Efter 21 års underslæb i Socialstyrelsen: Nu leder flere ministerier efter svindelhuller

Mistanken om mere end to årtiers millionsvindel med tilskudsmidler får nu en række ministerier til at tjekke, om der er sikkerhedsbrister hos dem, som medarbejderne kan misbruge til at begå underslæb.

Det viser aktindsigter i ministeriernes korrespondance med styrelser, råd og institutter, som hører under dem.

- Vi har jo også mange tilskudskroner her, fatter ikke, hvordan det kan ske, skriver afdelingschef i Undervisningsministeriets departement Cecilie Brøkner i en mail den 9. oktober, hvor svindelsagen kommer til offentlighedens kendskab.

I en mail dagen efter foreslår direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Birgitte Hansen, at eksperter udefra bliver sat til at kontrollere, om alt kører efter bogen.

- På baggrund af bedragerisagen i Socialstyrelsen vil jeg foreslå, at vi indgår aftale med et eksternt firma, der har specialiseret sig i interne revisioner, skriver hun.

En betroet medarbejder

Katalysatoren for ministeriernes eftersyn er den formodede svindel med tilskudsmidler på socialområdet.

Den hovedmistænkte i sagen – den 64-årige kontorfuldmægtig Anna Britta Troelsgaard Nielsen – har arbejdet i tilskudsforvaltningen siden 1977. Som betroet medarbejder havde hun udvidet adgang til sin arbejdsplads’ it-systemer, og hun er mistænkt for at have misbrugt denne adgang til at udbetale penge til sig selv.

Pengene har hun sat ind på sine bankkonti – blandt andet i Danske Bank.

Først blev det meldt ud, at Anna Britta Troelsgaard Nielsen siden 2002 har svindlet for ikke mindre end 111 millioner kroner.

Men i går oplyste Statsanklageren for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, at hun formentlig har svindlet med tilskudsmidler siden 1997 og dermed i mindst 21 år.

Derfor ventes svindeludbyttet at være større end først antaget.

- Akutte problemer skal på bordet

Socialstyrelsen har bestilt en ekstern undersøgelse af forløbet. Den skal klarlægge, om tilskudsforvaltningens procedurer, retningslinjer og kontrolsystemer har været utilstrækkelige.

Mens dét arbejde står på, er også Kulturministeriet gået i gang med et eftersyn.

Ministeriets departementschef, Marie Hansen, bad den 10. oktober økonomiafdelingen om at beskrive forretningsgangene for udbetalinger og om at vurdere, om pengene bliver udbetalt på betryggende vis.

- Hvis der er akutte problemer, skal de naturligvis på bordet, skrev hun.

Hos Forsvarsministeriet er den interne revision blevet sat på sagen.

Revisionen oplyser, at der "på visse områder er 'huller' i processerne og i kontrollerne", hvilket blev opdaget under en intern revision sidste år. Manglerne menes dog ikke at muliggøre en svindelsag tilsvarende den fra Socialministeriet.

Professor: Nogle ministerier bør tjekke

Anna Britta Troelsgaard Nielsen er mistænkt for primært at have taget penge fra satspuljen. Det er en af de store statslige tilskudspuljer, der hvert år bliver uddelt penge fra til indsatser og projekter for samfundets mest udsatte.

Flere gange i årenes løb er der blevet påpeget store svagheder ved satspuljesystemet.

Blandt andet har Rigsrevisionen påtalt, at systemet er alt for svært at gennemskue. Og at it-systemet, som satspuljemidlerne udbetales fra, ikke per automatik kan håndtere og kontrollere den meget komplekse satspuljeordning.

Derfor må medarbejderne lave meget manuelt tastearbejde, hvilket øger risikoen for fejl.

Efter svindelsagen har Børne- og Socialministeriet i en periode lukket ned for udbetalinger af satspuljemidler, så Socialstyrelsen kan kontrollere, at pengene havner hos de rette modtagere.

Lige netop de ministerier, der råder over mange satspuljemidler, har god grund til at undersøge, hvordan det står til med sikkerheden, siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

For når der kan ske utilsigtede fejl i systemet, kan der også laves fejl med fuldt overlæg, påpeger han.

- Hvis man har satspuljemidler i et vist omfang, skal man være ret sikker på hånden, før man melder fri bane og siger, at der ikke er en finger at sætte på administrationen hos en selv, siger Per Nikolaj Bukh.

Direkte bogføring

Også Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har bedt underliggende styrelser, institutter og råd om at vurdere, hvorvidt en lignende svindelsag kan opstå hos dem.

Derudover har ministeriet bedt om at få et overblik over antallet af medarbejdere, som har udvidet adgang til it-systemer, der kan udbetales penge fra.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet undersøger, hvad der bliver gjort for at forhindre, at medarbejdere med udvidet adgang til it-systemerne kan udbetale penge på egen hånd.

Hos Vejdirektoratet, der har et par puljer med tilskudsmidler, har det givet anledning til straks at lukke ned for en mulig brist.

- I regnskabsafdelingen er der mulighed for, at enkelte medarbejdere med særlige roller kan foretage en direkte bogføring, oplyser Vejdirektoratet, som tilføjer, at ingen penge bliver udbetalt, før der har været to sæt øjne på sagen.

God anledning til at lappe huller

Og selvom tilskudssvindlen kan være en god anledning til at få lappet den slags småhuller, er der ingen grund til at rulle det store arsenal frem i alle dele af staten, siger professor Per Nikolaj Bukh.

Han påpeger, at svindelsagen fra Socialministeriet er en helt unik sag, hvor en kombination af flere ting ikke har fungeret.

- Dels har der været de særlige svagheder ved selve satspuljesystemet, og dels er der noget i den interne kontrol, som har slået fejl. Så man skal nok klappe hesten, før man hiver konsulenter ind og laver komplekse analyser over hele den offentlige sektor, siger han.

Derudover kom det i går frem, at bagmandspolitiet allerede for seks år siden blev advaret om, at Anna Britta Troelsgaard Nielsen havde lavet en række mistænkelige pengeoverførsler.

I stedet for at efterforske sagen, sendte bagmandspolitiet den videre til SKAT som en sag om mulig skatteunddragelse.

Disse ministerier laver eftersyn: