En række unge kriminelle i København er som en del af et forsøg blevet varetægtsfængslet derhjemme frem for på en sikret institution.
En idé, der er opstået i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Loven giver nemlig mulighed for hjemmefængsling.
- Vi vil prøve at fastholde de unge mennesker, som bliver sigtet og varetægtsfængslet for kriminalitet, i uddannelse og arbejde. Vi ved, at stop i skoleforløb og uddannelse er med til at gøre det sværere at holde sig væk fra kriminalitet. Den unge skal jo tilbage til noget efter fængsling, siger Sebrina Vulff Blaabjerg, retskoordinator i Københavns Kommune.
Hvert år anbringes omkring 50 københavnere mellem 15 og 17 år på en sikret institution i forbindelse med varetægtsfængsling. I eksperimentet har Københavns Kommune i 11 sager forsøgt at få en hjemmefængsling - i fire af sagerne har en dommer sagt god for det.
- Varetægtsfængsling på en sikret institution er det mest indgribende, man kan gøre. Men der er andre muligheder og en af dem er, at man kan være varetægtsfængslet i hjemmet, siger Sebrina Vulff Blaabjerg.
I de fire sager, hvor der er sket hjemmefængsling, er der blandt andet faldet dom om medvirken til grov vold og en 15-årig dreng venter lige nu på sin retssag om gaderøveri.
- Det hele er gået godt i de fire sager med hjemmefængsling. De unge har formået at holde de planer, som kommunen har lagt og som domstolene har godkendt. Praktikforløb og uddannelse er blevet gennemført, trods de var sigtet for en alvorlig kriminalitet, siger Sebrina Vulff Bjaabjerg.
Hun mener, at metoden kan være med til at forhindre ny kriminalitet.
Sebrina Vulff Bjaabjerg, hvad så med retsfølelsen. Hvis man bliver udsat for grov kriminalitet, forventer man måske, at gerningsmanden bliver varetægtsfængslet?
- Ja, og det kan jeg godt forstå. Varetægtsfængsling er ikke en del af straffen, man sidder i varetægt mens der efterforskes. Man er ikke nødvendigvis skyldig. I forhold til retsfølelsen er det ikke Københavns Kommune, der skal bestemme, hvad retsfølelse er. I sidste ende er det domstolene, der træffer afgørelse om, hvor vidt en ung kan overholde reglerne, siger Sebrina Vulff Blaabjerg.
Aftale mellem kommunen og forældre
Ideen til at afprøve hjemmefængsling opstod, da Socialforvaltningen fandt ud af, at retsplejelovens §765 giver mulighed for at blive fængslet derhjemme, hvis altså dommeren i byretten siger god for den omfattende plan, som bliver udarbejdet for den unge.
Og en af de dommere, der har nikket ja til hjemmefængsling, er Jens Stausbøll fra Københavns Byret.
- Når man er dommer og skal forholde sig til varetægtsfængsling, skal man altid prøve at finde det mindst indgribende instrument. Varetægtsfængsling er ikke en straf, det er et retsskridt, man foretager inden sagen kommer for retten. Vedkommende er uskyldig, indtil der er afsagt en dom. Derfor er varetægtsfængsling kun foreløbigt, siger Jens Stausbøll.
En af de fire sager, hvor hjemmefængsling er blevet godkendt, er særdeles kendt fra medierne. På vej hjem fra en juleaften i 2014 blev en ung kvinde og hendes kæreste overfaldet af en gruppe unge drenge og overfaldet vakte stor opsigt, blandt andet fordi parret blev slået med en tung cykelkæde. I denne sag, som i medierne blev døbt 'Nanna-sagen' sagde både Københavns Byret og landsretten ja til, at en af de formodede gerningsmænd kunne blive varetægtsfængslet derhjemme.
Her blev lavet en aftale mellem drengens forældre og kommunen om en lang række forudsætninger for hjemmefængslingen.
- Det stiller ekstremt store krav til omverdenen, hvis varetægtsfængsling i eget hjem skal give mening. Den sag, jeg har haft, blev der indgået en aftale om, at den pågældende skulle passe sin skole, gå lige hjem fra skole, han måtte om aftenen og i weekenden kun være sammen med sine forældre og han måtte selvfølgelig ikke have kontakt med andre fra sagen. Og det var magtpåliggende, for det var formålet med varetægtsfængslingen. Nemlig at han ikke måtte påvirke sagens efterforskning. Det blev sikret med den aftale, der blev lavet mellem hans forældre og Københavns kommune. Og det blev der ført meget nøje tilsyn med, siger Jens Stausbøll.
Overvåget af en voksen
I Københavns Kommune er retskoordinator Sebrina Vulff Blaabjerg enig i, at hjemmefængsling kræver et stærkt netværk omkring den unge.
Sebrina Vulff Blaabjerg, nogen vil måske mene, at man tager mere hensyn til en mulig gerningsmands praktikplads end til følelserne hos offeret?
- Ja, og det kan jeg sagtens forstå. Men vores arbejde er de her unge og det er vores prioritet, siger Sebrina Vulff Blaabjerg.
Er det ikke bare en gammeldags stuearrest?
- Nej det er det overhovedet ikke. Den unge skal følge skolen, den unge skal møde og melde dig, den unge bliver overvåget af en lærer helt tiden, skal blive inde i frikvartererne, den unge er aldrig alene på gaden og er nærmest overvåget hele tiden.
Dårligt selskab
En af de forsvarsadvokater, der har samarbejdet med en ung sigtet og Københavns Kommune om varetægtsfængsling i eget hjem, er Peter Trudsø.
Han mener, at varetægtsfængsling i eget hjem direkte kan være med til at forhindre ny kriminalitet.
- Jeg havde den allerførste sag på området. Kommunen havde spottet min klient og spurgte mig, om jeg havde hørt om ordningen. De sagde, at der var en fordel i, at en helt ung person med gode personlige forhold og en familie, der bakker op, bliver anbragt i eget hjem frem for en sikret institution og kommer i dårligt selskab der. Og det er jeg fuldstændig enig i. Jeg har oplevet unge i 9.klasse bliver revet ud fra skolen, blive varetægtsfængslet og så ryger 9.klasse-eksamen og så kommer man i dårligt selskab, siger Peter Trudsø.
Både i dette tilfælde og i de tre andre sager har den unge overholdt de regler, der blev sat op.
- Hvis man spærrer folk inde, kan folk jo ikke løbe nogen steder. Har man folk derhjemme, er det jo op til familien at sørge for, at den unge passer sine ting. Men derudover er der uanmeldt kontrol fra kommunen, som sørger for, at alt er som det skal være, siger Peter Trudsø.
Han understreger, at det absolut ikke er en ordning, som alle unge sigtede egner sig til at blive en del af.
- Det her er en ordning for de få udvalgte. Det skal ikke misforstås, men man skal vælge de rigtige til den her ordning. Jeg sagde med det samme til min klient, at hvis man misbruger den tillid, som ordningen lægger op til, bliver det værst for ham selv, siger Peter Trudsø.