- Vi leder efter mindst én gerningsmand mere.
Sådan lød det fra drabschef i Københavns Politi Bjarke Dalsgaard onsdag i sidste uge.
Her kunne politiet fortælle nyt i sagen om drabet på en 22-årig mand på fristaden Christiania i København i sommer.
Politiet var nået så langt i efterforskningen, at en 25-årig mand blev sigtet for medvirken til drab, men ifølge politiet er flere gerningsmænd altså fortsat på fri fod.
Én af dem er en ung mand af afrikansk afstamning, lød det.
Flere kilder fortæller nu til DR, at der er tale om én eller flere mænd fra det svenske kriminelle netværk Dødspatruljen, der er berygtet for meget alvorlig kriminalitet i Sverige.
Ifølge DR's oplysninger arbejder politiet ud fra den hypotese, at den svenske bande har begået drabet på Christiania mod betaling. Dermed har bandemiljøet taget et nyt træk i brug i kampen mod deres rivaler og mod at blive fanget af politiet.
Københavns Politi ønsker ikke at kommentere DR's oplysninger, men Bjarke Dalsgaard bekræfter, at efterforskningen retter sig mod bandemiljøet:
- Det er rigtigt, at vi efterforsker i retning af bandemiljøet. Det gør vi på grund af den måde, som drabet er begået på, siger drabschefen.
Svensk politi: 'Vi kender til lejemord'
Medlemmer fra Dødspatruljen er kendt for både drab, vold og narkokriminalitet i Sverige.
Banden har ligget i en årelang og blodig konflikt med en rivaliserende gruppe med navnet Shottaz. Begge holder til omkring den svenske hovedstad Stockholm.
I sommer etablerede Dødspatruljen en lille afdeling i Danmark, hvor medlemmerne indgik en alliance med den forbudte bandegruppering Loyal To Familia (LTF).
I Sverige er Stocksholms politi bekendt med Dødspatruljens "drab mod betaling". Det fortæller Gunnar Appelgren, der er politikommissær med ekspertise på bandeområdet.
- Vi har oplysninger om, at de tager imod ordre om at dræbe andre mod betaling. De tjener penge på det, og vi mistænker dem for at være involveret i flere drab i region Stockholm, siger han.
- Nogle ender også med at gøre kriminel karriere ved at begå drab eller drabsforsøg, ligesom nogle bliver dygtige til at skaffe narkotika, våben eller lave sprængninger, sider politikommissær Gunnar Appelgren.
Han fortæller, at Dødspatruljen i første omgang fik deres navn af det svenske medie Aftonbladet, og at medlemmerne primært er unge mænd med somalisk baggrund.
I dag bruger medlemmerne selv Dødspatruljen eller DP om deres gruppering.
Prisen for at begå et drab eller lignende afhænger ifølge Gunnar Appelgren af opgaven, og hvem målpersonen er. Flere kilder har over for svenske medier beskrevet, at prisen kan ligge mellem et par hundrede tusinde og en halv million kroner.
Fik hårde straffe i Danmark
Det er ikke første gang, at Dødspatruljen forbindes med voldsom kriminalitet i Danmark.
Tre af gruppens medlemmer fik fængsel på livstid, mens to medlemmer fik 20 års fængsel i sagen om et dobbeltdrab i Herlev.
De i alt fem mænd var udsendt af banden for at dræbe to rivaler fra Shottaz. Det skete ved højlys dag den 25. juni 2019 på en parkeringsplads i et boligområde i Herlev.
De to yngste dømte var kun 16 og 17 år på gerningstidspunktet.
- Gruppen bruger generelt meget unge drenge, fordi man her i Sverige får lavere straf, hvis man er under 18 år, fortæller Gunnar Appelgren.
Det er ikke tilfældet i Danmark. Det sender sagen fra Herlev også et signal om.
Ifølge DR's oplysninger samarbejder dansk og svensk politi i drabssagen fra Christiania.
Svensk politi ønsker dog ikke at fortælle, hvad de hjælper Danmark med.
- Generelt har vi en god udveksling af efterretninger og samarbejder godt med Danmark, lyder det fra Sofia Hellqvist hos svensk politi.
'Skud var ikke tiltænkt 22-årig'
Den 22-årige mand, der blev dræbt i sommer, var født og opvokset på Christiania.
Han var ifølge politiet både vellidt af familie, venner og naboer, og det er da heller ikke politiets opfattelse, at drabsmændene gik efter den 22-årige.
- En af vores teorier er, at skuddene ikke var tiltænkt ham. Der er ikke noget, der tyder på, at han skulle udsættes for en forbrydelse, fotalte Bjarke Dalsgaard onsdag i sidste uge.
Ifølge DR's oplysninger havde den 22-årige siddet med en gruppe af personer, der røg hash. Og da gerningsmændene kom forbi, sad den 22-årige i en stol, som en anden mand med relationer til bandemiljøet kort forinden havde siddet i.
Politiets efterforskning peger på, at gerningsmændene havde planlagt drabet.
Vi skal hele 15 år tilbage for at finde en sag om planlagte lejemord for at udrydde konkurrenter i bandemiljøet. Her blev lederen af bandegrupperingen Blågårds Plads-gruppen tiltalt for at have kontaktet den polske mafia for at få udført fem lejemord.
Drabene blev aldrig udført, og bandelederen Store A blev nægtede sig skyldig. Han blev også frifrundet i sagen.
Sigtelse: 25-årig hjalp med bil og skydevåben
Det er en 25-årig etnisk dansk mand, som ifølge politiet har medvirket til drabet. Han blev torsdag fængslet på baggrund af politiets beviser i sagen.
Ifølge sigtelsen har han hjulpet gerningsmændene med at skaffe en flugtbil og det skydevåben, som blev brugt til at begå drabet.
Den 25-årige sad varetægtsfængslet i forvejen i en sag om kidnapning i en anden banderelaterede sag. Han blev derfor hentet fra arresten og kørt til retsmøde i sagen.
Københavns Politi leder stadig efter den mand, der affyrede skuddene natten til den 3. juli i år.
- Vi vil stadig gerne høre fra enhver, som kan lede os i retning af den mand, der trykkede på aftrækkeren eller andre, som også kan have haft en rolle i drabet, lyder det fra Bjarke Dalsgaard.
Ifølge Ekstra Bladet nægter den 25-årige sig skyldig.