Dronning Margrethe advarer om, at den økonomiske krise risikerer at blive afløst af en holdning- og værdikrise.
I sin nytårstale henviste dronningen til, at kriser og vanskelige tider har Danmark kendt mange af i tidens løb. Men vi er sammen kommet igennem dem - og alle har været med.
- Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det, vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske over for hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver, spurgte dronning Margrethe.
Indbyrdes forhold kan forgiftes
I så fald er det ikke alene en økonomiske krise, vi befinder os i, lød svaret. Så er det vore holdninger, som er i skred.
- Det er en krise, der kommer snigende, og som kan forgifte vort forhold til hinanden. Så er vi ved at sætte noget over styr, som kan være uopretteligt, sagde dronningen.
- Den krise, der så at sige kan måles og vejes, som man kan sætte tal på og tegne kurver over, er ikke nær så alvorlig, som hvis det er vore værdier og holdninger, der vakler. Den økonomiske krise, vi nu står i, skal vi nok finde ud af på kortere eller længere sigt. Men vi skal ud af den med anstændigheden i behold og uden at sætte fællesskabet over styr, sagde dronning Margrethe.
Samfundet er os selv
Siden dronningen i 1972 for første gang tog sine briller af og sagde "Gud bevare Danmark", har hendes nytårstaler da også - ifølge historikerne - langsomt fået et mere konservativt præg, hvor værdien af at fastholde det eksisterende fremhæves.
I år opfordrede dronningen danskerne til ikke at glemme, at selv om vi ikke længere lever i "de små landsbysamfund", så fritager det os ikke for et ansvar for hinanden:
- I dag har vi overladt til samfundet at klare mange af de forpligtelser, som engang var hver enkelts opgave. Ofte går det så vidt, at vi helt glemmer eller overser, at samfundet jo egentlig er os selv, og at det slet ikke kan fungere, hvis vi ikke hver især gør en indsats og føler en forpligtelse over for såvel vore nærmeste som for dem, vi ikke lige løber på i det daglige.