Politianmeldelser og bøder på tusindvis af kroner.
14 udenlandske forskere, lektorer og adjunkter ved de danske universiteter har angiveligt brudt reglerne for deres opholdstilladelse og risikerer store bøder ved at have holdt foredrag, været censorer eller afholdt gæsteforelæsninger uden for deres eget universitet.
De har nemlig ikke søgt dispensation for bibeskæftigelse, inden de arbejdede uden for deres universitet. Og det er i mod reglerne.
DR Nyheder kunne i går fortælle om den amerikanske professor Brooke Harrington, der er blevet tildelt en bøde på minimum 13.500 kroner for at have mødtes med Folketingets Skatteudvalg, Skat og Erhvervsstyrelsen, hvor hun delte sin viden om bekæmpelse af skattely.
Sagen om den amerikanske skattelyforsker er en smule mærkværdig, mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, der vil stille spørgsmål til sagen i ministeriet.
Men grundlæggende mener han, at reglerne om bibeskæftigelse for ikke EU-borgere giver god mening og pointerer, at både forskere og andre udlændinge med opholdstilladelse har mulighed for at arbejde ud over deres opholdstilladelse, hvis de søger dispensation forinden.
- Hvis de ønsker at arbejde for andre eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, så er der tale om en anden form for beskæftigelse. Reglerne er der simpelthen fordi, at vi prøver at holde lidt styr på de 80.000 udlændinge, der får en opholdstilladelse i Danmark hvert år, siger Martin Henriksen.
Flere vil have ændret loven
Historien om de 14 udenlandske universitetsansatte, som risikerer kontant afregning for at have arbejdet uden for deres universitet, har fået flere til at løfte øjenbrynene i branchen.
Og her er kravet helt klart. Reglerne skal ændres.
- Hvis man som ansat på DTU går ud og laver et censorjob på Københavns Universitet, så kan du blive ramt af bøder. Det er der ingen, der har fantasi til at forestille sig, lyder det fra Anders Bjarklev, der er formand for Rektorkollegiet og rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han fortæller, at de har haft tre sager på hans universitet, og at det er noget, som påvirker stemningen på universitetet.
Formanden for fagforeningen Djøf, Lisa Herold Ferbring, er ligeledes skarp i sin kritik af den nuværende lovgivning.
- Man skal have ændret loven. Jeg tænker, at det aldrig har været politikkernes intention at afskære forskere formidling af deres forskning, som vi ved er så vigtig ud for universitetslovgivningen, siger hun.
DF: De går for at være kloge mennesker
Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti afviser, at det afskærer udenlandske forskere for at dele ud af deres viden i Danmark. De kan nemlig bare søge dispensation som alle andre.
- Det må forventes, at højtuddannede udlændinge og danske universiteter sætter sig ind i reglerne. De går jo netop for at være kloge og godt inde i sagerne. Det kommer bag på mig, at højtuddannede udlændinge og danske universiteter ikke kan finde ud af at læse udlændingeloven ordentligt, siger udlændingeordføreren og fortsætter:
- Jeg kan sagtens forstå, at folk tænker, at det er nogle underlige sager, men sager opstår ikke, fordi reglerne er forkerte. Sagerne opstår faktisk, fordi de pågældende udlændinge og deres arbejdsgivere ikke følger reglerne.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg mener heller ikke, at reglerne grundlæggende skal laves om. Til gengæld vil hun gerne være med til at se på, om reglerne skal være mere smidige og blødes op for udenlandske forskere.
- Jeg mener, at det kan være i alles interesse, at en professor, der er kommet her til landet, kan udbrede sin viden i foredrag, være censor og andre ting, der er relateret til det job, man har, siger Inger Støjberg.
Sagerne hører netop til under Støjbergs ministerium, da det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der har sendt de mange sager til politiet.