På onsdag kommer den store undersøgelsesrapport om DSB's rolle i Waterfront-sagen, hvor firmaet sammen med PR-bureauet Waterfront Communications forsøgte at bremse en kritisk journalist.
DSB betalte PR-bureauet for at ansætte journalisten Lars Abild og holde ham travlt beskæftiget, så han brugte sin tid på Waterfronts opgaver i stedet for at presse DSB i medierne med sine kritiske artikler.
I kølvandet på skandalen har DSB udarbejdet et etisk regelsæt for medarbejderne og planlægger at indføre en whistleblowerordning i år, så medarbejderne anonymt kan henvende sig til ledelsen, hvis det har mistanke om ulovlige forhold i virksomheden. Det fremgår af et afsnit i DSBs årsrapport for 2012, som blev offentliggjort i mandags:
"Reglerne beskriver, hvordan DSB samarbejder med eksterne partnere, hvordan DSB håndterer forsøg på bestikkelse, hvordan DSB ser på gaver og arrangementer, reglerne for støtte til velgørenhed samt DSB's forventninger til alle medarbejderes integritet og saglighed. [...] DSB har desuden besluttet at etablere en whistleblowerordning, som implementeres i 2013," står der i DSB's årsrapport.
Skal forhindre skandaler
Da DRs 21 Søndag i januar afslørede DSB's samarbejde med PR-bureauet Waterfront, lovede DSB's administrerende direktør Jesper Lok, at forhindre lignende skandaler i fremtiden.
- Jeg kan garantere, at jeg slår en tone an i DSB, hvor den her slags metoder, der omtales, bestemt ikke er den måde, vi arbejder på, sagde direktør Jesper Lok.
Nødvendigt skridt
De etiske retningslinjer er et skridt, som DSB er nødt til at tage, siger professor ved Copenhagen Business School, Caspar Rose.
- Det er klart, at man bliver nødt til at reagere på de hændelser, der har været fremme i medierne, siger Caspar Rose.
Bedre sent end aldrig
- Man kan altid diskutere, om reglerne er kommet for sent, men jeg synes bedre sent end aldrig, og det gælder også for DSB, siger Caspar Rose.
DSB har i dag ikke ønsket at kommentere de kommende etiske retningslinjer.