Da den islandske præsident kom på statsbesøg i 1981, udviklede et pressemøde sig højst usædvanligt næsten til et standup-show, og de optrædende var dronning Margrethe og den daværende og første kvindelige islandske præsident, Vigdis Finnbogadottir.
– Mine forældre syntes, at mit islandske mellemnavn Þórhildur var så kønt, men jeg har senere læst i de islandske sagaer, at hun var en værre rappenskralde, lød det blandt andet fra dronning Margrethe under store latterbrøl fra deltagerne.
– De kan være taknemmelig for, at det i det mindste ikke blev Bothildur, for det havde været endnu værre, svarede Vigdis Finnbogadóttir under det 40 minutter lange pressemøde, hvor det meste af tiden gik med at lade salen grine færdig efter hvert svar, inden næste spørgsmål kunne stilles.
Det er blandt andet kemien, der opstod dengang, som kong Frederik og dronning Mary skal forsøge at kopiere, når de i dag tager imod den nyvalgte islandske præsident, Halla Tómasdóttir, og hendes ægtefælle, Björn Skúlason.
Kolonikongerne skabte knap så god en stemning
Det historiske pressemøde står som et muntert øjeblik i det ofte stormfulde forhold mellem Island og det danske kongehus, som begyndte, da dronning Margrethes forgænger Margrethe 1. indlemmede Island i det danske rige helt tilbage i år 1380.
De efterfølgende kolonikonger tænkte mere på, hvordan man kunne tjene penge på den nyerhvervede koloni end på islændingene. Det kulminerede, da Christian 4. indførte, at al handel til og fra Island skulle gå gennem Danmark, og at det kun var de københavnske købmænd, der måtte sælge de varer, som islændingene producerede.
Islændingenes stigende utilfredshed fik samtidig selvstændighedstrangen til at ulme. Og selvom Christian 9. både ophævede det upopulære handelsmonopol, og som den første danske konge besøgte Island i 1874, blev landet alligevel en suveræn stat med eget flag i 1918.
Nu var det kun kongehuset og den fælles udlandspolitik, som bandt Island sammen med Danmark.
Island forlader rigsfællesskabet på Christian 10.'s vagt
Da Danmark blev besat af Tyskland under anden verdenskrig, stoppede al kommunikation til Island. Island blev kort efter besat af Storbritannien og USA, selvom man havde erklæret sig neutral i krigen.
Island endte dog med at støtte briternes og amerikanernes invasion, og samtidig overtog de islandske politkere også ansvaret for landets udlandspoltik.
Følelsen af endelig at være herre i eget hus fik de islandske politikere til at lave en folkeafstemning om fuld selvstændighed, og 97 procent stemte efterfølgende for at afskaffe monarkiet og gøre landet til en republik.
Dermed stoppede Island i 1944 den sidste forbindelse til Danmark, nemlig båndet til den danske konge.
På det tidspunkt havde kong Christian 10. nok at gøre med at arbejde for, at Danmark forblev et suverænt land. Ifølge dronning Margrethe var Islands beslutning dog forståelig i kongefamilien, omend timingen under den tyske besættelse af Danmark var speciel.
- Hvad der skete i 1944, var måske nok svært at tage netop på grund af det år, men at man forstod grundholdningen i Island var der overhovedet ingen tvivl om, fortalte dronningen på pressemødet med den islandske præsident i 1981.
Det nordiske sammenhold
Men selvom danskerne og islændingene ikke længere hører sammen i et rigsfællesskab, har især dronning Margrethe lagt vægt på, at hun altid har set Island som en del af den nordiske familie.
– Det er ikke fordi, vi altid har elsket hinanden, men vi er stadig venner. Vi er ligesom en familie, hvor man kan småskændes, men man står ubrydeligt sammen, når den er gal, sagde hun også på pressemødet.
Så selvom der har været stormfulde perioder i det flere hundreder år lange forhold mellem den danske kongeslægt og Island, er det et tæt og tillidsfuldt forhold, som kong Frederik 10. i dag skal bygge videre på.