Sigtelsen i en sag om hvidvask for 15 millioner euro i Frankrig bliver højst sandsynligt ikke den sidste gang, at Danske Bank risikerer en millionbøde i sagen om mulig hvidvask af milliarder af kroner gennem bankens estiske afdeling mellem 2007 og 2015.
Der er nemlig belæg for, at flere andre europæiske lande går franskmændene i bedene.
Det vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, cand.jur. og specialist i hvidvaskreglerne hos rådgivningsfirmaet Revisorjura.
- Pengene fra den estiske afdeling er sendt til mange lande, så der er mange myndigheder, som sidder og overvejer, hvad de skal gøre her, siger han.
Juristen har fulgt sagen om hvidvask gennem Danske Bank Estland tæt og har blandt andet gennemgået det omfattende materiale, der viser, hvordan regimet i Aserbajdsjan gennem flere år angiveligt har hvidvasket mange milliarder kroner gennem banken. Milliarder, der efterfølgende er endt i lommerne på europæiske politikere, mediefolk, embedsmænd og kulturfolk.
Jakob Dedenroth Bernhoft er ikke i tvivl om, at de franske myndigheder har en god sag mod den danske storbank, hvor de konkret mistænker banken for at være part i en sag om hvidvask for 15 millioner euro mellem 2008 og 2011.
- De har sendt pengene til franske banker uden at iagttage hvidvaskreglerne. De er ikke bare blevet overtrådt, men groft overtrådt.
Hvor stor vil en eventuel bødestraf blive, hvis Danske Bank bliver kendt skyldig?
- Det er svært at sige noget om bødeniveauet i Frankrig. I Danmark har vi dog eksempler på, at der er givet meget store bøder for overtrædelse af hvidvaskloven. Hvis man ser til Sverige, har Nordea fået bøder på 30 og op til 50 millioner svenske kroner. Så det kan godt dreje sig om store bøder.
Danske Bank: 'Meget alvorligt' og 'utilfredsstillende'
Danske Bank har ikke ønsket at stille op til et interview om, at de er blevet sigtet af de franske myndigheder. De har dog tidligere flere gange erkendt, at der ikke var ordentligt styr på reglerne for hvidvask i den estiske afdeling, men at der siden 2014 er rettet op på tingene.
I forbindelse med den seneste udvikling, udtaler bankens direktør, Thomas F. Borgen, i et skriftligt svar:
- Vi tager sigtelsen fra de franske myndigheder til efterretning. Danske Bank tager bekæmpelsen af hvidvask meget alvorligt, og selv om vi endnu ikke ved, om der er foregået noget ulovligt i den konkrete sag, så er det klart utilfredsstillende, at vi i Estland historisk ikke har været gode nok til at undgå, at vi potentielt kunne blive misbrugt til hvidvask.
Specialist i hvidvaskreglerne Jakob Dedenroth Bernhoft kan ikke sige, hvorvidt Danske Bank kan dømmes i sagen fra Frankrig. Han er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at Danske Bank har overtrådt reglerne om hvidvask i Estland.
- Det er deres pligt at vide, hvem de overfører penge for, og hvor de penge skal hen. De har overhovedet ikke undersøgt noget som helst, og som jeg også tidligere har sagt, er der ikke nogen tvivl om, at de har overtrådt næsten alle regler, man kan overtræde i hvidvaskloven, siger han og fortæller, at der er mange ubesvarede spørgsmål i sagen fra Frankrig:
- Det kunne være interessant at vide, hvem der har modtaget de her penge i Frankrig. Man kunne forestille sig, at sagen i Frankrig er større end en hvidvasksag mod Danske Bank, for som Berlingske tidligere har afdækket, er der nok tale om noget bestikkelse og korruption.
Danske EU-parlamentsmedlem: Højere straffe til bankerne
Den nyeste udvikling i sagen om mulig hvidvaskning i Danske Bank har også vakt opmærksomhed i EU.
Parlamentariker for Socialdemokratiet Jeppe Kofod mener, at der skal langt højere straffe til, hvis man skal komme hvidvaskning til livs.
- I tilfældet Danske Bank må vi konkludere, at der er sket både systematisk og gentagen medvirken til skatteunddragelse og hvidvask af penge. Sagerne står jo simpelthen i kø fra deres estiske filial.
- Men nu må vi afvente retssagen, der forhåbentligt kan dokumentere, om det også skete med bankens vidende eller ej. Uanset hvad, er det for mig klart, at strafniveauet - også for banker - bør hæves markant i hele EU, siger han i en skriftlig kommentar.
Han henviser blandt andet til, at det svenske finanstilsyn i 2015 gav Nordea en bøde på 50 millioner svenske kroner, fordi banken ikke levede op til reglerne på hvidvaskningsområdet.
Men et sådan bødeniveau er ikke i nærheden af at være højt nok, mener Jeppe Kofod.
- Der er behov for nogle straffe og sanktioner, der kan mærkes helt oppe på direktionsgangen. Og det understreger den her sag jo kun på skræmmende vis, siger han.