Dramatisk førstedag i retten: Fem vigtige ting fra svindelsagens dag 1

Det var en halv time ved dagens retsmøde, der stjal allermest fokus i dag.

Kort efter frokostpausen og midt i, at anklageren præsenterede en række tekniske beviser, lænede Britta Nielsen sig ind mod sin forsvarer og fortalte, at hun var blevet svimmel.

- Min klient har hjerteproblemer og har under sin varetægtsfængsling også været indlagt, sagde Nima Nabipour kort.

Bagefter bad dommeren om en pause, og en ambulance blev tilkaldt.

Britta Nielsen kunne selv gå ud af retslokalet, støttet af en medarbejder fra Kriminalforsorgen.

Men hun kom aldrig tilbage. Efter 30 minutter blev hun kørt væk i ambulancen.

Britta Nielsen skulle ellers for første gang offentligt have givet sin version af sagen, men den må retten vente med, ind til hun er på højkant igen.

Hør dagens podcast efter første retsmøde her:

Dog nåede Britta Nielsen at være til stede ved første halvdel af dagens retsmøde.

Hun ankom til den stopfylde retssal sammen med sin søn Jimmy Hayat, der også er varetægtsfængslet i sagen, fordi han er sigtet for groft hæleri.

Her bekræftede hun med et kort og lavmælt "ja", hvem hun var, inden hun iført sort blazer og sorte bukser satte sig på rettens midterste stol, da anklageskriftet mod hende blev læst op.

Hendes hår er i dag hvidt og krøllet og ikke længere farvet helt mørkt, som da hun blev stillet for en dommer kort efter anholdelsen i Sydafrika sidste år.

- Min klient erkender, at der er foretaget transaktioner fra Socialstyrelsen til egne konti, lød det fra forsvarer Nima Nabipour.

Ifølge forsvarsadvokaten kan Britta Nielsen dog ikke erkende, at der er taget penge i hele 1993-2018, som der står i anklageskriftet.

Samtidig nægter hun sig skyldig i en transaktion fra 2016, hvor hun har ført 3,7 millioner tilbage til Socialstyrelsen efter uberettiget at have overført dem til sig selv.

Som i alle andre retssager gik førstedagen også med en præsentation af sagens beviser og efterforskning.

Det var noget teknisk gennemgang, hvor anklager Lisbeth Louise Jørgensen nøje viste, hvordan:

Som eksempel på det nævnte anklageren, at Britta Nielsen for eksempel lavede et fiktivt projekt med navnet "Hjælp til selvhjælp" og et andet med navnet "HSU v/Markou."

Det sidstnævnte fik udbetalt hundredtusindvis af tilskudskroner, selvom det altså ifølge anklagemyndigheden slet ikke fandtes.

Nogle af overførslerne er meget gamle, fordi sagen går helt tilbage til 1993. Derfor er der kontoudtog og dokumenter, som politiet ikke har kunnet få fat i.

Det gælder for eksempel ifølge anklageren Københavns Kommune, som i 2011 skulle have 40,7 millioner kroner udbetalt, men kun fik 38,1 millioner.

Altså 2,6 millioner for lidt.

Det var for eksempel også en vaks bogholder hos Roskilde Kommune, der opdagede sagen. Kommunen havde nemlig fået for lidt udbetalt.

Det her er sager, hvor der har været udbetalt et tilskud til en reel tilskudsmodtager. Her har Britta Nielsen så i sagen oprettet yderligere tilskud og så indtastet sit eget kontonummer som tilskudsmodtager.

I et eksempel, som anklageren viste, havde Britta Nielsen på den måde fået 1,7 millioner kroner.

Britta Nielsens forsvarer sagde efter anklagerens præsentation, at han mener, at sagen kun bør handle om, hvordan det her bedrageri har kunnet lade sig gøre:

- Hvad der efterfølgende sker med de penge, bør vi ikke komme ind på i den her sag. For det har ikke relevans for skyldsspørgsmålet for min klient, sagde Nima Nabipour.

Her refererer han til, at Britta Nielsens tre børn er sigtet for at have modtaget store pengebeløb, som ifølge politiet stammer fra svindlen.

Én transaktion nægter Britta Nielsen.

Der er tale om en overførsel på godt 3,7 millioner kroner i 2016, som hun faktisk lavede til sit eget firma med navnet Stutteri Hayat.

Den 20. januar 2016 skriver Britta Nielsen ifølge anklageren, at hun ved en fejl har fået overført de mange penge, og at hun gerne vil vide, hvordan de hurtigst muligt kan tilbagebetales.

- Jeg er på ferie i Sydafrika. Kan du hjælpe mig, så det sker straks, skriver Britta Nielsen og giver banken besked på, at der skal stå "projektudbetalingen til Stutteri Hayat var en fejludbetaling."

Derfor bliver pengene faktisk returneret til Socialstyrelsen.

Til gengæld har Britta Nielsen i dag erkendt, at hun i 2014 underskriver sig som revisor fra firmaet PwC på en blanket.

Anklageren viste i dag udbetalingsblanketten. Det er et dokument, som tilskudsmodtagere skal udfylde med deres oplysninger. I nogle tilfælde vedlægges den blanket udbetalingen.

Blanketten viste Britta Nielsens kontonummer med en underskrift, der skulle forestille at tilhøre revisor Peter Dahl. Men han kender intet til den, fortalte anklageren.

Samtidig viste anklageren en e-mail fra Britta Nielsen til en kollega med blanketten vedhæftet. Her skriver Britta Nielsen:

"Min fejl, at jeg ikke fik lagt blanketten ud. Sorry ☹ Skal aldrig ske igen. Mvh/Britta"

Der er egentlig afsat ni dage til behandling af selve retssagen, hvor der også er indkaldt en række vidner til at give forklaring.

Om den tidsplan fortsat kommer til at holde er uvist, da anklagemyndigheden måske kan droppe nogle af de indkaldte vidner og noget dokumentation af for eksempel overførsler fra tilskudsadministrationen til Britta Nielsens konti.

I dag kom det frem, at en af Britta Nielsens kolleger skal vidne. Det samme skal en overordnet i Socialstyrelsen.

Næste retsmøde i sagen er i morgen. Men lige nu er det også uvist, om det overhovedet kan afholdes.

For det første er det uvist, om Britta Nielsen deltager, og for det andet skal en juridisk diskussion om en paragraf i straffeloven og nogle dokumenter på plads, før retssagen kan komme videre.

Britta Nielsens forsvarer mangler nemlig et dokument vedrørende den udleveringsaftale, der blev lavet, da den 65-årige tiltalte blev anholdt i Sydafrika og sat på et fly til Danmark.

Nima Nabipour mener, at dokumentet og udleveringsaftalen har stor relevans for sagen og for Britta Nielsen.