Dele af de seneste ugers afsløringer om adoptionssvindel i Indien tyder på, at danske myndigheder har ageret mangelfuldt. Dermed kan den danske stat have svigtet sit ansvar for at sikre, at helt centrale menneskerettigheder er blevet overholdt i adoptionssager.
Det vurderer Marya Akhtar, der er juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder.
I det lys foreslår Institut for Menneskerettigheder nu en række tiltag. Tiltagene skal hjælpe ofre for adoptionssvindel og lette deres vej til erstatning, hvis der er sket brud på menneskeretten.
Først og fremmest er der brug for en lovændring, mener instituttets juridiske chef, Marya Akhtar.
- Der er behov for at ændre loven, så der ikke sker forældelse i erstatningssager, hvor der er beviser for grove og systematiske krænkelser af børns menneskerettigheder, siger hun.
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at det sker med tilbagevirkende kraft.
Som reglerne er i dag forældes erstatningssager om krænkelser af menneskerettigheder i udgangspunktet efter tre år og senest efter ti år. Den slags sager føres mod danske myndigheder og den danske stat.
Børn blev narret fra forældre
Udmeldingen fra Institut for Menneskerettigheder kommer, efter DR-dokumentaren 'Det store adoptionstyveri' har afsløret, at flere adopterede fra et indisk børnehjem i Chennai i årene 1978 til 82 blev franarret deres biologiske forældre og bortadopteret til Danmark.
Historierne fra Chennai er langt fra enestående. De seneste mange år er der blevet afdækket adskillige sager om omfattende svindel med adoptioner. Flere af sagerne foregår så langt tilbage i tiden, at de som regel vil være forældede i det danske retssystem - både når det kommer til strafansvar og erstatning.
Det har socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) også fremhævet i et Deadline-interview. Men når det kommer til erstatningssager mod danske myndigheder har man tidligere fjernet forældelsesfristen med tilbagevirkende kraft.
Den juridiske chef fra Institut for Menneskerettigheder henviser til en lignende lovændring fra 2018, hvor Folketinget besluttede at ophæve forældelsesfristen for erstatningssager mod danske myndigheder. Lovændringen omfattede sager om overgreb mod mindreårige.
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at undtagelsen udvides, så den fremover også gælder sager, hvor der er sket "systematiske og grove krænkelser af børns menneskerettigheder".
Risikerer man ikke, at det potentielt kan åbne for et meget stort antal erstatningssager mod den danske stat?
- Det er vigtigt at fremhæve, at forældelsesfristerne tjener et vigtigt formål i samfundet. Det er der ingen tvivl om. Vi anbefaler, at man kun udvider det i den grad, hvor det er nødvendigt. Det har man gjort før, siger Marya Akhtar.
Her kan du se, hvor mange der er blevet adopteret til Danmark fra udlandet og fra Indien fra adoptionernes begyndelse og frem til i dag. Det første adoptivbarn kom fra Indien til Danmark i 1971.
Krænkelser af ret til familieliv og børnehandel
I sagerne fra det indiske børnehjem i Chennai er der nogle særlige oplysninger fra DR's afdækning, som gør en lovændring relevant ifølge Institut for Menneskerettigheder.
Det er særligt her, at Institut for Menneskerettigheder peger på, at der kan være sket et myndighedssvigt. Marya Akhtar mener, at brevene burde have givet anledning til skærpet opmærksomhed om adoptivbørnenes rettigheder.
- Det er meget alvorlige krænkelser såsom børnenes ret til familieliv, børnehandel, børneudnyttelse, der kan være på spil, siger Marya Akhtar.
- Derfor er det relevant at se på, om myndighederne har reageret i tilfælde, hvor de er blevet gjort opmærksomme på breve og henvendelser fra forældrene, siger hun.
Ikke i mål med dansk lovgivning
I dag er det muligt at tilsidesætte forældelsesfristerne i sager om menneskerettigheder. Men kun hvis en dommer vurderer, at det er relevant i den enkelte sag at vægte Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tungere end dansk lov.
- Der er en meget, meget snæver undtagelse til, at forældelsesreglerne ikke skal gælde, hvis der er tale om menneskerettighedsbrud.
- Men det er en langtrukken og besværlig vej til at få det, man egentlig som borger er berettiget til, siger Marya Akhtar.
Fagligt nævn
Udover forslaget om en lovændring opfordrer Institut for Menneskerettigheder også til, at der bliver oprettet et nævn med fagpersoner. Nævnet skal tage stilling til "historiske sager" som eksempelvis sager om adoptionssvindel i det forrige århundrede.
Som det er i dag, er det en politisk beslutning, hvilke sager der skal afdækkes og hvordan. Marya Akhtar mener, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis det var op til et uafhængigt nævn.
- Vi ønsker, at det bliver en fagkyndig beslutning og ikke en politisk beslutning, siger hun.
Nævnet skal også kunne udbetale kompensation, når reglerne kræver det. På den måde skal det være lettere for den enkelte borger at få den kompensation, man er berettiget til.
- Det vil gøre det langt lettere for den enkelte borger at finde ud af, om der er sket en krænkelse af den enkeltes rettigheder, og om det berettiger til kompensation eller ej, siger Marya Akhtar.
Hun fremhæver, at den slags nævn allerede findes flere steder i udlandet - blandt andet i Norge og Sverige.
- Det er gjort i udlandet, og det kan også gøres her.
Samme tanker har lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet, Rasmus Grønved Nielsen, luftet i Weekendavisen. Han foreslår et nævn, der minder om det, der findes til at behandle sager om arbejdsskadeerstatning.
- Det er både dyrt, tungt og krævende at føre retssager, og det er meget svært at dokumentere, hvad der er sket, siger han til DR.
- Hvis man putter det ind i et administrativt nævn, så betyder det, at man flytter byrden for at oplyse sagen over på en offentlig myndighed, som vil have kompetencerne og ressourcerne til rent faktisk at lave en ordentlig undersøgelse af hændelsesforløbet.
Ankestyrelsen undersøger breve
Ankestyrelsen, der fører tilsyn med adoptionsområdet i Danmark, har afvist at stille op til interview. I forhold til breve fra biologiske forældre svarer Ankestyrelsen, at de først for nylig blev opmærksom på, at de havde modtaget breve fra adoptionsbureauer. Styrelsen er ved at undersøge, hvor mange sager de har liggende om henvendelser fra biologisk slægt.
DR-dokumentarserien 'Det store adoptionstyveri' kan ses på DRTV: