Siden 2003 har systematisk halekupering været ulovligt for de danske svineproducenter.
Men det har ikke sat en stopper for, at næsten alle grise fortsat får klippet en del af halen af for at undgå halebid, som kan give grimme sår og infektioner.
Det ledte i 2010 til, at EU-Kommissionen kritiserede de danske myndigheder for ikke at leve op til EU-direktivet om beskyttelse af svin. Effekten af kritikken har dog endnu ikke vist sig.
- Det er en løftet pegefinger, men det er ganske alvorligt, for EU-Kommissionen vurderer, at vi ikke lever op til direktivets krav, siger Grith Skovgaard Ølykke, der er lektor på det juridiske fakultet på Copenhagen Business School, CBS, med speciale i EU-ret.
Landmænd bryder loven
Ifølge EU-direktivet må svineproducenterne ikke systematisk klippe halerne af grisene. Det kan være tilladt i enkelte tilfælde, men først skal producenterne tage en række forholdsregler for at forhindre, at grisene bider hinanden i halen.
Men i en rapport fra 2010 konstaterer EU-Kommissionen, at den ulovlige systematiske halekupering stadig foregår i den danske svineproduktion.
Derudover pointerer man også, at forholdene i staldene ikke er tilstrækkeligt gode, og at grisene for eksempel ikke har nok rodemateriale, som kan holde dem fra at bide hinanden.
Begrænset tiltag mod halekupering
Til trods for EU-Kommissionens kritik har de danske myndigheder endnu ikke fået svineproducenterne til at stoppe med at klippe et stykke af grisenes haler af.
I 2013 udgav Fødevarestyrelsen en vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer til svin, som skal hjælpe svineproducenterne med at mindske forekomsten af halebid og derved mindske nødvendigheden af halekupering.
Men problemet er langt fra løst. Ifølge tal fra branchen får 95 procent af grisene i dag klippet et stykke af deres hale af.
Kritik kan ende med anklage om traktatbrud
At de danske svineproducenter er i EU-Kommissionens søgelys kan give store problemer for Danmark og ende med, at den danske stat bliver anklaget for traktatbrud, forklarer EU-eksperten fra CBS.
- Når man får sådan en kritik, giver det anledning til at overveje, hvad man kan gøre yderligere. Gør man ikke noget, kan det betyde, at EU-Kommissionen indleder en traktatbrudsprocedure, siger Grith Skovgaard Ølykke.
Bliver staten anklaget for kontraktbrud, kan det ende med at blive en sag for EU-domstolen.
- Så vil der være risiko for, at man kommer for EU-domstolen, hvis man ikke finder en løsning inden da, siger Grith Skovgaard Ølykke.
EU har endnu ikke sendt åbningsskrivelse
Før det kommer så vidt, skal EU-Kommissionen først sende de danske myndigheder en såkaldt åbningsskrivelse, hvor de forklarer, hvorfor Danmark ikke lever op til EU-kravene.
Derefter er det op til myndighederne at handle på kritikken. Ofte bliver EU-Kommissionen og medlemslandet enige, før sagen ender ved domstolen, forklarer lektoren i EU-ret.
- Det afhænger af medlemslandet, og hvor meget man vil stå på sin ret. Hvis man ikke vil ændre på den nationale praksis, så den stemmer overens med EU-direktivet, vil det ende ved domstolen. Men hvis man retter til, så slutter sagen ofte der, siger Grith Skovgaard Ølykke.
EU-Kommissionen har endnu ikke sendt en åbningsskrivelse til myndighederne, men rapporten fra 2010 viser, at EU har fokus på halekuperingen i den danske svineproduktion.