos dem, lå sidste år på 14,93 milliarder kroner i bidrag. I 2014 var tallet 13,83 milliarder.
Realkreditinstitutterne skal leve op til nye krav i forhold til reguleringer.
Derfor overrasker stigningerne heller ikke Lars Krull, seniorrådgiver og forsker ved Aalborg Universitet.
- Men det overrasker mig, hvor meget det er steget. Inden for de seneste fire år er den samlede betaling steget med cirka en tredjedel, siger Lars Krull.
Han er usikker på, om realkreditinstitutionerne med rette kan give de øgede krav hele skylden for, at danskerne nu skal punge ud.
- Efter min vurdering er det et noget broget billede, for jeg er ikke overbevist om, at netop kravene til øget kapital begrunder hele stigningen, siger Lars Krull.
Hos Forbrugerrådet Tænk mener man heller ikke, at kravene om øget kapital fuldt ud retfærdiggør stigningerne.
- Vi har svært ved at godkende deres begrundelser, for meget tyder på, at de har den kapital, de har brug for. Vi kan jo se, at de udlodder en masse af udbyttet til aktionærer og de pengeinstitutter, de samarbejder med, siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen.
Hvad er en bidragssats?
- •
Når du afdrager på dit boliglån, betaler du et slags gebyr til kreditforeningen for at låne penge. Det gebyr kaldes en ’bidragssats’ og er altså et beløb, du betaler udover dit afdrag og renter.
- •
Bidraget går til at dække omkostninger, lønninger, overskud og eventuelle tab på lån.
- •
Bidragssatsen beregnes som en procentdel af din restgæld. Det betyder, at jo lavere dit realkreditlån er, desto lavere er din bidragssats.