Tidligere i dag kom det frem, at der er fundet PFAS-stoffer i økologiske æggeblommer fra hønsefarme i hele landet.
Og særligt børn i alderen fire til ni år skal måske holde lidt igen med de blødkogte økologiske æg til morgenmad for nu.
I hvert fald lyder det fra DTU Fødevareinstituttet, at særligt den aldersgruppe, der spiser mere end 2,5 økologiske æg om ugen, risikerer at have for høje niveauer af de sundhedsskadelige PFAS-stoffer i sig.
- Der er ingen akutte effekter af det her, men hvis man hen over en længere årrække overskrider det tolerable PFAS-indtag, så kan det lede til en række effekter, fortæller Kit Granby, der er lektor ved DTU Fødevareinstituttet og har været med til at undersøge de danske æg for PFAS.
Hun nævner for eksempel, at for høje niveauer af PFAS kan betyde manglende respons for børnevaccinationer og forhøjede kolesteroltal.
Derudover peger andre studier på, at PFAS-stoffer kan være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Desuden mistænkes stofferne for at kunne formindske reproduktionen og medføre ufrivillig abort hos kvinder. Dog mener flere eksperter, at der generelt mangler viden på området.
2,5 æg om ugen er tæt på det maksimale PFAS-indtag
Det er DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen, der står bag undersøgelsen, hvor man har undersøgt otte større økologiske producenter, 10-15 mindre økologiske producenter og en række konventionelle farme.
De fleste af de økologiske hønsebestande har PFAS-niveauer, der ligger lige under den anbefalede grænseværdi, mens enkelte ligger over.
I langt de fleste tilfælde er det derfor ikke de enkelte æg, der er problematiske. Men når man sammenholder PFAS-fundene i økologiske æg med, hvor mange æg, danskerne typisk spiser, kan det være problematisk.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har nemlig regnet på, hvor meget PFAS vi maksimalt bør indtage om ugen.
PFAS er en samlet betegnelse for en gruppe af flere tusinde fluorstoffer. Lige nu har EFSA fastsat en anbefaling for, hvor meget vi maksimalt bør indtage om ugen af fire af disse PFAS-stoffer.
Det er det, der på forskersprog bliver kaldt "det tolerable ugentlige indtag". Ifølge EFSAs anbefalinger bør vi maksimalt indtage 4,4 nanogram PFAS per kilo kropsvægt om ugen.
Indtager børn mellem fire og ni år mere end 2,5 økologiske æg om ugen, får de omkring 4,2 nanogram PFAS om ugen. Altså 0,2 gram fra den anbefalede mængde PFAS, de bør få på en uge.
- Hvis man ser på en gennemsnitsdansker, så får børnene i alderen fire til ni år, det, der svarer til det ugentlige tolerable indtag bare ved at spise 2,5 æg. Men de får også PFAS fra andre fødevarer, som for eksempel fisk, indmad, måske kød og vand. Eller andre eksponeringskilder, som indeholder PFAS, siger Kit Granby.
Hun forklarer, at når EFSA regner ud, hvor meget PFAS, vi bør indtage, så sammenholder de det med vores kropsvægt. Det er altså derfor, at en femårig, der måske vejer 26 kilo, hurtigere rammer det maksimale niveau for, hvor meget PFAS han bør indtage, end hans mor, der har en vægt på 65 kilo. Selv om de begge to måske kun spiser tre æg om ugen.
- Når man sætter det tolerable ugentlige indtag, så ser man på, hvad der er indtaget, og så dividerer man med vægten, og så får man per kilo legemsvægt. Børn spiser bare mere, de skal jo også vokse, så per kilo legemsvægt spiser de mere end voksne, uddyber Kit Granby.
Toksikolog: Vi bør alle være opmærksomme
Derfor er der altså god grund til, at særligt mindre børn holder lidt igen. Men ifølge Lisbeth Knudsen, der er professor i toksikologi på Københavns Universitet, er der god grund til, at vi alle tænker os om.
- Det er kedeligt, når man er oppe omkring grænseværdierne for anbefalet indtag. Og jeg forstår, at man laver anbefalinger for mindre børn, men jeg vil nu sige, at man kan lige så godt lave anbefalingerne for hele befolkningen. Vi spiser jo alle sammen æg.
Det er ikke kun, når det kommer til æg, at børn er mere udsatte, forklarer Lisbeth Knudsen. Det er stort set altid tilfældet, at børn er mere følsomme – helt fra de er ufødte, til de bliver voksne, fordi de er i vækst og også kan være mere ude og derfor blive mere udsatte for ting, siger hun.
- Og så har de også nogle særlige spisemønstre, som kan gøre, at de får særligt meget. Det er, derfor man har særlige forholdsregler.
Problemet kan løses
Den gode nyhed er, at problemet med PFAS-stoffer i økologiske æg kan løses.
Man mener nemlig, at grunden til, at der findes PFAS-stoffer i økologiske æg, skyldes det foder, som de økologiske høns får. Det er nemlig i fiskemel, og når man kender kilden til PFAS-stofferne, kan man også fjerne den fra produktionskæden.
Og hvis man får udfaset det PFAS-holdige fiskemel fra de økologiske høns' foder, kan problemene være løst i løbet af ret kort tid, lyder det fra Kit Granby fra DTU.
- Hvis man fjerner fiskemelet eller erstatter det med noget fiskemel, der er mindre forurenet, vil det slå igennem i løbet af en til to uger, fortæller hun.