Da Dronning Margrethe og hendes familie efter to års fravær i 1945 vendte tilbage til Gråsten Slot for at holde sommerferie, var tingene ikke, som de plejede at være.
Slottet havde været overtaget af tyskere, og alle møbler var blevet flyttet ud og stillet over i den tilhørende kirke. Krigstiden lå stadig tungt over dem, men sommerferierne i grænseegnen vendte hurtigt tilbage til det, majestæten kendte.
Efter lidt rengøring og oprydning, påpeger hun.
- Man har jo et særligt forhold til der, hvor man har holdt sommerferie, og det gjorde vi jo der hvert eneste år. Vi cyklede tit tur i skoven, mine søstre og jeg og de barnepiger, vi havde. Det var ganske almindeligt. Vi red også næsten hver dag i skovene.
- Der var altid aktivitet, når vi var her.
Det fortæller Dronning Margrethe i programmet ’Sønderjysk for begyndere’, der sendes på DR1 mandag aften i anledning af 100-året for genforeningen af Sønderjylland og Danmark.
En ny verden for kronprinsessen
Kongehuset og Sønderjylland har i mange år hængt tæt sammen. Dronning Magrethes slægt – den såkaldte glückburgske slægt – stammer selv fra Slesvig-Holsten, og familien har spenderet utallige sommerferier på slottet i Gråsten.
Dronningens forældre, daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid, fik brugsretten til Gråsten Slot i bryllupsgave, og i 1936 flyttede parret ind.
Og det var helt nyt for kronprinsesse Ingrid, der oprindeligt er født i Sverige, fortæller Dronningen.
- Mor sagde faktisk, at det var Sønderjylland, der lærte hende, hvad Danmark var. Hun havde været et år i Danmark, da de flyttede herned. Hun lærte en grænseegn at kende. Det kan man jo ikke tale om i Sverige. Jo, der er selvfølgelig grænsen til Norge, men den ligger oppe i ødemarken og er ikke en problematisk grænse. Her var det noget helt nyt for mor, siger Dronning Margrethe.
Hun fortæller også, hvordan der på det tidspunkt var trange kår i Sønderjylland, hvorfor kronprinsessen startede den såkaldte 'Ingrid-indsamling', hvor man samlede tøj ind til børn.
Tiden var præget af et nazistisk Tyskland, der pressede sønderjyderne for, hvilken side de hørte til.
- Der var spændinger. Der var rigtig mange spændinger, fortæller Dronningen.
Den sønderjyske dialekt
Fordi majestæten altid er kommet i Sønderjylland, er hun også meget vel bekendt med den sønderjyske dialekt. Men det betyder ikke, at det altid har været lige nemt at forstå.
- Jeg kan huske engang imellem, hvor man tænkte: ’Hvad var det nu, der blev sagt?’, men så fandt man ud af det efterhånden.
Så Dronningen forstår sønderjysk?
- Jeg vil ikke påstå, at jeg forstår det ubetinget. Det gør jeg nok ikke. Men jeg kender klangen i sproget og kan genkende det, når jeg møder nogle. Selvom vi stort set ikke taler dialekt i Danmark, er der stadigvæk en forskellig klang på sproget, om man kommer fra Aarhus eller hvor, siger hun på klingende jysk og griner.
- Krikken ville sgu kun gå sidelæns
I år er det som bekendt 100 år siden, at sønderjyderne igen blev forenet med resten af Danmark, og i ’Sønderjysk for begyndere’ fortæller Dronning Margethe om, hvordan hendes far og farfar oplevede tiden.
- Selve genforeningen var for det første en meget stor begivenhed for alle, men for min farfar må det have været noget helt helt specielt. Det var det gamle land, men det var noget nyt for dem, der kom dertil nordfra, for det havde aldrig været der. Aldrig set det.
Majestætens far, daværende kronprins Frederik, var blot 21 år gammel på tidspunktet for genforeningen.
- Han og hans bror skulle ride sammen med kongen. Min far var ikke særlig glad for at ride. Hans beskrivelse af det var: ’Da vi kom til æresporten, så ville krikken sgu' kun gå sidelæns’, og det kan man faktisk godt se på fotografierne, siger hun og griner.
Se hele programmet på DR1 mandag klokken 21.20 eller allerede nu på DRTV.