Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste gennem seks år, Lars Findsen, sidder fængslet i en alvorlig sag om læk af "højt klassificerede oplysninger".
Det er netop kommet frem ved et retsmøde i Københavns Byret.
På retsmødet besluttede en dommer at ophæve navneforbuddet i sagen. Forsvarer Lars Kjeldsen talte for ophævelse af navneforbuddet.
Det samme gjorde de fremmødte journalister, og da anklagemyndigheden ikke modsatte sig, kan pressen derfor fortælle nyheden.
Dommeren lægger blandt andet vægt på, at det er Findsen selv, der har anmodet om, at navneforbuddet ophæves.
'Hej'
Lars Findsen ankom i mørkt tøj og en let lyseblå skjorte, da han vendte sig ud til pressen og sagde et kort ‘hej’, inden han satte sig i midten af lokalet.
Foran sig havde han papir og kuglepen, og undervejs noterede han let på papiret.
Lars Findsen blev før jul anholdt og sigtet for læk af "højt klassificerede oplysninger" sammen med tre andre nuværende og tidligere medarbejdere i PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Det kom frem, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) den 9. december udsendte en pressemeddelelse, som vakte stor opmærksomhed.
I dag er det dog kun Lars Findsen, som fortsat sidder fængslet.
Den præcise sigtelse mod Lars Findsen er fortsat hemmeligholdt, da sagen foregår bag dobbeltlukkede døre. Sagen omhandler dog ifølge DR Nyheders oplysninger læk af hemmeligstemplede oplysninger til danske medier.
Hovedpersonen selv vil dog gerne have åbenhed i sagen.
- Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig. Det er fuldstændig vanvittigt det her, og det må I gerne citere mig for, siger han henvendt til pressen.
Overvågning og aflytning
Lars Findsen er blandt andet sigtet efter en særdeles alvorlig bestemmelse i straffeloven, der falder ind under kategorien "landsforræderi".
Bestemmelsen omhandler røbelse af statshemmeligheder, og strafferammen er på op til 12 års fængsel.
Det er PET, der igennem længere tid har efterforsket sagen. Den er nu overdraget til Østjyllands Politi, og efterforskningen er stadig i gang.
Ifølge DR's oplysninger har efterretningstjenesten lavet en omfattende overvågning af Lars Findsen – herunder aflytning af hans telefonsamtaler.
Departementschef under jægerbogssagen
Lars Findsen har et cv, som alle med embedsmandsambitioner må læse med stor misundelse. Findsen blev uddannet jurist i 1990 og begyndte sin karriere som fuldmægtig i Datatilsynet, inden han arbejdede sig opad i hierarkiet i Justitsministeriet, hvor han endte som ministersekretær.
I 2002 gik turen til den anden af Danmarks to efterretningstjenester, PET. Ikke bare som almindelig ansat, men som chef for hele butikken.
Efter cirka fem år i spidsen for PET fik Findsen job i Forsvarsministeriet som departementschef. Særligt én sag fra denne periode fik stor presseomtale.
Sagen om jægerbogen, som endte med at koste Venstres daværende forsvarsminister, Søren Gade (V), ministertaburetten.
Sagen eksploderede, da den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack i 2009 ville udgive bogen 'Jæger - i krig med eliten'.
Bogen indeholdt ifølge ministeriet oplysninger, der kunne skade rigets sikkerhed og forhold til fremmede magter, og derfor forsøgte myndighederne at få nedlagt fogedforbud mod bogen – altså at forhindre, at den blev udgivet.
Det førte til en større offentlig debat om, hvorvidt bogen var farlig at udgive. Forsvaret hævdede, at oplysninger i bogen kunne være værdifulde for fjendtlige magter, og forsvarsminister Søren Gade satte trumf på, da han under en presseseance for rullende kameraer kunne fortælle, at bogen allerede var oversat til arabisk og lå på internettet.
Det var Lars Findsen, der under seancen henledte forsvarsministerens opmærksomhed på, at der fandtes en arabisk oversættelse af bogen, og at han kunne bruge det som argument.
Den arabiske oversættelse af bogen blev senere en større skandale for Forsvaret, da det viste sig, at den arabiske oversættelse ikke var lavet af fjender med ondt i sinde. Tværtimod var den lavet internt i Forsvaret.
Det kostede den daværende forsvarschef jobbet, og forsvarsminister Søren Gade endte med at trække sig. Lars Findsen blev siddende som departementschef, inden han i 2015 satte sig i chefstolen hos Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor han har været siden.
I 2020 blev han dog sammen med fire hjemsendt, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne i en pressemeddelelse gav udtryk for en lang række kritikpunkter af FE. Tilsynet mistænkte blandt andet, at FE i strid med loven havde indhentet og udleveret oplysninger om danskere.
PET: Oplysninger kan forvolde Danmark skade
PET vil ikke kommentere sagen og henviser til de dobbeltlukkede døre.
Efterretningstjenesten fortæller dog til DR Nyheder, at man med "højt klassificerede oplysninger" mener oplysninger, der er stemplet som enten "hemmeligt" eller "yderst hemmeligt".
- Og som dermed kan forvolde Danmark eller landene i EU eller NATO alvorlig eller overordentlig alvorlig skade, hvis oplysningerne bliver videregivet, lyder det fra PET i en mail til DR Nyheder.
Derfor er der i denne sag ifølge PET tale om en "kvalificeret form for krænkelse af tavshedspligten".
I andre kendte straffesager omhandlende efterretningsvæsenet, eksempelvis sagen mod tidligere PET-chef Jakob Scharf eller sagen mod Frank Grevil, har de tidligere medarbejdere været tiltalt efter straffelovens paragraf 152.
Det er en bestemmelse, som handler om læk af fortrolige oplysninger og har en strafferamme på seks måneders fængsel, under skærpende omstændigheder op til to år.