En jordprøve fra Nordic Waste har tidligeret vist, at PFOS-bundmudder fra Korsør var vasket rent.
Nu erkender jordrensningsvirksomheden dog, at det alligevel ikke har været tilfældet.
Som DR tidligere har beskrevet, modtog jordrensningsvirksomheden 2021 22 ton stærkt forurenet bundmudder med et indhold på 6.100 mikrogram PFOS per kilo.
Virksomheden tilbød at rense jorden, og i slutningen af 2022 oplyste Nordic Waste til Randers Kommune, at de 22 ton ifølge virksomhedens egne målinger var testet ren for PFOS og "nyttiggjort".
Flere eksperter har dog sået tvivl om, hvorvidt det var muligt på daværende tidspunkt.
Nu viser en aktindsigt, som DR er i besiddelse af, at virksomhedens jordprøve var fejlbehæftet.
Som også Radio4 har beskrevet, erkender virksomheden, at jordprøverne ikke er repræsentative, fordi de blevet udtaget fra et område, hvor størstedelen af indholdet var jord og ikke det forurenede slam fra Korsør.
- Prøvetagningen og dermed kvalitetssikringsanalysen er således sket i strid med proceduren for repræsentativ prøvetagning, hvilket ikke må ske og er dybt beklageligt, står der blandt andet i mailen, som er sendt fra virksomhedens miljødirektør, Christian Bruun Nielsen, til Randers Kommune.
Her beklager virksomheden og fastlår, at en sådan fejl ikke må ske.
- Vi beklager dybt, at dette er sket, og vi har taget de nødvendige forholdsregler til sikring af, at en sådan fejl ikke gentager sig, lyder det blandt andet.
I mailen fremgår det også, at det forurenede bundmudder fra Korsør blev placeret i et betonkar, som siden blev fyldt op.
Den tidligere ledelse i Nordic Waste har ingen kommentarer, lyder det i en mail til DR.