På dagen hvor Facebooks stifter Mark Zuckerberg skal stå skoleret foran udvalgte europaparlamentarikere, så registrerer Facebook ikke længere, om brugerne er interesseret i islam, shiaislam og kommunisme. De ord er uden forklaring blevet fjernet, efter P1 Orientering i sidste uge kunne fortælle, hvordan Facebook udnytter personfølsomme oplysninger til at målrette annoncer til brugerne.
Mødet i aften skal netop handle om Facebooks behandling af personlig data efter deres udlevering af oplysninger til Cambridge Analytica.
Din adfærd på og uden for Facebook bliver brugt til at generere såkaldte "annonceinteresser", som findes gemt under dine Facebook-indstillinger.
Men at ordene pludselig er forsvundet hos P1 Orienterings testpersoner, uden at Facebook forklarer hvorfor, er ikke i orden, siger Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret på Syddansk Universitet.
- Det her er jo ikke ret gennemsigtigt. Hvad er det, der foregår? Er det her noget, der er blevet slettet? Hvorfor er det blevet slettet? Og hvornår?, spørger han Facebook.
Homoseksualitet og angst stadig kategorier
Selvom ‘Islam’, ‘Shiaislam’ eller ‘Kommunisme’ ikke længere er at finde blandt Facebooks annonceinteresser, så kan man stadig finde mange andre ord, som eksperterne fandt problematiske.
Det er nemlig stadig muligt at målrette annoncer mod personer, der er interesseret i ‘Kristendom’, ‘Homoseksualitet‘ eller ‘Angst’.
- Ordene falder ind under den gruppe vi kalder særligt følsomme oplysninger, som er undergivet særlig beskyttelse, fordi det har med religiøs overbevisning og politisk holdning at gøre, forklarer han.
- Jeg vil mene, at helbredsoplysninger og seksuel orientering er mindst lige så følsomme, forklarer Sten Schaumburg-Müller.
Facebook har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, men i aften vil Facebooks stifter Mark Zuckerberg møde op i Europa-Parlamentet, hvor han vil blive udspurgt om Cambridge Analytica og virksomhedens behandling af personlig data.
I sidste uge forklarede de, at de mener, de overholder europæisk lovgivning, selvom der ikke står i deres vilkår, at de genererer annonceinteresser om politik, seksualitet og religion.
De mener, det gør en juridisk forskel, at de skriver, en bruger er interesseret i eksempelvis homoseksualitet og så at skrive, at brugeren er homoseksuel.
Er der styr på reglerne?
Facebook har over for P1 Orientering udtrykt undren over, at der skulle være genereret annonceinteresser for ‘Højreekstremisme’ og ‘Venstreekstremisme’.
Men når Facebook beder om dokumentation, kan det skyldes to ting, mener Sten Schaumburg-Müller.
- Det kan enten være, fordi Facebook ikke har styr på, hvad de har i deres systemer. Eller det kan være, fordi de ikke vil ud med, hvad de har i deres systemer, og hvad de ikke har. Jeg synes, at begge tilfælde er problematiske, siger han.
Pernille Tranberg, der rådgiver i dataetik hos tænketanken Dataethics, mener, at det kan være svært at vide, hvad Facebook egentlig ved og hvad de bare ikke vil fortælle.
- Man må jo stille spørgsmålstegn ved, om de har styr på deres data, men man skal nok ikke regne med, at Facebook fortæller hele sandheden, siger Pernille Tranberg.
Hun bakkes op af Forbrugerrådet Tænks seniorjurist Anette Høyrup, der sætter spørgsmålstegn ved, om Facebook har styr på deres data.
- Det er jo lidt mystisk. Det er jo ret vigtigt, at de har et overblik over deres metoder og hvilke oplysninger, de indsamler, forklarer hun til P1 Orientering.
P1 Orientering har uden held forsøgt at få Facebook til at fortælle, om annonceinteresserne bliver genereret manuelt eller automatisk, og til at forklare, hvorfor det for brugerne er umuligt at slette de data, Facebook har genereret.