I dag indleder dronning Margrethe sit besøg i det vestafrikanske land, Ghana. Her skal hun på et tre dage langt statsbesøg, og det bliver første gang dronningen tager på statsbesøg i udlandet uden sin mand, prins Henrik, ved sin side.
Den rolle vil dronningen dog sagtens kunne klare, siger politisk kommentator på Berlingske og kongehusekspert Thomas Larsen.
- Det er rigtigt, at prins Henrik har haft rollen som én, der kunne bryde isen i de her formelle rammer, der tit omkranser et statsbesøg - hvor dronningen har været lidt mere tilbageholdende. Men jeg synes, det, der er interessant, når man ser dronningen i disse år, er, at hun virker friere og friere og mere suveræn i sin rolle, deler mere ud, viser hvor glad hun er, også når hun er ude. På den måde synes jeg, hun er blevet mere generøs, når hun er ude, siger Thomas Larsen.
- Jeg tror ikke, det kommer til at betyde, at statsbesøgene bliver mindre værd, for jeg er overbevist om, at dronningen i den grad vil fylde rollen ud. Og måske kommer vi til at se dronningen stråle mere og være mere dygtig på sine besøg, simpelthen fordi, hun står alene på scenen, siger Thomas Larsen.
Dronningen annoncerede i nytårstalen 2015, at prins Henrik gik på pension og derfor trak sig fra at deltage i officielle arrangementer, og i september i år meddelte Kongehuset, at prinsen lider af demens.
Første gang i Vestafrika
Statsbesøget til Ghana er ikke bare noget særligt, fordi det er første statsbesøg dronningen er alene afsted på. Selv om statsbesøget er dronningens nummer 53 i sin tid som regent, så er det nemlig også første gang, dronningen besøger Vestafrika.
Derfor er der stor interesse for hendes besøg i Ghana, siger Afrika-ekspert Louise Windfeld-Høeberg fra P1 Orientering.
- Der er mange ghanesere, der har en forbindelse til Danmark. Det kan både være fordi, de har fået glæde af et udviklingsprojekt, eller fordi de har fået en uddannelse i Danmark, fortæller Louise Windfeld-Høeberg.
Ulandshjælp og slavehandel
Danmark har i mange år hjulpet Ghana med udviklingsmidler, men de to lande har relationer - også mere blakkede - langt tilbage i tiden.
De første danskere kom nemlig til Guldkysten (det nuværende Ghana) i 1659 for at handle med guld og elfenben. Men fra 1673 begyndte Danmark at sende slaver fra Guldkysten til de dansk-vestindiske øer, hvor der var brug for arbejdskraft. I alt blev mellem 85.000 og 110.000 mennesker udskibet fra Guldkysten på danske skibe.
- Det, som danskerne er mest kendt for er to ting – vores fortid som slavehandlere, men der ved ghaneserne også godt, at de selv har en dunkel fortid på det her område. De har selv handlet med slaver både før og efter danskerne. Det andet er vores udviklingsbistand, som vi har givet de sidste 40-50 år, og som jo har hjulpet mange ghanesere til at få et bedre liv, og som også er en af årsagerne til at Ghana i dag er blevet et mellem-indkomstland. Derfor er de glade for Danmark, der er mange spor efter danskerne, som ghaneserne også værner om, fortæller Louise Windfeld-Høeberg.
Tre dage med intenst program
Statsbesøget i Ghana er tætpakket med besøg på virksomheder og kulturelle institutioner, og dronningen står i spidsen for et erhvervsfremstød, hvor hele 39 danske virksomheder deltager.
Dronningen kommer blandt andet til at besøge den danske erhvervsdelegation i Ghanas hovedstad, Accra, og en række virksomheder inden for bæredygtighed, landbrug og det maritime erhverv, ligesom hun skal besøge Novo Nordisk Diabetes Support Center (en Novo Nordisk diabetes klinik), Mærsks havnekontor, et lokalt perlemarked og en perlefabrik.
Under besøget er hun officiel gæst hos den ghanesiske præsident, Nana Addo Dankwa Akufo-Addo, som også holder gallataffel til ære for dronningen under besøget, ligesom dronningen er vært ved et returarrangement. Hun møder også flere lokale, ghanesiske konger under besøget.
Thomas Larsen kalder det "bemærkelsesværdigt", at programmet for Ghana er så intenst og tætpakket.
- Det ser jeg som et bevis på, at dronningen står på broen og er klar til at løfte opgaven. Og man skal også se det som et signal om, at dronningen på ingen måde er på vej til at lade sig pensionere, jeg ser hende fortsætte for fuld kraft. Det er klart, at helbredet gør noget ved det, men der er ikke nogen tilbagetrækning eller pensionering, der lurer rundt om hjørnet. Slet ikke, understreger Thomas Larsen.